Gå til: Forside > Job > Handicappede på vej ind i varmen

Handicappede er på vej ind i varmen

Hvordan står det til med danske arbejdsgiveres holdning til ansættelse af handicappede medarbejdere? Spørgsmålet dukkede frem efter offentliggørelsen af en undersøgelse i 2006 fra Dokumentationscentret i Norge. Den viste, at handicappede står nederst på norske arbejdsgiveres ønskeliste over nye medarbejdere. Gælder det samme i Danmark – eller er holdningen en anden?

Af Inger Hindhede Kjær, Center for Ligebehandling af Handicappede, februar 2007

Det norske undersøgelsesresultat undrede Center for Ligebehandling af Handicappede, for selv om personer med handicap har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fornemmer man en stigende velvilje fra danske arbejdsgiverens side i forhold til ansættelse af handicappede medarbejdere. Denne oplevelse af arbejdsgivernes positive holdninger underbygges også af mediernes daglige præsentation af succeshistorier om, hvordan det er lykkedes handicappede medarbejdere at finde vej ind på arbejdsmarkedet.

Centret satte sig derfor for at tage øjeblikstemperaturen på de danske arbejdsgiveres holdning til ansættelse af handicappede medarbejdere ved at tale med to virksomheder og Dansk Arbejdsgiverforening. Det er selvfølgeligt ikke en undersøgelse, der er repræsentativ set ud fra et statistisk synspunkt. Men vi tror alligevel på, at svarene repræsenterer mange danske arbejdsgiveres holdning. Og arbejdsgivernes begrundelser for at ansætte handicappede medarbejdere synes vidt forskellige. Lige fra ønsket om at påtage sig et social ansvar, mangel på arbejdskraft, en opmærksomhed på nogle handicapgruppers specifikke og efterspurgte kompetencer til ansættelse af personer med handicap på lige vilkår med andre.

Mascot ansætter handicappede på lige vilkår 

Mascot er en mellemstor virksomhed i Silkeborg, der producerer arbejdstøj. De har haft handicappede medarbejdere ansat i årevis. Både mennesker med fysiske og psykiske handicap. Og de er ansat i både administrative stillinger og i lagerafdelingen. De fleste er ansat på ordinære vilkår, mens nogle få er ansat på tilskud på baggrund af en nedsat arbejdsevne. Mennesker med handicap søger generelt job på lige vilkår med alle andre. Derudover samarbejder virksomheden med kommunen om at finde job til personer, der har behov for at komme i arbejdsprøvning m.m.

Direktøren i Mascot, Michael Grosbøl, ser det som en naturlig del af at drive en virksomhed at ansætte handicappede medarbejdere. Hans holdning er, at man ansætter folk ud fra, hvad de kan, og ikke efter hvad de ikke kan. For som han siger:

"Det afhænger helt af den enkeltes kvalifikationer og kompetencer. Vi skelner ikke til, om ansøgere har et handicap eller ej. Hvis de passer til de stillinger, som vi har, så bliver de ansat – om han/hun skal have en lidt større skærm end andre, en anden stol – eller noget andet. Det er vores måde at se på tingene. Specielt i disse tider, hvor det kan være svært at finde arbejdskraft, vil jeg da sige, at en virksomhed er decideret uintelligent, hvis man sorterer folk fra på grund af noget holdningsmæssigt eller følelsesmæssigt, som for eksempel ansøgere med handicap."

Handicappede medarbejdere bliver ikke kun ansat på Mascot for, at virksomheden skal pleje et image som socialt ansvarlig. Det er simpelthen en god forretning, fordi medarbejdere med handicap er værdsatte medarbejdere, der bliver i virksomheden i mange år. Michael Grosbøl mener, at der generelt er ved at ske en holdningsændring i forhold til arbejdsgiveres lyst til at ansætte handicappede medarbejdere:

"Det der med at se skævt til nogle befolkningsgrupper, tror jeg er ved at være passé i vores samfund. Jeg hører også mange virksomhedsejere sige, at de ønsker at påtage sig et socialt ansvar. Folk vil jo også gerne arbejde for en sympatisk virksomhed. Og det er jo ikke sympatisk at sige: "Sådan nogle vil vi ikke have." Jeg vil egentlig bare kalde det for god ledelse. Og det fungerer også godt til hverdag."

Post Danmark har specialiseret sig i døve medarbejdere

I Post Danmarks pakkecenter i Brøndby har man specialiseret sig i døve medarbejdere. Personalekonsulent Annette Michaelsen er primus motor for ansættelse af denne gruppe handicappede. Hun har arbejdet med mennesker med hørehandicap siden 1999. Hendes erfaring er, at medarbejdere med hørehandicap fungerer på lige fod med alle andre medarbejdere, når hjælpeforanstaltninger er installeret. For øjeblikket er der 18 døve medarbejdere ansat i pakkeproduktionen, hvoraf den ene er sikkerhedsrepræsentant.

En af grundene til, at man begyndte at ansætte handicappede medarbejdere, var et ønske om at leve op til virksomhedens politik om socialt ansvar. Men den mest vægtige grund var fremtidsudsigterne med en lille årgang. Annette Michaelsen overvejede dengang, hvilken handicapgruppe man monstro kunne ansætte, som kunne tænkes at varetage opgaverne på lige fod med ikke-handicappede. Valget faldt på  gruppen af mennesker med hørehandicap.

”Dengang havde vi ingen overvejelser omkring, hvilke problemer vi eventuelt kunne komme ud i. Vi sprang bare ud i det. Det var især sikkerhedsforanstaltninger ved maskinparken, der skulle være i orden. Nu fungerer advarselssystemerne baseret på andre måder end med lyd. Derudover har vi en tegnsprogstolk, der er til stede i arbejdstiden. Det hele kører nu uden problemer."

De positive erfaringer med ansættelsen af døve medarbejdere spredes internt i organisationen, således at man nu i forbindelse med nybyggeri af pakkecentre fra starten gør det "døveklart". Det vil sige, at alle de hjælpeforanstaltninger, der skal til, er indtænkt fra starten. Og det betyder, at man kan ansætte døve medarbejdere fuldstændig på lige fod med andre. Derudover er Post Danmark også begyndt at ansætte døve medarbejdere til andre funktioner, som for eksempel postbude og chauffører.

DA ser lyst på handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet

Chefkonsulent Henning Gade i Dansk Arbejdsgiverforening tror, at holdningen til handicappede medarbejdere er ved at dreje i en mere positiv retning:

”Det går helt klart den rigtige vej. Jeg tror generelt, at der er en meget positiv holdning til handicappede på arbejdsmarkedet. Og jo større manglen på arbejdskraft er, desto større bliver interessen for at fastholde og integrere nye grupper, som for eksempel handicappede og indvandrere. Denne udvikling skyldes ikke kun den manglende arbejdskraft, men også en holdningsændring."

Ifølge Henning Gade er der tre problemer, der skal løses for, at flere personer med handicap kommer ud på arbejdsmarkedet.

Først og fremmest skal alle ansættes ud fra deres kvalifikationer og stilles lige i en jobsøgningssituation:

”Vi mener, at folk skal ansættes ud fra deres kvalifikationer. Det vil sige, at ansøgere med lige kvalifikationer bør behandles lige. Der vil være nogle handicappede, som ikke har den samme produktionsevne som andre på grund af deres handicap. I disse tilfælde kan man kompensere for den nedsatte produktionsevne gennem tilskud, hjælpeforanstaltninger osv. Vores forslag er, at handicappede kan stilles lige i en jobsituation via et jobbevis. Grundidéen med dette er, at når en handicappet søger job, så kan vedkommende fremlægge, hvilke kvalifikationer han/hun har. Derudover har han/hun måske nogle handicap. Her vil det fremgå af beviset, hvilke ydelser og hjælpemidler han/hun har med. Dermed undgår man at blive udskilt på forhånd i en ansættelsessituation."

Mange holdninger til handicappede

Det andet problem, der ifølge Henning Gade skal løses, handler om, hvordan man matcher personer med  handicap med virksomheden. 

"Vi ved jo, at der kan være mange holdninger hos den handicappede til at arbejde, og mange holdninger hos virksomheden i forhold til at ansætte handicappede medarbejdere. Projektet JobNu forsøger at løse denne problemstilling gennem oprettelse af og søgning på profiler. Det bliver desværre ikke brugt effektivt endnu af virksomhederne. Men hvis man udnyttede systemet rigtigt, ville det efter min vurdering give et lettere match."

Det tredje problem er de kommunale sagsbehandleres håndtering af virksomhedskontakten og servicering af virksomhederne:

"Det er vigtigt, at sagsbehandlere har kendskab til, hvordan virksomheder fungerer med hensyn til arbejdsgange, papirgange osv. Sådan noget skal fungere 'smooth', for det skal jo ikke være bureaukratiet, der afgør, om man ansætter en handicappet eller ej – men derimod den enkelte sag. Desuden skal sagsbehandlersystemet gøres langt mere serviceorienteret. Det er meget vigtigt, at det offentlige påtager sig opgaven med at kunne tilbyde al den viden, der skal til for at ansætte en handicappet, for små virksomheder kan ikke afse tid til at sætte sig ind i alle de regler, der skal til for at ansætte en handicappet i støttet beskæftigelse."