Gå til: Forside > Job > God praksis > Oplæg > Politikernes reaktioner

Job til dem der vil?
 

Politikernes reaktioner
 

Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre

Jytte Andersen, Socialdemokraterne
Jakob Axel Nielsen, Konservative

Tekst: Bo Therkildsen

Foto: Sonja Iskov

Høringens politikerpanel bestod af tre indbudte medlemmer af Folketinget: Martin Lidegaard, Jytte Andersen og Jakob Axel Nielsen.

Her er deres indtryk af høringen og deres bud på, hvordan de konkret vil gå videre med deres indtryk politisk.
 

Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre:

”Det var meget tankevækkende at opleve, hvor stor forskel der er på system-filosofien mellem de tre lande (Danmark-Norge-Sverige). Der var meget forskellige løsninger på problemer, vi alle tre har.

Min personlige konklusion er, at der rent regel- og lovmæssigt ikke er noget fra Norge og Sverige, vi kan kopiere ind direkte i Danmark, men at der administrativt og visitationsmæssigt er noget at lære. Blandt andet den måde man i Sverige forhandler den enkeltes løn. Det giver i hvert fald den enkelte sagsbehandler indsigt i den enkelte persons sag.

Høringen gav mig også det indtryk, at det måske er nødvendigt med nogle flere trin på løntilskuds-stigen.
Vi kan desuden lære noget om, hvordan vi strammer tingene op og gør systemet mere borgerorienteret. F.eks. i Henrik Smed Erichsens tilfælde har man i kommunen set mere på omkostninger end på, hvilke reelle problemer han havde.

I næste uge skal vi forhandle fleksordningen i fleksgruppen igen. Da vil jeg tage nogle af de konkrete velfungerende ting med i debatten.”

Jytte Andersen, Socialdemokraterne:

”Vi har fået en meget klar fornemmelse af, at fleks-ordningen er nødvendig, og at de overordnede rammer og strukturer for ordningen er accepteret som velfungerende.
Det var noget uklart for mig, om Norge og Sverige gør det bedre end os. De har større fleksibilitet, og det må vi se på, om vi kan efterligne. Men nogle gange kan stive rammer være en beskyttelse, selvom de er irriterende, for ingen har interesse i et for stort tilskud, hvis man ikke har brug for det, for så kommer man til at virke mere handicappet end man er.
I Sverige kan medarbejderne på arbejdsformidlingen let føle sig pressede til at give et stort bidrag fra arbejdsgiver. Og det kan den enkelte bruger ikke være tjent med. – Det er bagsiden af en høj fleksibilitet.

Det kan dog godt være, der er brug for flere trin på trappen, men der skal være klare, objektive betingelser for fleksibiliteten – og for hvordan visitationen fungerer. Det må vi kigge på, hvis vi bliver inviteret til forhandlinger af regeringen.

Andre positive indtryk var tanken om en mentorordning eller en opfølgning, som vi jo har på mange andre områder.
Rettigheden til uddannelse og kurser for ledige fleksjobbere. De skal have mulighed for at dygtiggøre sig. Det talte vi også om så sent som i tirsdags i vores interne arbejdsmarkedsudvalg.

Og den enkeltes mulighed for at bruge andre aktører. Det kræver dog, at der er styr på disse andre aktører, så vi ikke oplever nogle, der bare tjener en masse penge på at sende jobsøgende videre.

Vi har nu en forventning om at beskæftigelsesministeren vil indkalde Socialdemokratiet til forhandling. Og så vil vi sige til ministeren, at dette område er man nødt til at følge meget tæt i de nye storkommuner, som står overfor store omvæltninger. Det er en meget alvorligt ment opfordring. Vi vil sige, at ministeren er nød til at have snor i opfølgningen på hvad der sker. For så kan vi meddele kommunerne, at der bliver holdt øje med dem!

Alt i alt var høringen en god oplevelse med mange gode indspark til, hvad man kan gøre bedre i fremtiden. Og så var det dejligt som politiker at opleve den succeshistorie, som historien om Henrik Smed er. At se, at det nytter noget at tage nogle kampe og at presse arbejdsmarkedet som jo skal presses.

Jakob Axel Nielsen, Konservative:

”Jeg synes det var en rigtig god høring om et emne, man næsten ikke kan kaste nok opmærksomhed på. Jeg blev dog ikke så meget klogere – jo på norsk og svensk lovgivning, men jeg kom også frem til, at jeg mener de danske regler er de bedste.

Det er svært at være politiker på dette punkt, fordi vi ofte bliver kritiseret for at være ude efter selve ordningen af de forskellige interessenter. Det er som om, det ikke er tilladt at stille kritiske spørgsmål.

Jeg er total tilhænger af fleksjob-ordningen, men er enig med flere af debattørerne i, at der er nogle mulige forbedringer. Der er f.eks. en vis stivhed i systemet med 50 og 66 procent satserne, og jeg mener, vi skal have en mere fleksibel tilskudsordning, så mennesker, der har andre behov end 50 eller 66 procents tilskud kan få det rette tilskud. Der må vi nok sige, at vi ikke skal være så kasse-tænkende. Kristian Jensen har også en pointe i, at der skal være bedre uddannelse til jobformidlerne.

Og så er jeg en stor fortale for at bruge andre aktører i jobformidlingen. Vi skal have uddannet nogle jobformidlere med særlige kompetencer til at hjælpe handicappede.

Vi politikere skal nu gå videre med sagen. Der er et bredt forlig om fleksjob-ordningen og der er bred enighed om at bevare den. Jeg mener også, vi skal holde bedre øje med, hvordan kommunerne administrerer lovgivningen.”