Torben Pehrsson og Kristine Helstrup: Nærbillede af 100 borgere på ledighedsydelse

Hvorfor er der så mange på venteliste - og hvad venter de egentlig på, når de vel gerne vil have et fleksjob?

Forud for høringen den 20. januar havde Handicapidrættens Videnscenter sat sig for at finde ud af, hvilke forhold der spiller ind, når der er næsten 10.000 enten på ledighedsydelse eller på kontanthjælp og særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er dyrt at have så mange i en venteposition - og det er hårdt for dem, der venter - psykisk, helbredsmæssigt og økonomisk.

I samarbejde med Helsingør Kommune har Videnscentret interviewet 100 mennesker i venteposition til fleksjob om deres situation.

- 70 er kvinder, 30 mænd. 50 har allerede været i 1. fleksjob. Alderen varierer fra slutningen af 20’erne til 60 års alderen. De fleste er ufaglærte eller med kort uddannelse, måske med et uafsluttet revalideringsforløb. Enkelte har fået en psykiatrisk diagnose, og nogle få er udviklingshæmmede, fortalte jobkonsulent Kristine Helstrup, Arbejdsmarkedscenter Øresund.

- Vi har arbejdet med begreberne "banen, udskiftningsbænken og tilskuerpladserne". Det viste sig, at ca. 20 procent af de ledige fleksjobbere i Helsingør hører til på tilskuerpladserne, for de har det så dårligt i krop og sjæl, at de burde have fred og ro, supplerede Torben Pehrsson, jobkonsulent hos Handicapidrættens Videnscenter.

- "Banefolkene" - dem, der er helt parate til at gå i kamp - udgør ca. 35 procent. De kan selv og vil selv og er aktivt jobsøgende. De skal bare have et job. Det kan være en i revalideringsforløb, som mangler tre måneder og ønsker klarhed for at komme i job. Eller en med nedsat hørelse, som er en stabil arbejdskraft, hvis han kommer i et lille, godt fleksjob. Og da vi havde hørt om et fleksjob som pedelmedhjælper, kunne vi hurtigt gøre noget for ham, sagde Kristine Helstrup.

- "Udskiftningsbænken" består af 45 mennesker ud af 100. De sidder der uden at være afklaret. Det er en meget bred gruppe, med meget forskellige mennesker. Det kan være en garvet produktionskvinde, som er dygtig, men skadet på jobbet. Derfor fik hun et fleksjob, men blev kørt ned af en konflikt med sin chef. Nu har hun bare ventet og ventet på et nyt tilbud. Det kan også være en psykisk syg mand, som er på dagpenge. Han har siddet på bænken for længe. Egentlig ville han gerne arbejde, men nu har han givet op og venter på pension. Seks måneders ventetid er noget, man bliver mere syg af, mente Torben Pehrsson.

- Vi blev overrasket over, at så få faktisk er klar til at komme i fleksjob - at så mange er uafklarede. Hvad kan de, hvad vil de, hvordan kan de få støtte, hvor er der brug for os? Det er vigtigt at huske, at enhver en unik. Ser vi ikke det unikke, ser vi ingenting, mente Kristine Helstrup.

Og Torben Pehrsson supplerede: - Hvor går der meget galt, hvis systemet ikke er skruet sammen til at håndtere de mennesker. Det er galt, at der er 65 procent, som ikke er klar til fleksjob, at der mangler praktikker m.v. Det giver ballade, og alle presser på. Hvorfor sker der ikke noget? Jobkonsulenten bliver presset af teamlederen, som bliver presset af chefen osv. Og det giver en dårlig situation.

Ida Bang Andersen, socialrådgiver fra fagforbundet 3F, spurgte, om reglerne for førtidspension er skærpet, siden 20 procent egentlig burde være dér. - Er det blevet for restriktivt, for svært at få førtidspension? Hvad gør vi i fagforeningerne og i kommunerne for at ændre dette, spurgte hun.

Torben Pehrsson svarede: - Der er meget forskellig praksis i kommunerne. Nogle gør det let at få førtidspension, andre svært - selvom der er stort behov, og de ikke kan få et fleksjob. Mit tip er: Vær praksisorienteret. Konsulenterne må gå ind og se på: Hvad kan jeg gøre her?

- Og der skal være tid! Tid til at snakke med folk. Der skal bruges tid til at finde ud af, hvad folk kan og indeholder, hvad der er det unikke hos den enkelte. Mange har gået et år, uden der er sket noget. Det gør, at de selv bliver usikre på, om de egentlig kan noget. Alt for mange steder i det sociale system har man travlt med at lukke sagerne og sende dem videre - så  ser det ud, som om der sker noget, mente Kristine Helstrup.

Ressourceprofilerne er et problem for mange. De kan enten være for overfladiske eller uden afprøvning af, hvad det enkelte menneske egentlig kan.

Margit Ottow, teamchef i Arbejdsmarkedscenter Øresund, gav oplægsholderne ret. - Der bør være en bedre afklaring, sagde hun.

Gunvor Auken, socialrådgiver i 3F, syntes, det er synd, der er så få, som fortæller kritisk om de problemer, der er: - Jeg mener, arbejdsløsheden blandt fleksjobbere er højere, end I angiver. Cirka en trediedel af alle fleksjobbere er ledige. Dermed er arbejdsløsheden fem gange så høj som på det øvrige arbejdsmarked. Revalidering er ved at glide ud - og det er for svært at få. Det er også et problem. Og samtidig hænger alt for mange i en venteposition til førtidspensionen, måske 10-20.000 mennesker. Det er alt for mange, som alle partier, også socialdemokraterne, mangler at tage fat om, sagde hun.

- Jeg synes, alle hænges ud her som småkriminelle sagsbehandlere. Som om det kun er jobkonsulenterne, som kan gøre det godt. Det er vigtigt at se på sagsbehandlernes vilkår, og hvorfor deres forhold er sådan. Der skal bedre samspil til, men sagsbehandlingstiden er ulidelig lang, påpegede afdelingsleder Flemming Gjøl, Center for Formidling af Job på Særlige Vilkår, Københavns Kommune.

- Måske er problemet, at man ikke kan beskrive folk på en anvendelig måde i ressourceprofilen. De vilkår, som narkomaner har, kan fx ikke beskrives. Jeg vil støtte Gunvor Auken i, at det er forfærdeligt, at revalidering er bombet ud af socialfaglig praksis, sagde direktør i Dag- og Døgncentret, Torben Bo Hansen.

Kristine Helstrup var enig i, at det er vigtigt med samarbejde på tværs. - Jeg ved godt, at alle har alt for meget at lave. Det er vigtigt, at folk kan revalideres ind i et fleksjob. Og selvfølgelig er fastholdelse vigtig at sætte først ude i virksomhederne.

- Det er vigtigt, at vi som sagsbehandlere og jobkonsulenter kan respektere og supplere hinanden og bruge hinanden, sluttede Torben Pehrsson.

Læs også:

Center for Ligebehandling: Verdens bedste fleksjobordning

Arbejdsdirektoratet: Ledigheden i tal

Vidneudsagn 1 og 2: Hvorfor er så mange uden job?

Vidneudsagn 3 og 4: Snakker forbi hinanden

Vidneudsagn 5 og 6: Invaliderende at vente