Tekst: Stig Petersen

Fotos: Sonja Iskov

Næste vidner i høringen var formand for socialcheferne, socialdirektør Ole Pass, Rødovre, og centerleder Kristian Jensen, Handicapidrættens Videnscenter.

- Der er problemer med fleksjobbere på ledighedsydelse. De kan komme i tvivl om arbejdsevnen, når de er parkeret på ledighedsydelse, og det kan være invaliderende at vente på at få et job. At det også er økonomisk svært at håndtere, kommer ikke bag på os. Der skal skabes 10.000 fleksjob om året for at løse problemet, men det lykkes kun at skabe 6.-7.000 om året. Kan og skal vi bremse tilgangen til fleksjob? spurgte Ole Pass.

- Vi vil gerne i socialchefforeningen se på, om der er for få, som får førtidspension. Reglerne er meget individuelt orienteret, og der er en meget firkantet pensionslovgivning. Og der vil være nogen, som falder i hullet mellem førtidspensionen og fleksjob. Man kunne kombinere førtidspension og et forpligtende tilbud om arbejde udenfor det almindelige arbejdsmarked. Og der er en stor gruppe på kontanthjælp, som også er i klemme, disse kunne også få dette tilbud.

- Det har været nævnt, at kommunerne ikke er så gode til afklaring. Er det fordi, der er for meget omhu i forhold til rettidighed? I al fald er reglerne på arbejdsmarkedet blevet en jungle. Fokus skal væk fra processen, for vi vil måles på effekten. Hvis der bliver ansat flere jobkonsulenter, vil antallet af fleksjob stige, så her er en mulighed.

- Jeg har stor sympati for, at fleksjobbere også vil i en a-kasse. Men de risikerer at blive kastebolde i forhold til de fremtidige A- og B-centre.

- De kommuner, der er gode, er dem, der har en integreret, helhedsorienteret indsats i forhold til arbejdsmarked, sociale forhold, job, afklaring mv., opsummerede Ole Pass.

Handicapidrættens Videnscenter har i ni år arbejdet med formidling af job til mennesker med handicap.

- Det er en dejlig opgave, og der er gode muligheder i de regler, der findes. Men det er synd, at der nu er noget, som forstyrrer det billede. Der skete et skift i humøret hos vores kunder for ca. to år siden, hvor flere følte sig presset, jaget og truet på deres velfærd. Kommunen krævede mere af dem, end de kunne klare, samtidig med at flere kom i venteposition til job og var utålmodige efter at komme i gang, fortalte Kristian Jensen.

- Det var på det tidspunkt, førtidspensionsreformen trådte i kraft. Gennem en undersøgelse som vi lavede sammen med kommunens folk i Helsingør i foråret 2004, fandt vi ud af, at ud af 100 mennesker på ledighedsydelse burde 20 procent have pension, 45 procent manglede afklaring, og kun 35 procent var umiddelbart parate til job.

- Kun en mindre del af dem, der har nedsat arbejdsevne, falder indenfor fleksjobreglerne. Nogle har for lidt, andre for meget arbejdsevne. Kun gruppen med mellem 33 og 50 procent restarbejdsevne dækkes af reglerne. Specielt for dem i bunden af skalaen er det et problem at få plads. Og de, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, har det svært, fordi de, som skal arbejdsfastholdes, kommer i første række, sagde Kristian Jensen.

Ida Jørgensen (R) var første politiker til at stille spørgsmål:

- Risikerer vi at styre kommunerne for meget, hvis vi siger, at de bør ansætte flere jobkonsulenter? Hvor gode er vi til at vurdere folks restarbejdsevne?

Lars Barfoed (Kons.) supplerede: - Hvad skal vi give plads til for at forbedre jobformidlingen? Hvad kan førtidspensionister arbejde med? Er der mulighed for at arbejde frivilligt?

- Skal vi genindføre 1/4 løntilskud, eller vil det være bedre med en mere fleksibel procentordning? Kan vi skrue ordningen sammen, så vi bedre hjælper fleksjobberne? spurgte Bjarne Laustsen (S).

- Er førtidspensionen en mental barriere for at få en arbejdsmarkedstilknytning, spurgte Charlotte Antonsen (V).

Ole Pass svarede: - I jobcentrene er vores store frygt, at vi gør borgerne til kastebolde. Det er en misforståelse, at vi klientgør folk på socialforvaltningerne. Min frygt er, at vi får to myndigheder, som ikke har fælles platform. Jeg vil gerne have flere jobkonsulenter og beder ikke om penge, for de bærer lønnen hjem i sig selv. Når virksomhedskonsulenter er ude, skal de have hele paletten med, så de kan agere på alle områder.

Kristian Jensen svarede: - Vurderingen af restarbejdsevnen er svær, den kan variere over tid og i forhold til forskellige typer job. Den, der er anbragt godt, vil vokse - den, der anbringes forkert, vil blive slidt. Job med løntilskud til førtidspensionister er prioriteret helt ned af kommunerne, der er ikke sket det mindste de sidste 8 år. Det er en stor fejl. Dermed fratager man fø'rtidspensionisterne nogle udviklingsmuligheder.

- Folk, der har mellem 60 og 90 procent restarbejdsevne, passer heller ikke ind. De skal gøre sig dårligere for at komme i fleksjob. Mere fleksible tilskudsregler vil hjælpe.

- Der er plads til mange flere på arbejdsmarkedet. En god jobkonsulent kan skaffe 40 i fleksjob om året, så 200 nye jobkonsulenter vil i løbet af et år kunne skaffe de 8.000 fleksjob, der mangler i øjeblikket. Det er vigtigt at ansætte folk, som kun arbejder med dette område, og ikke skal tage sig af almindelige AF-opgaver samtidig, sagde Kristian Jensen.

Læs også:

Afslutning: Kommentarer fra salen

Opsummering: Effektiv afklaring får flere i fleksjob

Oversigtsartikel: Op mod 10.000 venter på fleksjob