Tekst: Stig Petersen

Fotos: Sonja Iskov

Karen Ellitsgaard fra JSV København og Stig Christensen fra JOB Horsens var blandt vidnerne, som blev udspurgt af syv folketingspolitikere

Vidneudsagnene på fleksjob-høringen 20. januar gav en række bud på, hvad der er årsag til den længere og længere venteliste til fleksjob - og mulige løsninger.

- Fleksjobordningen er rigtig god både for den enkelte og for samfundet. I Københavns Kommune er mere end 1.700 i fleksjob, mens ca. 600 venter på et job. En af årsagerne til stigningen i antallet af borgere på ledighedsydelse er en øget fokus på sygedagpengeopfølgning. Det betyder, at perioden med sygedagpenge bliver nedsat, og flere med nedsat arbejdsevne søger i stedet fleksjob. Sagt af kontorchef Karen Ellitsgaard, Center for Job på Særlige Vilkår i Københavns Kommune.

- Den nye førtidspensionsreform har også været negativ, fordi det er blevet vanskeligere at få førtidspension, før alle muligheder for fleksjob er afprøvet. Intentionen er da også, at flest muligt skal i fleksjob, men det giver problemer, at virksomheder vil forbeholde pladser til at fastholde eget personale. Ydermere har vi i Københavns Kommune mange statslige arbejdspladser, som har fået stramme budgetter, og det er derfor blevet svært at få fleksjobbere ind her. Endelig bør de forskellige lovgivninger stemme bedre overens til gavn for indsatsen, sagde Karen Ellitsgaard.

Horsens Kommune har overrasket sig selv ved at oprette flere fleksjob end forventet. Alligevel er flere kommet til, og flere på venteliste i dag.

- Jeg må pege på strukturelle forhold som væsentlige årsager. På 2-3 år har vi mistet flere hundrede arbejdspladser i Horsens. Og udviklingen på arbejdsmarkedet med opskruet tempo, krav om flere sociale og faglige kompetencer betyder, at der hvert år bliver høvlet en række mennesker af nedefra. De står i høj grad på venteliste i dag. De har arbejdet i mange år, har slidt bevægeapparat eller problemer med at leve op til kravene. Begge typer bliver sygemeldte og får begrænset arbejdsevne - og det peger mod fleksjob, påpegede centerchef Stig Christensen, JOB Horsens.

- Det er hverken sagsbehandlingen eller virksomhedernes, arbejdsmarkedets parters eller lovreglernes skyld, men strukturelle forhold. Vi har nu fokus på problemet og vil skabe 100 nye fleksjob i 2005, så vi kan få tallet 220 borgere på ledighedsydelse ned på 150. Vi vil styrke udslusningsindsatsen via flere jobkonsulenter, styrke den vejledende indsats og styrke sagsbehandlingen, så der bliver bedre opfølgning. Og vi vil bruge revalidering noget mere.

- Vi ønsker mere fokus på resultaterne og vil gerne måles på dem. Samtidig ser vi ikke noget alternativ til at skrue op for kompetencerne. Der skal mere fokus på uddannelse, og voksenuddannelse, også i forhold til læse- og skrivefærdigheder, mente Stig Christensen.

Ida Jørgensen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for De Radikale spurgte, om massiv uddannelse kan medføre, at flere vil kunne begå sig på det almindelige arbejdsmarked. Hertil svarede Stig Christensen:

- Hvis der findes arbejdspladser, som kan tage folk ind og give dem kompetencer, er det fint. Men der er kommet nye, vidensbaserede arbejdspladser - og dem kan folk på ledighedsydelse ikke bruge.

Karen Ellitsgaard supplerede:

- Vi mangler de designede arbejdspladser til fleksjobbere. 45 procent af dem på fleksjob er over 50 år. Hvor mange år skal vi bruge på at give dem mere uddannelse?

Socialdemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Bjarne Laustsen, mente, at diskriminationen af fleksjobbere skal stoppes:

- De skal kunne være med i en a-kasse, og der skal reserveres penge til uddannelse på linje med det ordinære arbejdsmarked. Fleksjobbere skal behandles på værdig vis.

Ole Sohn, SF’s arbejdsmarkedspolitiske ordfører sagde:

- Uddannelse er vigtig, men handler det ikke også om livskvalitet. Der er en trend blandt politikere om "længst muligt på arbejdsmarkedet", men vi kan risikere at fastlåse folk i en dårlig situation. Skal vi ikke hellere tilbyde dem en førtidspension?

Line Barfod, kommunal- og socialpolitisk ordfører for Enhedslisten spurgte:

- Hvad gør vi for at forebygge nedslidning? Kunne servicejob-ordningen være en mulighed for at skabe flere job? På IT-området er udviklingen med til at hindre blinde i at få job. Hvordan kan vi sikre andre muligheder?

Karen Ellitsgaard påpegede, at der er et gab mellem fleksjob og førtidspension:

- I Københavns Kommune skal folk have 50 pct. nedsat arbejdsevne for at få et fleksjob. Vi forsøger at bruge de sociale kapitler i overenskomsterne og mulighederne for at bevilge hjælpemidler eller personlig hjælper - og der er også en § 28-ordning. Men barriererne er der også, for på mange arbejdspladser er det ikke muligt at komme ind med en kørestol.

Stig Christensen sagde, at forebyggelse er væsentlig:

- Men ofte kommer vi for sent ind i forhold til at medvirke til, at folk genvinder fodfæste på arbejdsmarkedet. Servicejob kunne være et godt værktøj at få med i indsatsen igen.