”Det system, der skulle hjælpe mig med ryggen, skabte problemer, der var meget værre end ryggen”

Interviewet december 2006 

Mohamad er 47 år, født palæstinenser, men opvokset i Libanon. Under borgerkrigen og den israelske besættelse blev han arresteret, udsat for tortur og anbragt i en israelsk fangelejr. Han flygtede til Danmark for godt 20 år siden, blev dansk gift og fik en søn. Han tog en uddannelse og ville gerne bidrage til samfundet. Så da han efter 5-6 års arbejde på ordinære vilkår blev ramt af en diskusprolaps var han meget motiveret til hurtigt at få et nyt job, som var mindre belastende for hans ryg. Han kom i kontakt med det kommunale system, og det blev indgangen til et ophold i systemet, som skulle vise sig at blive begyndelsen på et mareridt for Mohamad.

Han bliver sendt rundt i forskellige arbejdsprøvninger og praktikker og flere af stederne oplever han mobning og dårlig stemning blandt de ansatte. Han har et dårligt forhold til sin sagsbehandler, som ifølge Mohamad kun lytter til arbejdsgivernes udlægning af personlige konflikter og dårlige arbejdsforhold.

Mohamads erfaringer med at forsøge at finde et fleksjob har nedbrudt ham psykisk og gjort ham vred. Og når tanken i dag vender tilbage til forløbet kommer frustrationerne tilbage.

”Jeg har mødt svindel, intolerance og had, og det har gjort, at jeg på et tidspunkt blev utroligt negativ over for danskere. Da jeg arbejdede på plejehjemmet sov jeg dårligt om natten, hvorefter jeg stod op om morgenen og følte det som om, jeg stod op til min henrettelse. Jeg sad foran vinduet og røg 10 cigaretter, inden jeg kunne tage af sted. At arbejde på det plejehjem var værre end torturen. Det allerværste var, at jeg var helt alene. Der var ingen fra kommunen, der støttede mig. Hvad ville der ske, hvis jeg meldte mig syg fra plejehjemmet eller holdt op? Ville jeg blive straffet? Hvad så med min søn? Jeg var i en meget svag position.

Da jeg endelig blev sygemeldt stod jeg op om morgenen, gik ud i haven og gemte mig i skuret, indtil min søn var taget af sted. Jeg ville ikke skuffe ham, for han var meget glad for, at jeg havde fået arbejde. Jeg var meget deprimeret og opgav alt. Mit forhold til familien og vennerne ændredes, jeg kunne ikke spise, levede blot af kaffe og cigaretter, og mine tanker var destruktive,” husker Mohamad.

”Problemet med systemet er, når man ikke finder det rigtige job til den rigtige person. Jobkonsulenten tør ikke vente på det rigtige job, for så kan de anklages for ikke at gøre jobbet godt nok. Så jeg oplever det som om, at fleksjobbere bliver en vare, der kan handles med. Inde i systemet glemte jeg alt om min dårlige ryg. Det system, der skulle hjælpe mig med ryggen skabte problemer, der var meget værre end ryggen,” konkluderer Mohamad sit møde med det danske rummelige arbejdsmarked. Han understreger dog, at han mener kommunes overordnede politik er god og menneskelig, og at problemet ligger i nogle enkelte uegnede jobkonsulenter og sagsbehandlere.