Gå til: Forside > Job > God praksis > Oplæg > Norge: Systemet er tilpasset den enkelte

Job til dem der vil?
 

Referater og oplæg fra høringen


Norge:

Systemet er tilpasset den enkelte

I Norge har man haft succes med en række tiltag, der skal få flere mennesker med funktionsnedsættelser ud på arbejdsmarkedet. Kodeordene er individuel tilpasning og fleksibilitet.
 

Tekst: Bo Therkildsen

Foto: Sonja Iskov

”Norge står over for de samme udfordringer som Danmark i forhold til et velfærdssamfund, der bliver dyrere og dyrere. Arbejdsløsheden er dog lav i Norge – omkring tre procent – og derfor er der meget fokus på at inkludere flere mennesker i arbejdslivet,” fortalte Ståle Bratlie, rådgiver på Mølla Kompetansesenter ved mandagens høring.

Omkring 600.000 mennesker ud af en befolkning på 4.6 mio. i Norge står i dag udenfor arbejdsmarkedet. Heraf er halvdelen pensionister. For at få en del af de resterende 300.000 ud på arbejdsmarkedet, har den norske regering igennem flere år iværksat en række projekter for at lette vejen til et job for mennesker, der har behov for støtte.

Arbejde med bistand

En af de etablerede og mest velfungerende ordninger i Norge er den, der hedder ”Arbejde med bistand.” En ordning, der minder meget om fleksordningen i Danmark. Årsagen til denne ordnings succes er ifølge Ståle Bratlie den store fleksibilitet. Brugeren har den samme faste rådgiver tilknyttet gennem hele forløbet, og det er også denne rådgiver, der skaffer jobbet til brugeren. Hver rådgiver har ansvaret for 12 brugere af gangen, hvilket er en del færre end i Danmark.

Et af de andre vellykkede projekter har været ”Fleks i job”, hvor man kan få et løntilskud fra det offentlige i tre år. Ordningen er meget fleksibel, og brugeren kan selv være med til at graduere tilskuddet i forhold til behovet. F.eks. fra 80 procent i starten til 30 procent efter to år.

Norge har desuden en lang tradition for det, der kaldes ”skjermede virksomheder”. Altså virksomheder, som er oprettede for at lave arbejdstræning for udsatte grupper. Brugerne får varig pension under arbejdet, og der er blevet åbnet for, at brugeren kan tage sin pension med sig ud i ordinært arbejde.

En-dør-politik

Mennesker med funktionsnedsættelser, der søger arbejde skal kun forholde sig til een forvaltning. Det er målet for et helt nyt projekt i Norge, der skal forenkle handicappede borgeres adgang til det ordinære arbejdsmarked. ”Ny Arbejds- og Velfærdsforvaltning” (NAV) er navnet på den nye spiller på banen, der fra juni 2006 skal gøre jobmarkedet mere overskueligt og tilgængeligt.

”Indfaldsvinklen er, at det kommunale og det statslige system skal arbejde bedre sammen. Intentionen med NAV er en ”en-dørs-politik”, så folk med behov kun skal forholde sig til én forvaltning. Hovedmålet er, at flere mennesker skal i arbejde og aktivitet, og færre skal forblive på pensioner. Derfor skal det være enklere for brugerne, systemet skal tilpasses den enkelte, og forvaltningen skal blive mere effektiv,” fortalte Ståle Bratlie.

Problemer og udfordringer

Ikke alt i det norske system er dog rosenrødt, mener Ståle Bratlie. Landets lange afstande og store forskel i størrelsen på kommunerne er faktorer, der har en uheldig betydning for, hvordan de ofte gode intentioner i lovgivningen praktiseres i kommunerne. Og det er en stor udfordring, mener Ståle Bratlie.
Andre problemer er ifølge Ståle Bratlie, at reglerne i forhold til løntilskud ikke er tidssvarende i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet.
”Det nye arbejdsmarked er blevet meget fleksibelt med større effektivitet, projektansættelser og kortere engagementer. Men myndighederne stiller et krav om, at brugeren skal have fast ansættelse efter en periode med løntilskud, og det får mange arbejdsgivere til at bakke ud.”

Fakta:

Mølla Kompetansesenter er en kommunalt ejet virksomhed, som arbejder for at skaffe mennesker med funktionsnedsættelse i arbejde. Mølla ligger i Bærum kommune et stykke uden for Oslo.