Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret  
 Job
 
  Jobkonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Andre aktører
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Portrætter: I job
  God praksis
  Tendenser i tiden
  Coach the coaches
   
   

 
Gå til: Forside > Job > Portrætter: I job > Tilfredse skånejobbere

 

Foto af Grethe Knudsen

Foto af Thomas Pedersen

 

Thomas Pedersen og Grethe Knudsen fejrede 10 års jubilæum som skånejobbere i marts 2007

 

Tilfredse skånejobbere

 

Tekst: Kristian Jensen, april 2007

Foto: Tao Lytzen

 

Thomas Pedersen (50 år) er spastiker og arbejder i skånejob i idrætsklubben Aalborg Freja. Han laver kampprogrammer, opdaterer hjemmeside og løser andre kontoropgaver.

Grethe Knudsen (55 år) er hjerneskadet efter en trafikulykke. Hun er ansat i skånejob i Genoptræningscentret Solsiden og arbejder på kontoret.

De har begge haft 10 års jubilæum på deres arbejdspladser i 2007. Og de er begge to tilfredse med deres arbejde. Meget tilfredse. I den forstand er Thomas og Grethe repræsentative for de ialt 6.000 førtidspensionister rundt om i landet, der arbejder i skånejob (eller job med løntilskud til førtidspensionister, som det officielt hedder, efter at loven blev ændret for nogle år siden).

 

89 procent tilfredse

I 2006 fik Arbejdsmarkedsstyrelsen lavet en undersøgelse blandt førtidspensionister i skånejob. Hele 89 procent af skånejobberne svarede, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde, og at de har det godt med deres kolleger og leder. Kun 3 procent af dem, der blev spurgt, svarede "utilfreds" eller "meget utilfreds".

Det har tilsyneladende ikke nogen stor betydning, at lønnen i et skånejob som oftest er lav. Førtidspensionen er den væsentligste indtægt. De fleste får en lille økonomisk gevinst ud af at have et skånejob, i forhold til kun at have førtidspensionen at leve af. Men hver tiende får ikke noget økonomisk ud af det, og hver tyvende taber direkte penge på at være i skånejob.

Alligevel er langt de fleste tilfredse, viser undersøgelsen, som blev lavet af konsulentfirmaet Discus.

Det gælder også Thomas Pedersen og Grethe Knudsen. Det væsentligste er udfordringen og ansvaret i jobbet. Det betyder til gengæld meget!

For Thomas' vedkommende har jobbet medført, at han efter en lang kamp fik bevilget invalidebil. For nogen tid siden var han ude for en faldulykke, som midlertidigt har gjort  ham mere gangbesværet end han var i forvejen, men alligevel har han ikke et øjeblik tænkt på at holde op med at arbejde.

Grethe har også invalidebil og kører til og fra arbejde i den - undtagen når solen skinner så dejligt, at hun bare tage de 7 kilometer frem og tilbage på cykel. Indtil for nylig har hun arbejdet 20 timer om ugen, men nu er hun efter eget valg gået lidt ned i tid, så hun har kræfter til gå til genoptræning som bruger af Solsiden én dag om ugen!

 

På Café Provence

Den 3. marts 2007 havde både Thomas og Grethe 10 års jubilæum i deres nuværende job. Det blev fejret med et godt måltid mad på Café Provence i Foto af Grethe og Thomas

Aalborg. Med i selskabet var bl.a. jobkonsulent Inge Sørensen fra Handicapidrættens Videnscenter og Gitta Nielsen, der er formand for Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg.

Det var Inge, der for 10 år siden fandt jobbene til Thomas og Grethe - og det var Gitta, der førte dem sammen, idet Thomas og Grethe begge dyrkede idræt i hendes forening.  Gitta Nielsen er stadig formand for IH Aalborg, og Inge Sørensen farter stadig landet rundt og hjælper med at finde job med løntilskud til førtidspensionister.

Som undersøgelsen fra Discus og historien om Thomas og Grethe viser, bærer arbejdet i høj grad lønnen i sig selv!

 

 

Undersøgelsen "Førtidspensionister i job med løntilskud" er lavet af konsulentfirmaet Discus for Arbejdsmarkedsstyrelsen og offentliggjort i marts 2006. Den kan hentes på hjemmesiden www.discus.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto af Grethe, Thomas og Gitta

Grethe, Thomas og Gitta på Café Provence i Aalborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk