Tekst: Stig Petersen

Fotos: Sonja Iskov

Birgitte Maliki Christensen fra PlusJob i Hjørring

Birgitte Maliki Christensen fra PlusJob i Hjørring indledte sit udsagn med et lille rollespil, hvor hun sammen med kollegaen Jette Myglegaard demonstrerede, hvor vigtig en velfungerende afklaring af kommende fleksjobbere er.

Hvis ikke sagsbehandleren går i dybden med spørgsmål om kvalifikationer, interesser, muligheder og barrierer, er risikoen, at sagsbehandleren og fleksjobberen snakker forbi hinanden. Og det bliver meget vanskeligt at finde ud af, hvad det er for et job, der matcher den enkelte.

PlusJob er en privat virksomhed, som får henvist mennesker, som venter på fleksjob, fra flere kommuner i området med henblik på at finde et passende job.

- Kommunerne betaler os altså for at få folk i arbejde, og det er ikke de letteste, de henviser til os. Efter et år har vi fået ca. 70 procent ansat i fleksjob. Når det lykkes, er det fordi, vi bruger tid og ressourcer til at tage os ordentligt af dem, det handler om. Vi bruger 75 procent af vores tid på samtaler.

Skoen trykker mest i forhold til forståelsen af den nedsatte arbejdsevne, sagde Birgitte Maliki Christensen og fortsatte:

- Her og nu er der brug for at få ryddet op med så mange på venteliste. Ansæt flere jobkonsulenter - eller brug sådan nogle som os. Virksomheder, kommuner og borgerne skal spille sammen om løsningen. Der er risiko for at glemme de dårligst stillede, hvis kommunen overtager AF-funktioner. Man skal ikke bare sende folk hjem, de skal hjælpes, mente hun.

Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere får hyppigt henvendelser fra mennesker, som står i en vanskelig situation. Nogle vil gerne have job, men kan ikke finde det, andre magter ikke et job, men sendes alligevel ud i det.

- Loven om fleks- og skånejob giver nogle fantastiske muligheder. Alligevel ser vi folk, der visiteres til job uden reelt at være til rådighed. Nogle visiteres f.eks. til et seks timers job om ugen med skånehensyn og 15 minutters pause hver time. Det burde i stedet føre til en førtidspension, så sagsbehandleren kan koncentrere sig om de rigtige fleksjobbere. Hvis de eller jobkonsulenten har indsigt i arbejdsmarkedet, vil det også hjælpe, mente foreningens formand, Merete Hornecker.

Landsforeningen ser gerne et tættere samarbejde med både DA og LO.

- Jeg synes, LO skulle kere sig mere om mennesker på ledighedsydelse. Vi bryder os ikke om at blive klientgjort. Hvis man som fleksjobber bliver arbejdsløs, bør man være under samme regler som andre arbejdsløse. Og få understøttelse på linje med dem.

- Vi vil også gerne i kontakt med Beskæftigelsesministeriet, så vi kan få en dialog om en bedre indsats for folk på ledighedsydelse, sagde Merete Hornecker.

Mogens Nørgård Pedersen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Kristendemokraterne, spurgte, om jobkonsulenterne er godt nok klædt på? Der er jo økonomi i at få folk i fleksjob, påpegede han.

Og Ole Sohn, SF, spurgte: - Hvad er årsagen til, at flere, end der er job til, visiteres til fleksjob?

Merete Hornecker svarede, at det er bedre at give nogle flere førtidspension, når de ikke er reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Men har de en restarbejdsevne, skal de selvfølgelig i arbejde.

Birgitte Maliki Christensen: - Det er ikke rimeligt at sige, at jobkonsulenterne ikke gør deres arbejde godt nok, men de skal have bedre rammer for at få folk i arbejde.

Line Barfod. Enhedslisten, spurgte: - Hvad er I bange for ved kommunalreformen? Hvordan ser I på a-kassemedlemsskab for fleksjobbere?

Lars Barfoed, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti spurgte, hvordan indsatsen for at få flere fleksjobbere i arbejde kan forbedres?

- Det er nødvendigt, at der sættes flere ressourcer af til at sætte sig ind i den enkeltes situation. Jeg er bange for, at der ikke bliver den mulighed efter kommunesammenlægningerne, svarede Birgitte Maliki Christensen.

- Og jeg er bange for, at der ikke bliver tid nok for jobkonsulenterne til at gøre deres arbejde ordentligt, svarede Merete Hornecker.

- Er nogle kommuner bedre end andre i forhold til at visitere folk rigtigt? Og sker der en stor fortrængning i forhold til det rummelige arbejdsmarked, når der er stor arbejdsløshed? ville Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet gerne vide.

- Jeg har ikke et komplet billede af, hvordan virksomhederne ser på situationen, men hvis det handler om fastholdelse, er det noget lettere end integration af nye, svarede Merete Hornecker.

- Der er stor forskel fra kommune til kommune, hvad de gør. Nogle gør noget, andre ser på kasserne: Er der penge eller ej til indsatsen, mente Birgitte Maliki Christensen.

Charlotte Antonsen, medlem af arbejdsmarkedsudvalget for Venstre, spurgte: - Er det billigere med et privat firma til at stå for indsatsen? Kan vi gøre noget ved gråzonerne (mellem fuld arbejdsevne og nedsat arbejdsevne, red.)?

Birgitte Maliki Christensen fortalte, at det koster 5.000 kr for en kommune at henvise en borger til flekjobs hos JobPlus. Og 15.000 kr mere, hvis de kommer i job. Lykkes det ikke, skal beløbet ikke betales.

- Gråzonen kan mindskes, hvis der bliver bedre mulighed for at koble personlig assistance på i nye tilfælde, sagde hun.

Læs også:

Vidneudsagn 1 og 2: Hvorfor er så mange uden job?

Vidneudsagn 5 og 6: Invaliderende at vente