Handi-Koms redaktionslokale. Forrest fra venstre Keld, Tanja og Michael, og i baggrunden Kristian og Monika.

Kollegaer på lige vilkår

På Rosengård og Handi-Kom på Fyn er der ikke noget, der hedder ”brugere”, ”pædagoger” eller ”værkstedsførere”. Her er alle ansatte på helt lige vilkår – lige meget, om de har en hjerneskade eller er udviklingshæmmet og ansat som førtidspensionister, eller om de er ansat på ordinære vilkår. Filosofien er, at der ikke skal være noget ”dem og os”, pointerer igangsætter Lene Andersen.

Tekst og foto: Bo Therkildsen, marts 2007

I udkanten af Odense i en nyere erhvervsbygning ligger Handi-Komposts redaktionslokale. Nyindrettet med redaktionslokale, store kontorer og møderum. Overalt udstyret med store, nye fladskærme. Her har journalister og redaktionssekretærer på nyhedsportalen Handi-Kompost hjemme. Et website skrevet af mennesker med forskellige former for nedsat funktion.

I det centrale redaktionslokale sidder Monika Schneekloth og Kristian Sander, som er ansat på ordinære vilkår og fungerer som koordinatorer og redaktionssekretærer, og i samme rum sidder journalisten Tanja, som er spastiker og ansat som politisk journalist. Her er ingen forskel på de ansatte, der har en nedsat funktionsevne og de, der ikke har. Det samme er gældende på Rosengård lidt uden for Odense, hvor andre ansatte med hjerneskade passer dyr, dyrker kartofler og laver mad. Alle er ligeværdige medarbejdere, forklarer grundlæggeren af Handi-Kom og Rosengård, Lene Andersen:

Lene Andersen foran gede-folden på Rosengård. Snart er der også en kunstig sø, hvor turisterne kan sætte både i vandet og gården kan have gæs og ændre gående. Kommunen skal bare lige godkende...

”Jeg startede Rosengård for 7 år siden efter at have arbejdet på et amtsligt beskyttet værksted i flere år. Jeg var overbevist om, at man måtte kunne gøre det på en anden og lidt bedre måde. Især i forhold til holdningen til de ansatte. Jeg oplevede, at man stuvede mange folk sammen på lidt plads og satte dem til at udføre arbejde, de ikke anede, hvad skulle bruges til, når de fx sad og pakkede små dimser. Når man ikke kender formålet eller resultatet af sin arbejdsindsats, har man ikke så meget arbejdsglæde, motivation eller initiativ. Så bliver det bare ren placering, fordi der ikke er andre muligheder for de her mennesker, der enten var udviklingshæmmede eller havde en hjerneskade. Sådan vil jeg ikke have det her. For så er der ingen glæde,” siger Lene Andersen, og forklarer filosofien bag arbejdet på Rosengård og Handi-Kompost:

 ”Vi ser de ansatte som ligeværdige kollegaer. På de beskyttede værkstederne er der ofte en dem og os-stemning, hvor der er værkførere og brugere. Her er der ikke nogen, der er mere end andre. Vi forsøger at komme så tæt på at være en almindelig arbejdsplads som muligt med ferier, fridage og sygemeldinger. Nogle af de nye medarbejdere får et chok, når de starter, for vi stiller krav her. De får egne ansvarsområder, dyrene og grønsagerne skal jo passes, og artiklerne kommer på hjemmesiden, så alle kan læse dem. Og hvis tingene ikke er i orden, bliver det bragt op. Mange er blevet pakket ind i vat – også derhjemme hos mor og far. Og det mener jeg er en bjørnetjeneste,” forklarer hun.

Tanja, 36 år. Politisk journalist. Har tidligere været på et beskyttet værksted. "Der sad jeg mest og kiggede. Det var meget kedeligt. Så det har været godt at komme herud, for her har jeg også fået min egen plads og min egen computer."

Rosengård og Handi-Kom har henholdsvis 16 og 13 ansatte, som alle har en førtidspension ved siden af. Begge steder fungerer som et dagtilbud, som kommunen betaler. Men de ansatte får også en løn ved siden af pensionen og arbejder ca. 25 timer om ugen.

Handi-Kom har eksisteret i 1½ år og opstod, fordi Lene Andersen kunne se, at behovet og kravene hos de unge havde ændret sig.

”Vi får af og til besøg på Rosengård fra specialskoler, og så hørte jeg, at de unge ikke længere vil arbejde med landbrug, men med computere. Det er det, de unge vokser op med, og de er blevet mere samfundsbevidste og stiller store krav. Derfor fik vi idéen til at lave en redaktion og udgive Handi-kompost på internettet. Der findes andre aviser produceret af udviklingshæmmede, men vi synes, de var af for dårlig kvalitet, og desuden er det dyrt at udgive et trykt blad.”

Keld, 35 år. Sportsmedarbejder. Har været her ca. et år. Laver fodbold – OB og FC Fyn. Skriver kampreferater. Har lige været til træningskamp i Næsby ml. OB og Vejle.

Som koordinatorer på Handi-Kompost kan Monika Schneekloth og Kristian Sander tydeligt se, hvad det gør ved medarbejderne at få lov at være på en rigtig arbejdsplads og få ansvar for arbejdsopgaverne.

”Der er helt vild forskel på medarbejderne fra de startede til nu. Folk tager meget mere ud af huset, initiativet og ansvaret har flyttet sig. De ser nyheder på en helt anden måde og er blevet meget mere opmærksomme på omverden. De kan snakke med om flere ting sammen med familie eller venner. Fx tog vores køkkenansatte selv nogle artikelforslag med – det ville hun ikke have gjort før. De ting de laver kommer ud i virkeligheden og alle kan læse det. Det giver et ansvar, som er personligt udviklende,” fortæller de.

 ”Det handler meget om udviklingen af den enkelte – hvad synes jeg om udviklingen i samfundet? Vi forsøger at få startet en refleksion hos den enkelte og øge deres tro på egne evner. Fx var Tanja ude for første gang for at tjekke op på tilgængeligheden i Odense. Hun var lidt usikker på, om hun kunne klare det, men kom af sted. Det har virkelig løftet hende,” siger Monika og Kristian.