Gå til: Forside > Job > God praksis > Oplæg > Sverige: Job med lønbidrag

Job til dem der vil?
 

Referater og oplæg fra høringen


Sverige:

Job med lønbidrag – fleksibilitet og begrænsning
 

Tekst: Bo Therkildsen

Foto: Sonja Iskov

Det svenske system for job til funktionshæmmede byder både på muligheder og begrænsninger for den enkelte. Fleksibiliteten rent tilskudsmæssigt er stor, men det er meget op til den enkelte selv at finde en arbejdsgiver, der er interesseret.

Der er ingen faste definitioner på, hvor meget en person kan få i løntilskud fra det offentlige i Sverige. Satsen svinger fra 0 til 80 procents tilskud vurderet ud fra den enkeltes behov. Så fleksibiliteten er altså høj i Sverige. Det afgørende spørgsmål er så hvem, der er berettiget til lønbidrag og hvor høj en tilskudssats, man er berettiget til.

En af dem, der er med til at tage beslutninger om tilskudsstørrelsen og berettigelse er Ann-Beathe Bengtsson fra Arbejdsformidlingen i Varberg. Hun beskrev løn-bidrags-processen sådan på mandagens høring:

Lønforhandling hvert år

”Forløbet er typisk, at jeg får en henvendelse fra forsäkringskassan (-et offentligt organ, som administrerer de sociale forsikringer) om en person, der har været på prøve eller i praktik på en arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren nu ønsker at fastansætte denne person. Så tager vi et møde på arbejdspladsen og kigger på forholdene og arbejdsopgaverne og får tilpasset arbejdspladsen. Derefter tager vi en lønforhandling med arbejdspladsen om, hvor meget personen kan få med sig i lønbidrag. Vores udgangspunkt er, at arbejdet er en del af en fortsat rehabilitering, som på sigt skal sikre, at personen kan tage et job uden lønbidrag,” sagde hun.

Hvert år er der en ny forhandling om tilskuddets størrelse og en opfølgning på, hvordan arbejdet og personen har udviklet sig. Er der sket ændringer er det arbejdsformidlingens ansvar at få lavet nye tilpasninger.

Mange berettigede uden job

En begrænsning i fleksibiliteten i det svenske system er, at man skal være arbejdsløs for at kunne få lønbidraget. Er man i job og får en funktionsnedsættelse er det arbejdsgiveren, der er ansvarlig for at tilpasse jobbet eller omplacere medarbejderen. Og så kan vedkommende ikke få lønbidrag.

”Tanken med lønbidrag er nu, at vi skal korte perioden for hver enkelt ned, for at flere kan komme ind i ordningen. Der er ingen venteliste som ledighedsydelsen i Danmark, men arbejdsformidlingen er blevet skåret ned rent mandskabsmæssigt. Tidligere havde vi folk, der tog rundt til virksomheder og skaffede job til funktionshæmmede. De er skåret væk nu og det medfører, at vi har mange helt åbent arbejdsløse funktionshæmmede, som er berettigede til lønbidrag, men som ikke har en ansættelse, fordi det ligger meget til dem selv at skaffe et job. De skal selv gå ud til arbejdsgivere og spørge efter praktik eller job, og det er ikke alle, der kan klare det. Der er altså ingen officiel kø, men der er en kø på den måde, at mange funktionshindrede uden job ikke kommer i gang,” sagde Ann-Beathe Bengtsson.


Fakta:

Sverige har hvert år afsat 6,8 mia. kroner på statsbudgettet  til lønbidrag og til tilpasning af arbejdspladserne. Lønbidraget har et loft på i alt 21.500 kroner om måneden. Der er 57.000 personer, der arbejder med lønbidrag i Sverige.
For at få løn-bidrag i Sverige skal man have en dokumenteret funktionsnedsættelse – hvilket kan være både fysisk, psykisk eller socialt.