"Handicapidrætstjenesten skal, med sigte på at undersøge handicapidrættens muligheder for at samvirke med og bidrage til udviklingen af eksisterende sundheds-, omsorgs-, uddannelses-, revaliderings- og beskæftigelsesfunktioner, foretage systematisk indsamling, bearbejdning og formidling af viden om handicapidræt." (...)

Har Videnscentret, set i bakspejlet, formået at omsætte handicapidrættens erfaringer til noget, som er brugbart uden for idrættens verden? Har Videnscentret bidraget til udviklingen af samfundets holdninger og praksis på nogle af de nævnte områder?

Ja, så afgjort. I den reform af førtidspensionslovgivningen, som blev aftalt mellem et stort flertal af Folketingets partier i december 2000, anføres resultatet af samarbejdet mellem Handicapidrættens Videnscenter og Helsingør kommune som en model for, hvordan opgaven med at formidle job på særlige vilkår i fremtiden kan løftes. Som en del af lovkomplekset indgår, at der inden for to år skal etableres henved 50 tilsvarende formidlingshuse over hele landet.

Handicapidrættens Videnscenter har gennem fem år satset mange kræfter på - med udgangspunkt i handicapidrættens erfaringer - at udvikle en metode til formidling af job på særlige vilkår, der bygger på en etik og en praksis, som kunderne har det godt med. Hvor kundens jobønsker er i centrum, hvor åbenhed og gensidig respekt præger forholdet mellem jobsøgende og jobformidler, og hvor man går direkte efter målet: En plads på arbejdsmarkedet. Det har givet resultater, som har glædet mange, og medvirket til et mere optimistisk syn på mulighederne for at skabe plads til mennesker med særlige behov på arbejdsmarkedet.

Videnscentrets arbejde med at metodeudvikle formidlingen af job på særlige vilkår er tidligere grundigt beskrevet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) i en evalueringsrapport om Handicapidrættens Videnscenter, som udkom i sommeren 1998. CASA fremhævede de glimrende resultater, Videnscentret havde opnået ved hjælp af sin metode, men udtrykte samtidig tvivl om, hvorvidt metoden kan omplantes fra en selvejende institution med idébestemt formål til en offentlig forvaltning med de særlige bindinger og den kultur, som hersker her. I den mellemliggende tid har Videnscentret sammen med Helsingør kommune gjort forsøget og har skabt FlexGruppen som Helsingør kommunes formidlingscenter for job på særlige vilkår. FlexGruppen har haft enorm succes og har på bare ét år opfyldt den produktionskvote, som var aftalt for de første tre år. Resultaterne er beskrevet i en rapport fra Helsingør kommune, "FlexGruppens første år" (september 2000), som interesserede henvises til for yderligere information.

Det interessante ved FlexGruppens eksempel er ikke så meget det antal mennesker, som gruppen har skaffet arbejde til, selv om det bestemt er flot i sig selv (100 nye fleks- og skånejob på et år). Det virkelig interessante er, at her er en kommune, hvor formidlingen af job på særlige vilkår fungerede meget dårligt for halvandet år siden, men hvor man i løbet af et år har fået vendt bøtten og nu laver job på stribe, mens nye kunder vælter ind ad døren.

Videnscentrets jobformidlings-metode blev i det forløbne år opsummeret i et 13-punkts program, De 13 rigtige, som blev offentliggjort i centrets nyhedsbrev "Brug bolden", december 2000. Enkelte af punkterne gengives her i koncentreret form:

* Det vigtigste er, at den jobsøgende har lyst til at arbejde.

* Alle er gode til et eller andet.

* Mennesket kommer før arbejdspladsen.

* Man kan ikke se på mennesker, hvad de kan. De må have chancen for at vise det i praksis.

* Arbejdmarkedet er ikke lykken for alle.

Specielt hvad angår det sidstnævnte punkt rejser førtidspensionsreformen nogle problemer, som vil påkalde sig betydelig opmærksomhed i de kommende år.

Videnscentret har i 2000 gennemført en lille analyse af frafaldet blandt de personer, som centrets jobkonsulenter har formidlet job til i to amter i perioden 1996-99. Hovedparten var førtidspensionister, som arbejdede i skånejob. Undersøgelsen viste et frafald på 37 pct., hvoraf halvdelen kunne henføres til "naturlige årsager" som død, barnefødsel, start på uddannelse og virksomhedslukning. Den anden halvdel var faldet fra på grund af arbejds- eller arbejdspladsrelaterede problemer. Telefon-interviews med de frafaldne viste, at næsten alle de, der har forladt arbejdsmarkedet igen, på den ene eller anden måde har formået at udnytte de oplevelser og erfaringer, de fik, mens de var i job. En del har draget den konklusion, at arbejdslivet ikke er så efterstræbelsesværdigt, at der skal bruges så megen energi, tid og tankevirksomhed på det, når de nu i forvejen har en række besværligheder i dagligdagen som følge af deres handicap. De har via jobbet fået afklaret, at det er noget andet end arbejde, de vil bruge deres tid på, fx frivilligt arbejde, familieliv eller kunstneriske udfoldelser.

Det væsentlige set fra vores synspunkt er ikke, at alle mennesker med handicap kommer i arbejde, men at alle får muligheden for at komme i arbejde, hvis de selv ønsker det. Ingen, med eller uden handicap, bør brænde inde med deres drømme om en plads på arbejdsmarkedet uden nogensinde at få mulighed for at prøve dem af i praksis.

2000 var året, da Videnscentrets "krop-og-job"-koncept for alvor blev sat på prøve. Tanken om at anvende specifikke elementer fra idrætten til målrettet træning af personlige kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet, blev beskrevet af en af Videnscentrets medarbejdere i en artikel i et tidsskrift for specialpædagoger AVIS81 nr. 4/2000 og underbygget med en model - Kompetencehjulet - som senere har været anvendt i mange sammenhænge til belysning af tankegangen. I de følgende måneder gennemførte Videnscentret i samarbejde med regionale myndigheder forsøg med krop-og-job-konceptet forskellige steder i landet med vidt forskellige målgrupper, men udfra det samme grundlæggende koncept:

* I juni 2000 et ugekursus for voksne med erhvervet hjerneskade, sammen med de amtslige voksenspecialskoler i Sønderjylland.

* I september 2000 et tre-dages kursus for voksne udviklingshæmmede, i samarbejde med et beskyttet værksted i Espergærde i Frederiksborg amt.

* I oktober/november 2000 temadage om idræt og arbejdsmarked for en gruppe sindslidende elever på voksenspecialskolen i Ålborg.

* I efteråret 2000 igangsætning af et forsøg på revalideringsinstitutionen BOMI i Roskilde, hvor en gruppe sindslidende træner idræt vinteren igennem som en del af et udslusningsforløb til arbejdsmarkedet.

* I januar 2001 et tre-dages kursus for udviklingshæmmede og værkstedspersonale fra et beskyttet værksted i Birkerød, med henblik på at forbedre personalets vurdering af og støtte til de udviklingshæmmede medarbejderes personlige udvikling og arbejdsmæssige karriere.

Kurserne i Birkerød og Espergærde åbnede for et forstærket samarbejde med projekt Nextjob, som dækker en række institutioner i Frederiksborg, Københavns og Vestsjællands amter og iøvrigt forløber i samarbejde med landsforeningen LEV.

Idræt har været omdrejningspunktet på alle de nævnte kursus-forløb. På nogle af kurserne har afklaringen været vægtet højst, mens der på andre tillige har været brugt kræfter på en efterfølgende jobsøgning. De fem projekter er ikke afsluttet og således heller ikke endeligt evalueret. Men de har alle budt på gode og stærke oplevelser, og - specielt for så vidt angår kurserne for senhjerneskadede og udviklingshæmmede - på nogle markante Aha!-oplevelser for de deltagende kursister og deres lærere, pædagoger og værkstedspersonale.

Fælles for kurserne har været et bagvedliggende ønske om at ændre den daglige praksis på institutionerne i retning af en højere grad af individuel stillingtagen, baseret på den enkeltes ønsker og ressourcer, samt en målrettet udslusning til et aktivt liv uden for institutionen for de som ønsker det og kan klare det.

Som afslutning på året 2000 udgav Videnscentret bogen "Den lærende idræt. Handicap, kompetenceudvikling og pædagogik". Bogen er skrevet af en af Videnscentrets medarbejdere, Vibeke Lund, og en kollega udefra, Bente Schwensen. Det er en grundbog om handicapidræt for pædagog- og lærerstuderende. Bogen tager udgangspunkt i den ovenfor beskrevne opfattelse af idræt som middel til personlig udvikling og samfundsmæssig medleven med den vigtige tilføjelse: At idræt kun er et virksomt middel, hvis den dyrkes som et mål i sig selv.

Selvom bogens perspektiv er individet, dets forhold til egen krop og samspillet med andre indenfor rammerne af idrætsudøvelse, kompletterer bogen på en fin måde det krop-og-job- koncept, som sideløbende er afprøvet i praksis i forhold til arbejdsmarkedet.

I forordet til bogen skriver hjerneforskeren Kjeld Fredens:

Blandt de andre aktiviteter, Handicapidrættens Videnscenter har beskæftiget sig med i løbet af år 2000 kan nævnes:

* Afholdelse af Nordisk Workshop om fuld deltagelse af børn og unge med handicap i idræt. Workshoppen blev afholdt i Borrevejle ved Roskilde i maj. Der deltog 50 repræsentanter for handicapidræt og undervisningsinstitutioner fra Norge, Sverige, Island og Danmark samt to undervisere fra Australien.

* Deltagelse i messen Rehab 2000 i Fredericia i maj, med opvisninger, foredrag og debatarrangementer med udgangspunkt i temaet: Idræt og rehabilitering. Messen blev besøgt af næsten 10.000 terapeuter, indkøbere og brugere, og en stor del af dem fik en handicapidræts-oplevelse med hjem bagagen.

* Igangsætning af en bacheloruddannelse i handicapidræt på Århus Universitet. Der er sammensat et modul med praktisk og pædagogisk indhold, som kan tages som overbygning på universitetets idrætsuddannelse. Det hold, som gennemførte modulet i 2000 og nu er bachelorer i handicapidræt, talte kun en håndfuld studerende. Fra januar 2001 optages imidlertid - udover universitetets egne studerende - også eksterne kursister, som har en relevant baggrund som ergo- eller fysioterapeut, idrætslærer el. lign. Det har medført en fir-dobling af deltagertallet på det praktisk-pædagogiske handicapidrætsmodul, som er tilrettelagt sådan, at det kan gennemføres sideløbende med at man passer et arbejde andetsteds.

* Afholdelse af temadag om idræt og psykiatri, med deltagelse af 50 medarbejdere fra psykiatriske institutioner øst for Storebælt, som blev undervist af Toril Moe, der er idrætslærer på Aker Sykhus i Norge.

* Åbning af Videnscentrets hjemmeside på internettet med online adgang til centrets litteratur-database. Hermed er mulighederne for at betjene Videnscentrets kunder med læsestof blevet forbedret markant.

I årets løb aflagde arbejdsminister Ove Hygum besøg i Videnscentret. Ministeren tog selv initiativ til besøget efter at have hørt om centrets arbejde via kolleger.

To trediedele af Videnscentrets finansieringsgrundlag hidrører fra Socialministeriet. Kort før årsskiftet 2000/01 meddelte ministeriet, at tilskud også vil kunne forventes i de kommende to år.

Den sidste trediedel af finansieringsgrundlaget hidrører fra Kulturministeriets tips- og lottomidler. Her foreligger bevillingstilsagn foreløbig frem til april 2001. Bevilling gives for et år ad gangen og forventes videreført.

Der har i år 2000 været afholdt tre bestyrelsesmøder, mens et planlagt fjerde møde måtte aflyses.

Videnscentret har i årets løb beskæftiget 10 medarbejdere, heraf en i midlertidig ansættelse som udløb ved årsskiftet 2000/01.

Roskilde, 22. februar 2001