Tekst: Stig Petersen
Fotos: Sonja Iskov
Høringen "Hvad venter de på?" torsdag 20. januar 2005 viste
veje ud af ventelisten. Cirka 10.000 mennesker venter på fleksjob,
heraf får 8.000 ledighedsydelse. Det er dyrt for kommunerne.
Videnscentrets høring satte fokus på en række af de ømme punkter,
som medvirker til den lange venteliste. Både oplægsholdere,
spørgepanel og en del af de ca 120 deltagere leverede gode råd til,
hvordan flere kan komme i arbejde. Her bringes en kort opsummering
af nogle af rådene:
Der er brug for bedre tid til samtaler. Ressourceprofilerne må
ikke betragtes som en facitliste.
Afklaringerne bør være mere effektive, så jobsøgningen kan blive
mere præcis. Det kan betale sig at satse på flere jobkonsulenter.
En del af de mennesker, som er på ledighedsydelse i dag, hører
måske ikke hjemme på ventelisten, men bør enten tilkendes
førtidspension, være sygemeldt eller være inde i en social eller
psykologisk behandling, før de er klar til et fleksjob.
Brug revalidering mere, giv flere førtidspension, genindfør
servicejob og gør samarbejdet mellem de forskellige konsulenter og
sagsbehandlere bedre.
Flere pegede på behovet for at sidestille fleksjobbere med andre
på arbejdsmarkedet og gøre det muligt for dem at være medlem af en
A-kasse. Det vil også forbedre adgangen til efteruddannelse af
borgere på ledighedsydelse.
Fleksjob er en klar succes, men der er større tilgang af
visiterede, end der skaffes job. Mange flere fleksjob kan skaffes
ved en bredspektret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes
ressourcer og interesser, påpegede mange på høringen.
Læs også:
Helsingør: For mange sidder for længe
på udskiftningsbænken
Vidneudsagn 1 og 2: Hvorfor er så mange uden
job?
Vidneudsagn 3 og 4: Snakker forbi
hinanden
Vidneudsagn 5 og 6: Invaliderende at vente
Oversigt: Op mod 10.000 venter på
fleksjob
Til top

Freelancejournalist Stig Petersen og pressefotograf Sonja Iskov
dækkede høringen for Handicapidrættens Videnscenter.