Bibliotek         Publikationer         Idræt         Job         Om centret  
 Job
 
  Jobkonsulenter
  Netværksgrupper
  Projekter
  Andre aktører
  Kalender
  Links
   
  Temaer:
   
  Portrætter: I job
  God praksis
  Tendenser i tiden
  Coach the coaches
   
   

 
Gå til: Forside > Job > Teater

 

Teater på den rummelige scene

 

Af Bo Therkildsen

 

I disse uger er et stort hul i dansk kulturliv ved at blive fyldt op. Hidtil har der ikke været nogen muligheder for funktionshæmmede danskere, som kunne tænke sig at arbejde med teater på et professionelt og langsigtet plan. Hverken som skuespiller eller dramatikere. Det vil Z-up teaterkompagni, TV-Glad og Handicapidrættens Videnscenter lave om på. Og i uge 36 begyndte det første af to indledende skuespillerkurser for mennesker med funktionshæmninger.

 

Kurserne i efteråret fungerer som en slags prøve på den professionelle skuespiller- og dramatikeruddannelse, som fra sommeren 2007 skal danne basis for et fungerende teater-ensemble med mennesker med nedsat funktion.

 

”Vi vil lave en tre-årig skuespilleruddannelse for alle med funktionshæmning. Og også en dramatikeruddannelse, så de, der ikke egner sig som skuespillere, men som måske har en manuskriptforfatter i maven, også kan få et tilbud. Indtil den uddannelse kommer op at køre i 2007, skal vi vise vores værd over for alle interessenter dels gennem kurserne her i efteråret og gennem en forestilling i foråret,” forklarer Lars Thomsen, den ene af to instruktører og bagmænd.

 

Det er ikke muligt for kørestole at komme ind på Statens Teaterskole, så mange mennesker med nedsat funktion har indtil nu ikke haft mulighed for at forfølge drømmen om at spille teater og måske leve af det. Desuden er der ifølge Lars Thomsen en berøringsangst i teater-miljøet for mennesker med kognitive funktionshæmninger.

 

”Der er ingen kultur på området, og der har været berøringsangst – fx da man ville opføre Hamlet på Det Kgl. Teater med en udviklingshæmmet i rollen som Ofelia. Det måtte man jo droppe. Men vi har set, hvordan man i udlandet har haft stor succes med skuespil med funktionshæmmede – blandt andet i Malmø og i London, hvor man har været dygtige til at udnytte de mange forskellige forudsætninger, som skuespillerne har, aktivt i forestillingen,” siger Lars Thomsen, og understreger, at det er et kulturprojekt og ikke et socialt projekt.

 

”Vores fokus er det kunstneriske produkt. Vi tilstræber en meget høj kvalitet i det kunstneriske udtryk. Derfor sætter vi høje krav til eleverne i denne uddannelse, som alle andre steder vi underviser. Samme teknikker og høje krav. Vi vil ikke stryge kursisterne med hårene, men give dem noget modspil. Det tror vi giver det bedste resultat og den bedste undervisning,” siger han.

 

Teaterskolen bliver en del af Tv-Glads fagskole. Teateruddannelsen finansieres gennem privat betaling og / eller kommunal økonomisk støtte. Efter endt uddannelse vil deltagerne få tilbudt en 2-årig kontrakt i teatertruppen. Og forventningerne er store hos Lars Thomsen og co.:

 

”Måske ender vi som et turneteater med fast skole og kontorer, men uden egen scene. Og så tager vi rundt i hele landet med forestillingen. På langt sigt kunne vores drøm også være at få vores egen scene med faste forestillinger,” siger han.

 

De to efterårskurser for henholdsvis fysisk handicappede og udviklingshæmmede er begyndt i starten af september.

 

 
 

 

 

 

 

Foto af skuespiller Søren Knudsen

Går du med en skuespiller i maven - så spyt ham ud! Og prøv selv kræfter med scenen hos Z-up teaterkompagni!

 

Foto af skuespillere i aktion

 

Se muligheder for tilmelding og læs mere om teaterprojektet.

 

 

Til Aktuelt

 

 

 

Handicapidrættens Videnscenter - Havnevej 7 - DK-4000 Roskilde - telefon 4634 0000 - email post@handivid.dk