Høringen "Hvad venter de på?" sluttede med en seance, hvor
deltagerne i salen kommenterede dagens indlæg og gik i dialog med de
seks vidner, som var blevet afhørt først på eftermiddagen.
- Fleksjobordningen er også god for os i fagbevægelsen, men den
har ikke den opmærksomhed, som den bør have. Fleksjobberne må
tilbage i ordningen med tilknytning til A-kasser, som kender deres
faglige kvalifikationer, sagde en repræsentant for Dansk Metal.
- Mange af dem, der er på førtidspension, kan faktisk komme i
job, hvis man bruger alle de ordninger, der er, mente Steen Nielsen,
Aalborg.
- Der er grund til at se på muligheden for at bruge personlig
hjælper. Nogle steder er der mulighed for det i forhold til psykisk
syge. Hvad angår løntilskudsjob til førtidspensionister, er det
nærmest blevet umuligt at lave efter at der er kommet et EU-direktiv
om løntilskud, bemærkede Karen Ellitsgaard.
Ida Bang Andersen, Fagligt Fælles Forbund 3F, spurgte Ole Pass: - Er der
behov for en lovændring for at kunne få en principiel afklaring af
fleksjob?
Ole Pass, Foreningen af Socialchefer: - Nej, det er allerede
muligt at prøve det af i dag - og der er også mulighed for at bruge
ankesystemet.
Ole Lauth, forstander for Egmont Højskolen: - Betvivler Ole Pass,
at kommuner kassetænker i brugen af aktivloven i forbindelse med
revalideringsordningen?
- Nej, jeg betvivler ikke, at kommuner kassetænker. Når der er
differentierede procentsatser, er det for at styre økonomisk. Nogle
jobtyper kunne udfyldes som servicejob, hvor de ikke udføres af
andre. Jeg kunne godt tænke mig, at DSB genindfører
billetkontrollører på alle stationer. Det gør det også mere trygt
for de rejsende, og færre vil "køre på halen", svarede Ole Pass.
Claus Mortensen, AF Roskilde Regionen, ønskede at vide, hvordan
PlusJob arbejder i realiteten.
Birgitte Maliki Christensen, PlusJob, svarede: - Vi tager hjem
til borgerne og snakker med dem. Vi afsætter op til fire timer og
bruger i snit to timer på den første samtale. Vi bestemmer selv,
hvor meget arbejde, vi tager ind. Vi arbejder ikke med flere folk ad
gangen, end vi kan overkomme, sådan som ansatte i det kommunale
system ofte er nødt til at gøre. Det er vigtigt, at vi er nærværende
og følger kunderne hele vejen. Vi tjener ikke penge, hvis vi ikke
får resultater. Vi skal hver kunne skaffe ansættelse til 35
fleksjobbere om året, for at forretningen løber rundt.
Kristian Jensen, Handicapidrættens Videnscenter: - Det kan godt
være, at problemet med at lave løntilskudsjob til
førtidspensionister er blevet forværret af et EU-direktiv sidste år.
Men der skete altså ikke en døjt de foregående otte år heller!
Opgaven er blevet syltet af kommunerne. - Hvis det er åbenlyst, at
Hansen ikke kan arbejde, skal man give ham førtidspension uden
afprøvning i fleksjob først, og så et løntilskjudsjob oveni, hvis
han ønsker det.
Carsten Riis, socialpolitisk konsulent i HK: - I Horsens har I
gjort noget ved problemet. I hvilket omfang kan man gøre noget
aktivt for ledige fleksjobbere? Er det via lovgivningen,
metodearbejde, initiativer via koordinationsudvalget eller hvad, at
der sker noget?
Stig Christensen, JOB Horsens, svarede: - Andre kommuner, bl.a.
Randers og Århus, er i gang med en indsats for ledige fleksjobbere.
Mange vil have interesse for at yde noget ved denne opgave. Og vi
vil sikkert se en voldsom vækst i indsatsen for disse mennesker i
den kommende tid. Vi må prioritere i forhold til statens krav,
derfor er der ikke fokuseret på job med løntilskud hos os.
Merete Hornecker fra Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere
sagde afsluttende: - Vi forsøger i hele landet at oprette
netværksgrupper. Men vi er så fattige, at vi ikke kan betale
transport til møder rundt i landet. Netværksgrupper gør, at folk får
selvtillid, bliver opsøgende og måske kan skaffe sig selv et job.