Gå til: Forside > Job > God praksis > Oplæg >Danmark: "Verdens bedste fleksjob-ordning" har plads til forbedringer

Job til dem der vil?
 

Referater og oplæg fra høringen

Danmark:

”Verdens bedste fleksjob-ordning” har plads til forbedringer

Der er brug for et mere fleksibelt løntilskud og bedre mulighed for efteruddannelse, når man venter på fleksjob. Det er to af de mange konkrete forbedringsforslag til en ellers velfungerende fleksjob-ordning.

Tekst: Bo Therkildsen

Foto: Sonja Iskov 

”Jeg synes der er grund til at rose politikerne for at have vedtaget en fleksjob-ordning, som er det bedste der er sket for folk med nedsat arbejdsevne i mange, mange år. Den har betydet rigtig meget for mange familier i Danmark, som er blomstret op efter en af ægtefællerne har fået et fleksjob.”

Det startede med ros, men blev senere til en række konkrete forslag om forbedringer, da Kristian Jensen fra Handicapidrættens Videnscenter på mandagens høring gennemgik den danske lovgivning og praksis på fleksjob-området. Og indledningsvis var der også plads til en kommentar til selve debatten om fleksjob-ordningen:

”Debatten om fleksjob har i mine øjne handlet for meget om misbrug i den senere tid. Senest har en repræsentant fra Dansk Arbejdsgiverforening sagt, at der er for mange, der får bevilget fleksjob, og at det er derfor, der er så mange arbejdsløse fleksjobbbere. Men ud fra min egen erfaring vil jeg sige, at det godt kan være, der er enkelte tilfælde af misbrug, men det er ikke det generelle billede. De mange arbejdsløse fleksjobbere skyldes ikke, at der er for mange, der får bevilget fleksjob uden grund, men at den indsats, der bliver gjort for at finde et job til dem er mangelfuld.”

Brug for ændringer

”At fleksjob er en ubegrænset rettighed – ikke et tilbud – giver en anden tryghed end ordninger, der er bygget på kvoter og puljer. En anden god ting er, at en fleksjobber er lønmodtager og ikke klient. Der kommer penge ind hver måned, og man skal ikke møde op i socialforvaltningen. Disse gode sider skal vi værne om og holde fast i, hvis vi vælger at lave noget ved ordningen om,” sagde Kristian Jensen.

Og der ER brug for ændringer til den nuværende ordning. Både i forhold til praksis og lovgivning mener han.

Praksis:

Mere tid til den enkelte og ressourcer til en koncentreret indsats for alle. Det duer ikke, at den enkelte jobformidler har ansvaret for 75 jobsøgende. Det tilsvarende tal i Norge er 12 personer per formidler.

Det bedste til de dårligste. Der har bredt sig en kedelig tendens med, at sagsbehandlerne kigger på, hvem det i deres øjne kan betale sig at gøre noget for. Dem, der umiddelbart kan sendes hurtigt ud af systemet behandles først. Men det skal være de ”dårligste” der får mest tid. Det er dem, der har mest brug for hjælp og som kommer i en endnu sværere situation, når de hele tiden bliver nedprioriterede.

Flere skal tale de svagestes sag. Hvis man bliver visiteret til et fleksjob, har man højest sandsynligt mistet kontakten til sin faglige forening. Men man har stadig brug for nogle, der kan give støtte og gode råd. Her burde også handicap-organisationerne støtte bedre op.

Lovgivning:

Mulighed for et mere fleksibelt løntilskud. Der skal være flere trin på trappen end de nuværende 50 og 66 procent. Ellers kan det blive sådan, at en person, der måske har brug for 20 procent tilskud og som derfor ikke visiteres til et fleksjob, bare går og venter, indtil han/hun bliver dårlig nok til at få de 50 eller 66 procent.

Ret til kurser, mens man venter på job. Det er utroligt, at vi nu har drevet fleksordning i mange år uden at have systematiserede kurser og efteruddannelse til ledige fleksjobbere. Der er et meget stort behov for fleksible kurser for denne gruppe. I dag er det sådan, at selv den mindste håndboldklub ikke vil ansætte en træner uden diverse diplomer. Men på jobmarkedet – som er lidt mere kompliceret – har fleksjob-søgende ikke samme mulighed for at dygtiggøre sig.

Bedre mulighed for job med løntilskud til førtidspensionister (den tidligere skånejob-ordning). Mange førtidspensionister, som har lyst og kræfter til et job går i stå, fordi de får at vide af kommunen, at de får bevilget pengene, hvis de selv finder et job. I dag har kun godt 6.000 ud af ca. 260.000 førtidspensionister et job med løntilskud.

Hvad kan man gøre?

Ud over forslagene om, hvad der bør ændres både i praksis og i lovgivningen, gav Kristian Jensen nogle bud på, hvordan politikerne kunne forbedre vilkårene for funktionshæmmede mennesker, der ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet.

”Vi ved af erfaring, at det er effektivt, hvis politikerne melder klart ud, at det er en vigtig sag. Beskæftigelsesministeren bør desuden give arbejdsmarkedscentrene i de nye kommuner besked om, at de skal tage sig ordentligt af opgaven med at formidle job til mennesker, der har brug for støtte. Og endelig kan folketinget øremærke penge til at inddrage aktører med særlige forudsætninger for at arbejde på området,” sagde Kristian Jensen.