Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret  
 Job
 
  Jobkonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Andre aktører
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Portrætter: I job
  God praksis
  Tendenser i tiden
  Coach the coaches
   
   

 
Gå til: Forside > Job > Netværkspris

 

Netværksprisen til socialt bevidste arbejdspladser

 

Tre danske virksomheder, som alle gør en ekstra indsats for at dyrke rummeligheden, modtog torsdag Netværksprisen – erhvervslivets ridderkors – på Netværksdagen 2006. Prins Joachim uddelte den fornemme hæder, mens der var taler af blandt andre skatteminister Kristian Jensen, og formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt.

 

Over 50 virksomheder var blevet indstillet til prisen. Og ud af dem valgte dommerkomiteen ni kandidater, hvoraf de tre vindere i tre kategorier blev:

 

Murer- og tømrerfirmaet Finn A. Christensen A/S i Frederikshavn vandt i kategorien ’Virksomheder med under 50 ansatte’:
... for
en ihærdig og helhjertet indsats udvist [...] i en periode, hvor kræfterne ellers har været optaget af ekspansion. Selvom virksomheden er vokset med 40 mand på fem år, er det lykkedes for firmaet at fastholde en korpsånd, hvor alle bliver behandlet med respekt, og hvor der er plads til en bred vifte af medarbejdere fra folk med dårlige knæ, rygge og skuldre til misbrugsramte medarbejdere og andre på særlige ordninger, lød det bla. I begrundelsen.

 

Hetland VVS & EL A/S fra København vandt i kategorien ’Virksomheder med over 50 ansatte’:
... for med stor indsigt og konsekvens at have skabt flotte rammer for udøvelse af socialt ansvar over en meget bred front. Blandt virksomhedens 100 ansatte er der tidligere misbrugere, handicappede og kriminelle unge. 16% af de ansatte hører til gruppen af socialt udsatte og 10% af medarbejderne har anden etnisk baggrund end dansk.

 

Særprisen gik til Byggeselskab Olav de Linde fra Åbyhøj i Århus.
... for etableringen af Bazar Vest i det socialt belastede boligområde, Gellerupparken. Byggeselskab Olav de Linde A/S [har] formået at få integration til at gå hånd i hånd med etableringen af nye arbejdspladser, som i højere grad end vanligt imødekommer den arbejdskultur, som mange nydanskere i området har rod i.

 

Dommerkomiteen bestod af en række fremtrædende repræsentanter fra dansk erhvervsliv med formand Dan Boyter – direktør for Pressalit Group i spidsen. Han betegner Netværksprisens betydning sådan her:

 

”Det sociale engagement er altid forbundet med en ekstraordinær indsats. Socialt ansvarlig virksomhedsledelse kræver både energi og en god portion gåpåmod, og ofte ser vi ildsjæle, der tager et ekstraordinært ansvar, for at løfte opgaven internt i virksomheden. Som oftest kræver det også et medspil fra medarbejderne, som ligger ud over hvad, man uden videre kan forvente.

Man skal også lige huske på, at der stadig er mange virksomheder, som ingenting gør. Derfor er anerkendelsen så vigtig. Den er et skulderklap til ledelse og medarbejdere.

Netværksprisen har på den måde været med til at sikre, at det sociale engagement i dag anses for en central og bredt anerkendt målsætning i danske virksomheder - sådan er det ikke i mange af vore nabolande”, udtaler Dan Boyter.

 

Det er 10. år i træk at Netværksprisen uddeles til danske virksomheder, der har ydet en ekstraordinær indsats i forhold til at skabe et rummeligt arbejdsmarked.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto af Finn Christensen og Carina Hyttel

Indehavere Finn Christensen og Carina Hyttel.

 

Foto af Olav de Linde og Bazarchef Jørgen Skov

Direktør Olav de Linde og Bazarchef Jørgen Skov.

 

Læs mere om Netværksprisen

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk