Systemet, der kan gøre den syge mere syg

Det kan være sundhedsskadeligt at have brug for hjælp til at finde et job. Det er en af erfaringerne fra Handicapidrættens Videnscenters job-projekt Pehrsson & Sørensen fra 2006. Det system, der er lavet for at hjælpe mennesker med nedsat funktion ind på arbejdsmarkedet, gør i nogle tilfælde den syge borger endnu mere syg.

Et erhvervsliv, der har et stort behov for arbejdskraft og arbejdsløse, der brændende ønsker sig et job, er en kabale, der burde kunne gå op. Men det gør den ikke altid. For hvis de arbejdsløse har en fysisk eller psykisk nedsat funktion og derfor har brug for et fleksjob eller et job med løntilskud, bukker det system, der burde sørge for at parre de villige arbejdsgivere med de ligeså villige arbejdstagere ofte sammen.

12.000 personer venter i øjeblikket på at få et fleksjob. De fleste af dem vil rigtig gerne i arbejde. Flere af dem har gode uddannelser og/eller erfaring fra arbejdsmarkedet, men har en medfødt eller erhvervet skavank, som holder dem udenfor. Hvorfor? – Systemet, der skal hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet hjælper dem ikke. Tværtimod gør det dem ofte mere syge, end de i forvejen er. Det viser erfaringerne fra Handicapidrættens Videnscenters projekt Pehrsson & Sørensen fra 2006. Et projekt, der tog pulsen på mulighederne for ledige fleksjobvisiterede i København, og som er navngivet efter Videnscentrets to jobkonsulenter Inge Sørensen og Torben Pehrsson. En af de ting, som projektet viste var, at mennesker ofte får det endnu ringere af at komme ind i det jobformidlingssystem, der i virkeligheden burde hjælpe dem. Torben Pehrsson udlægger erfaringerne sådan:

”Stressede, bange og usikre borgere i et stresset, bange og usikkert system. Det er to brikker, der bare ikke passer sammen. Ingen af parterne har overskuddet til at agere positivt, og resultatet af de to sammen bliver aggression, nedslidning, ansvarsforflygtigelse, skyldforlæggelse, initiativløshed, sygdom, førtidspension. For begge parter. De syge gør også de raske (sagsbehandlerne) syge, og der er langtidssygemeldinger i det kommunale jobformidlingssystem på stribe,” forklarer han.

Sagsbehandlerne er pressede

”Jobkonsulenterne og sagsbehandlerne er meget pressede. Vi oplever, at de ikke altid er forberedt til møderne, og behandlingen af de ledige bliver tilfældig og uden føling. Så for mennesker, der ikke selv er opsøgende, sker der intet. Den jobsøgende bliver ikke anerkendt i systemet, men bliver usynlig: Der bliver ikke ringet tilbage, og der er ingen kontakt på eget initiativ fra kommunen. Det indebærer en masse ventetid præget af frygten for repressalier for den ledige, og så bliver de handlingslammede,” siger Torben Pehrsson

Han kan udmærket forstå, hvorfor det bliver sådan. Handlemulighederne for jobkonsulenterne og sagsbehandlerne er simpelthen begrænsede ovenfra.

”Sagsbehandlerne bruger tiden på dem, der har en chance og selv gør noget. Det er umuligt at gøre noget for de andre. Det kan sagsbehandlerne ikke nå. Op mod 50 % af deres tid i hverdagen går med dokumentation og registrering af hensyn til revisionen og den centrale kontrol. Jeg har en fornemmelse af, at det går mere ud på at overholde regler og deadlines end på at hjælpe folk. Ellers får man som sagsbehandler bank – og systemet banker altså hårdere end borgere som Mohamad, og Merry,” mener Torben Pehrsson.

Det kan lade sig gøre

En anden erfaring fra projekt Pehrsson & Sørensen er, at en stor barriere for de jobsøgende kan være den manglende tro på sig selv. Inge Sørensen mener, at den sværeste opgave er at bygge disse mennesker op til at kunne klare et arbejde. For selve det at skabe et egnet job er ikke så svært.

”Disse mennesker har fået mange afslag gennem livet og oplevet mange nederlag. Vi ved, at når man er arbejdsløs kommer man ned i tempo. Arbejdsløshed er ødelæggende for selvtilliden og det tager tid at bygge deres selvværd op igen. De vil gerne, men mangler troen på, at de kan. Det kræver tid at give dem mod og tro på, at de kan noget også efter en skade. Og den tid er der ikke, når sagsbehandlerne skal registrere og notere alt det, de skal,” siger Inge Sørensen. Men når først personen er klar til et job rent selvtillids- og selvværdsmæssigt, går det som regel nemt.

”De job, der passer til de her mennesker eksisterer ikke fra starten, men skal skabes eller ligefrem opfindes ud fra deres præmisser. Udgangspunktet skal være i den enkelte. Og det er ikke svært. Faktisk er det lettere at opfinde et skræddersyet job, end at passe dem ind i et eksisterende job, som ikke passer. Og så er det faktisk hurtigere at bruge tiden på at finde det helt rigtige job end at de først skal falde ud af tre job, der klemmer,” siger hun.

Nøglen til at hjælpe den ledige med at blive parat til et job igen er ifølge Inge Sørensen det personlige møde mellem konsulent og arbejdssøger.

”Det er vigtigt, at jeg som jobkonsulent møder den ledige med anerkendelse af arbejdsevne. I systemet mødes de med det modsatte. Vi arbejder meget med at få personen til at se på hans/hendes liv med nye øjne. Præmisserne har ændret sig, og personen skal aflære den gamle forestilling af sig selv og indlære en ny. Generelt siger folk, at de har fået det dårligere efter afklarings-processen hos kommunen. Sagsbehandleren forventer, de kan klare sig selv, i stedet for at hjælpe dem med at blive ”en fandens karl på 12 timer/ugen”. Selvværd, motivation, tro på det. Det er nøgleordene. Men dem er der ikke tid til at arbejde med, som det er nu,” siger hun.

Fakta

Omkring 40 jobsøgere var i løbet af 2006 i kontakt med Pehrsson & Sørensen. De fleste af dem var på ledighedsydelse, nogle havde a-kasse, mens enkelte var på førtidspension eller havde diverse småjobs. Årsagerne til, at de ikke kunne deltage på det ordinære arbejdsmarked var fysiske og psykiske funktionsnedsættelser som forskellige former for gigt, muskelsvind, stress, dårlig ryg, hjerneskader, ordblindhed, nedsat syn mm. Fælles for jobsøgerne var, at de havde været uden for arbejdsmarkedet i mindst et år, at de havde et ønske om at komme i arbejde og at de følte, at kommunale eller private aktører ikke kunne finde en tilfredsstillende løsning.