Tv: Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede. Th: Ida Bang Andersen, Forbundet 3F, og ordstyrer Inge Sørensen (stående)

- Der er en massiv efterspørgsel efter fleksjob, og jeg er ikke i tvivl om, at fleksjob-ordningen er en af verdens bedste. Når man lægger antallet af fleksjob sammen med antallet af job med løntilskud til førtidspensionister, er måltallene fra 1996-97 faktisk indfriet, sagde centerleder Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede, i sit oplæg på fleksjob-høringen "Hvad venter de på?" den 20. januar.

- Der er ca. 31.000 i fleksjob og ca. 6.000 i job med løntilskud. Med yderligere ca. 10.000 mennesker på venteliste må man sige, at vi har en ordning, hvor udbuddet af job ikke matcher efterspørgslen. Folk venter på, at kommuner og virksomheder får etableret flere job, opsummerede Mogens Wiederholt.

- Der er brug for flere fleksjob. Det er ikke acceptabelt, at folk skal vente i lang tid, men fleksjob er jo ingen stangvare. De skal kreeres specielt til specielle personer og indpasses på et ikke-fleksibelt arbejdsmarked. Da målgruppen for fleksjob er udvidet, er der også en udvidet kødannelse. Men det bortforklarer ikke problemet for dem, der er på venteliste.

- En årsag er også at finde i, at kommunerne tilskyndes til at tænke uhensigtsmæssigt i en økonomisk tankebane. Ledighedsydelsen refunderes fra stat til kommune med 35 procent, løntilskuddet refunderes nu med 65 procent mod tidligere 100 procent, sygedagpenge refunderes efter 52 uger med 0 procent og bliver nedtrappet gradvist fra 100 procent, mens revalidering refunderes med 50 procent og førtidspension med 35 procent. Det giver tre negative ting for udviklingen med folk på ledighedsydelse:

1. Når refusionen af løntilskuddet er mindre, er incitamentet til at flytte fra ledighedsydelsen mindre.
2. Når sygedagpenge falder til 0 procent i refusion efter 52 uger, er der penge at spare for kommunen ved at flytte folk over på ledighedsydelse.
3. Når refusionsprocenten på førtidspension er på 35 procent er der incitament til at fastholde folk på ledighedsydelsen som er 8-10 procent mindre end førtidspensionsen

- Når kommunerne bruger 940 mill. kr på området om året, betyder nogle procent på refusionen meget. Ordningerne tilskynder til valg af ledighedsydelse, selvom en del ikke er til rådighed for fleksjob. Og det underminerer ordningen. Selvfølgelig er dette ren spekulation fra min side, undersøgelser må kunne bringe større klarhed over situationen.

- Forvaltningerne har gennemgået et kulturskifte, som betyder, at det er bedre at få folk i fleksjob end på førtidspension. Det er der også politisk fokus på, og det kan give en overivrighed fra forvaltningernes side. Men alle kan ikke rummes i fleksjob-ordningen, mente Mogens Wiederholt.

- Der bør være bedre og tættere opfølgning af fleksjobbere, så vi undgår fyringer, som får folk over på ledighedsydelsen. Der skal ske en grundig revurdering af personens arbejdsevne, før de kommer på ledighedsydelse. Og det bør sikres, at ingen venter på fleksjob, hvis de ikke magter at udfylde et job.

- Ordningen blev skabt ud fra ønsket om en handicappolitik på området - og ud fra behovet for at kopiere det ordinære arbejdsmarkedssystem. Derfor er også nogle ledige og nogle langtidsledige i forhold til fleksjob lige som på det ordinære arbejdsmarked. Og på fleksjob-området er der også behov for uddannelsestilbud, aktiveringstilbud, for kommunerne har en aktiveringsforpligtelse overfor fleksjobbere som overfor folk på det øvrige arbejdsmarked. Fleksjobbere har en skrøbelig og sprød arbejdsevne, derfor er det vigtigt at vedligeholde den, så den er anvendelig, når der er et job, sagde Mogens Wiederholt.

- Når folk på ledighedsydelse henvender sig til en kommunal sagsbehandler med et behov for uddannelsestilbud, at det ofte ikke er muligt at få det. De er altså ikke i samme situation som de ordinære ledige, sagde Merete Hornecker, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.

Mogens Wiederholt kommenterede: - Folk på ledighedsydelse vil være bedre tjent med vilkår som på det ordinære arbejdsmarked, så de kan få tilbud om kurser, aktivitet gennem A-kassen mv. Reglerne er der, men måske sparer kommunerne - og dermed er der risiko for, at arbejdsevnen falder.

AF-chef i Region Roskilde Claus Mortensen: - Jeg synes, alting beskrives sort i sort. Jeg opfatter fleksjob som et gode, det giver perspektiv på livet og et samfundsmæssigt gode. Er det et gode - eller en parkeringsordning?

Mogens Wiederholt svarede: - Det er et enestående arbejdsmarkedspolitisk redskab. Hvis det administreres rigtigt. Men ledighedsydelsen må vurderes: Er den acceptabel?

Ida Bang Andersen: - Det undrer mig, at når refusionen på revalidering er på 50 procent frem for de 35 procent ved ledighedsydelse, hvorfor er der så ikke mere fokus på revalidering?

- Det er spekulation fra min side, men der er måske mere arbejde med revalidering for kommunen end med folk på ledighedsydelse. Problemet er, at kommunen får penge til kørestole og uddannelse som en del af bloktilskuddet, men bruger dem til kulturhuse og asfalt, rundede Mogens Wiederholt af.