Inspirationsoplæg v. Leif Buch-Hansen, tidligere forstander på ASV Horsens

Jeg var på rejse i Grønland for ikke så længe siden, og helt tilfældigt traf jeg en gammel elev, som nu var blevet en nydelig dame i et nydeligt hjem på højde med Hellerup. Hun har skabt sig et spændende hjem med mand og børn. Hun har god uddannelse, og hun klarer sig godt. Vi snakkede om gamle dage, og så kiggede hun på mig, smilede og sagde, ”jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske så meget af, hvad du lærte mig, men jeg kan huske en ting: du havde tillid til mig, og jeg havde ikke tillid til mig selv. Du troede på mig”!

Det har jeg tænkt meget på bagefter. Jeg gjorde mig meget umage for at undervise, men det hun husker var, at nogle havde tillid til hende og troede på hendes evner.

Og det er det vi skal have skabt. En uddannelse. Hvor de unge er begejstrede, og hvor der er nogle mennesker, der tror på dem.

Hvordan har denne lov inspireret mig:

Væk med al børneundervisning. Nu skal de her unge føle, at de bliver betragtet som unge, ansvarlige mennesker. Undervisningen skal være kort og målrettet, og eleven skal vide, hvad undervisningen skal bruges til. Og undervisningen skal afsluttes. Det er meget vigtigt. Fx hvis man snakker jobmuligheder med de her unge, er det vigtigt at få remset og skrevet konkrete jobmuligheder op.

Meget vigtigt er det også at lære dem at knytte sig til hinanden i stedet for til læreren. Det er ikke vigtigt at være glad for læreren, ikke i det lange løb. Efter uddannelsen, hvem er det så, de unge kan henvende sig til? Forældre og socialpædagoger. Det er uværdigt. Alle vi andre henvender os j oikke til vores forældre eller pædagoger, men vi finder sammen i grupper og inspirerer hinanden. Det skal de her unge lære. Det er svært for dem.

Alt hvad man laver skal være målrettet. Ellers kan de ikke overskue det. Hvorfor skal vi det her? Hvad er formålet for mig? Fordi jeg skal have det lært!

Lærerfri aktiviteter. Det har lærerne svært ved. De tror man kun lærer noget sammen med en lærer. Så jeg tror meget på lærerfri aktiviteter, hvor de unge lærer af hinanden. Skal de fx lære noget om at bo i et bofællesskab, nytter det ikke meget, at det er en lærer der fortæller om det. For meget få lærere har boet i bofællesskab. Nej, der skal de selvfølgelig tale med en anden ung der har erfaringer med at bo på den måde.

Sats på delkompetencer. Man behøver ikke lære at være damefrisør, men bare nogle delelementer af det. I det hele taget skal man skrive ens kompetencer ned. Hvad er det for kompetencer jeg har? Så bliver det nemmere at komme til en virksomhed og sige: jeg kan det og det og det. Man bliver en helt anden og værdig person.

Praktikdelen:

Fantastisk vigtigt, at eleven er velforberedt, når hun starter i praktik. Hun ved hvilke kompetencer hun har, og hvad hun kan. Lige så vigtigt er det, at arbejdsgiveren har gjort sig klart, hvad eleven skal løse af opgaver, så arbejdsgiveren kan sige: ”hvor er det godt du kom, vi har brug for dig!” Det giver en helt anden værdighed for den unge, og det er vores ansvar at sørge for.

Formål med praktik skal desuden defineres klart. Hvorfor skal eleven hjemmefra?

Dialog er vigtig! Der kan etableres samarbejde og dialog med en række instanser. Ex erhvervslivet. Og det er nemt. Hvis man vil det. Hvordan skaber man kontakt? Find ildsjælene. Tage eleven med. Lav dialogmøder.