Forside > Om Centret > Ledelsesberetninger > 2001

Ledelsesberetning 2001

Handicapidrættens Videnscenter arbejder med en unik kombination af idræt og formidling af job til mennesker med handicap. Opgaverne spænder fra langsigtet registrerings- og udviklingsarbejde på den ene side til brugerrettede dag-til-dag aktiviteter på den anden side.

I denne beretning om centrets aktiviteter i 2001 beskrives nogle hovedpunkter i arbejdet, herunder:

Til slut knyttes nogle kommentarer til regnskabsresultatet og centrets økonomiske stilling samt udsigterne for fremtiden.

Videnscentret driver en landsdækkende og af kunderne meget værdsat jobformidling. Jobformidlingen bygger på de samme principper som handicapidrætten. Det grundlæggende synspunkt er, at alle er gode til et eller andet - det er lysten til at være med, der er afgørende. Respekt og ligeværdighed er nøgleord i arbejdet.

På idrætsbanen lærer man, at øvelse gør mester, og at de bedste resultater opnås ved at udnytte alle holdets ressourcer. Hvis enhver yder sit bedste, kan ingen forlange mere. Man skal gøre sig spilbar, og tage ansvar når situationen kræver det. Andre gange skal man overlade initiativet og bolden til en medspiller, som er bedre placeret, og selv indtage en plads på banen, hvor man kan gøre nytte, selv om man ikke er i centrum.

Det er egenskaber, man har brug for, hvis man vil leve et godt liv sammen med andre – og hvis man ønsker at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, når arbejdsevnen er nedsat.

Faglige kvalifikationer kan være svære at udnytte, hvis de sociale kompetencer ikke følger med. Det gælder i særlig grad mennesker, som skiller sig ud fra mængden på grund af handicap, kronisk sygdom eller anden etnisk baggrund end dansk.

Jobkonsulenterne i Handicapidrættens Videnscenter har specialiseret sig i at finde job til mennesker, som ikke har kunnet få hjælp via de normale kanaler. De seneste seks år har de formidlet job til flere hundrede mennesker med fysiske og psykiske handicap, fordelt ud over landet.

Nogle bliver henvist fra kommunerne, andre kommer på eget initiativ. Der er ofte tale om mennesker med omfattende handicap, fx erhvervede hjerneskader, svære bevægehandicap eller psykiatriske diagnoser. Men også mange med diffuse eller svært diagnosticerbare skader, fx fibromyalgi, DAMP m.fl.

Eneste adgangskrav til Videnscentrets jobformidling er: At den jobsøgende deltager frivilligt, fordi han eller hun har lyst til at arbejde.

I 2001 har Videnscentret bl.a. haft fokus på udviklingshæmmede, der arbejder på beskyttede værksteder i amtsligt regi. Målet er, at de får nye udfordringer, og at de som ønsker at skifte til en arbejdsplads på det almindelige arbejdsmarked i individuel støttet beskæftigelse får tilbud om hjælp til at gøre dette.

Videnscentret har her indgået i et samarbejde under overskriften NextJob, hvor initiativtagerne er Landsforeningen LEV og beskyttede værksteder i Københavns og Frederiksborg amter. Videnscentrets andel af arbejdet har bl.a. været at undervise jobkonsulenter og pædagogisk personale, lave afklaringsaktiviteter for de udviklingshæmmede og hjælpe med at etablere arbejdspladser uden for de beskyttede værksteder.

Det har vist sig, at Videnscentrets tre-dages idrætskurser har været effektive i forhold til motivation og ressourceafdækning blandt de udviklingshæmmede deltagere og de medfølgende jobkonsulenter, pædagoger og værkstedsassistenter. Tre dage væk fra det beskyttede værksted, med højt aktivitetsniveau fra morgen til aften: Inde- og udeidræt (i al slags vejr). Boldspil, præcisionsidræt, samarbejdsøvelser.

Grænseoverskridende aktiviteter som natorientering, udspring osv. Altsammen suppleret med samtaler gruppevis og individuelt. Det giver ny luft og mulighed for et nyt syn på sig selv, hinanden og fremtiden – for pædagogerne såvel som de udviklingshæmmede kursister.

Det er åbenbart, at der mange steder er behov for et kvalitetsløft og for at forbedre udslusningen fra de beskyttede værksteder. Her arbejder mange, som efter 5-10 år på en institutions-arbejdsplads drømmer om at komme ud på det "rigtige" arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedet er i og for sig parat til at tage imod dem, og lovgivningen åbner for de fornødne støttemuligheder (fleks- og skånejob, personlig assistance osv.), men den nødvendige indstilling og håndkraft savnes mange steder. Det er urimeligt i forhold til de udviklingshæmmede og tillige økonomisk paradoksalt, eftersom nogle beskyttede værksteder mangler kapacitet og har ventelister. Det burde således være en oplagt ide at frigøre pladser ved udslusning af de, som ønsker det.

Et andet fokusområde for Videnscentret har i 2001 været unge og voksne med DAMP.

I handicaphistorisk sammenhæng er DAMP en relativt ny diagnose, og behandlernes opmærksomhed har indtil nu især samlet sig om børn, som har svært ved at fungere i skole og daginstitution. En del unge voksne med DAMP er blevet gemt væk i kontanthjælps- og aktiveringssystemet i årevis uden udsigt til at komme videre med deres liv på en konstruktiv måde. Andre har i løbet af opvæksten pådraget sig en række afledte sociale handicap, som nu "skygger" for DAMP-diagnosen. Der forekommer hyppigt misbug og kriminalitet, som derefter af omverdenen betragtes som hovedproblemet.

I 2001 indledte Handicapidrættens Videnscenter et samarbejde med DAMP-foreningen og det dertil knyttede Kompetence-projekt om en særlig indsats i forhold til disse unge. Samarbejdet er endnu ret nyt, men de model-forsøg, vi har taget hul på, ser lovende ud. Det er indtil nu lykkedes at fastholde deltagerne, hvilket i sig selv kræver en kraftanstrengelse, da en del af de unges handicap netop består i, at de har svært ved at fastholde og udbygge varige relationer.

En del energi er brugt på at være bisidder for unge med DAMP ved samtaler med kommunale sagsbehandlere, som har meget svært ved at forstå og kommunikere med dem (og ofte også deres forældre), fordi der ofte er mange lig i lasten. DAMP-foreningen har på baggrund af disse erfaringer besluttet sig for at forsøge at etablere et landsdækkende net af bisiddere, og Videnscentret har sagt ja til at hjælpe projektet i gang, hvis det lykkes at skaffe penge til at få det i gang.

De fleste af dem, som benytter Videnscentrets jobformidling, er førtidspensionister, der ønsker at arbejde i skånejob eller på ordinære vilkår i et begrænset antal timer om ugen. Som oftest lykkes det at finde job til dem indenfor to-tre måneder, men indimellem er tilstrømningen så stor, at det kniber med at følge med.

I de første måneder af 2001 gennemførte Videnscentret i samarbejde med Dansk Handicap Forbunds jobformidling HandiKraft en tre-måneders kampagne i Roskilde-området for at se, hvad en intensiv oplysningsindsats i et lokalområde i et kort tidsrum ville føre med sig. Der blev indrykket annoncer, uddelt løbesedler og aflagt besøg i pensionistklubber mm. Det medførte 35-40 henvendelser fra førtidspensionister, hvoraf en del blot ønskede en orientering om vilkårene for skånejob, mens andre ønskede at få et job på skåne-, fleks- eller ordinære vilkår. Det var færre, end vi havde forudset. Men strømmen af henvendelser fortsatte lang tid efter, at kampagnen var slut, og det bekræfter de erfaringer, vi har gjort i anden sammenhæng om, at tid og vedholdenhed er vigtige elementer på vejen mod et arbejdsmarked for alle.

Det Fælles Koordinationsudvalg på Bornholm har i 2001 lavet en undersøgelse blandt øens førtidspensionister for at afdække deres eventuelle ønsker om job. Svarene viser, at der er en stor gruppe, som gerne vil arbejde, og i mange tilfælde har de oven i købet gode, realistiske ideer til, hvor i samfundet de kan gøre nytte. Et par store annoncer, som Koordinationsudvalget indrykkede i det lokale dagblad før jul, resulterede i, at 17 bornholmske arbejdsgivere meldte sig som interesserede i at ansætte pensionister i skånejob. Så der er noget at bygge på. Opgaven ligger nu hos jobkonsulenterne i de fem kommuner på øen.

Det er åbenlyst, at kommunernes indsats i forhold til at formidle job til førtidspensionister mange steder i landet er helt utilstrækkelig. Mens antallet af fleksjob fra 1. til 2. kvartal 2001 steg med 16 pct. på landsplan, øgedes antallet af skånejob til førtidspensionister kun med 1 pct. i samme periode. Denne tendens har holdt i flere år. Kun Skive kommune, som i syv år har haft en konsulent til at formidle skånejob til førtidspensionister, kan fremvise en betydelig og konstant stigning i antallet af skånejob. Skives eksempel bekræfter Videnscentrets egne erfaringer: At det ikke er arbejdsmarkedet, men den kommunale formidlingsindsats der sætter begrænsningerne.

I Roskilde har Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats for to år siden afsat penge til ansættelse af to jobkonsulenter til at servicere de af byens førtidspensionister, som ønsker job. Dem er der ifølge kommunens egen undersøgelse ca. 350 af. Men der er stadig ingen ansat i kommunen til at formidle skånejob til førtidspensionister. Kommunen har ikke ønsket at anvende de penge, Koordinationsudvalget har stillet til rådighed til formålet – fordi den ikke ønsker at påtage sig de afledte udgifter til løntilskud til skånejobbere, uanset at det er meget små beløb, det handler om.

I forbindelse med forhandlingerne om førtidspensionsreformen i slutningen af år 2000, konstaterede Folketinget, at den kommunale indsats i forhold til det rummelige arbejdsmarked er for svag til at opfylde det ekstra behov, som reformen medfører. Folketinget besluttede derfor, at der skal oprettes 40-50 nye formidlingsenheder for job på særlige vilkår, inden reformen sættes i kraft i 2003.

Denne tankegang har Videnscentret argumenteret for gennem flere år. Det har derfor også været nærliggende for os efterfølgende at medvirke i det oplysningsarbejde, som skal bane vejen for etableringen af de nye formidlingsenheder. Det er sket gennem artikler, foredrag og møder i mange egne af landet: Fra Hirtshals til Tønder, og fra Karlebo til Nexø.

Socialministeriet (nu Beskæftigelsesministeriet) etablerede i 2001 en administrativ enhed til at varetage implementeringen af Folketingets beslutning om de mange nye formidlingsenheder, og inden årsskiftet 2001/2 var de første ni kontrakter mellem staten og lokale initiativtagere underskrevet. Bag en af de første, nye formidlingsenheder står den delvis brugerejede rehabiliteringsinstitution Marselisborgcentret i Århus, som i flere år har været en af Videnscentrets nære samarbejdspartnere.

En række handicap- og sygdomsbekæmpende organisationer, heriblandt Scleroseforeningen, Dansk Handicap Forbund, PTU og Kræftens Bekæmpelse, har i hele 2001 arbejdet for at etablere en tilsvarende enhed i Østdanmark. Videnscentret har også deltaget som sparringspartner i dette arbejde, uden dog selv at ønske at indgå som part i en sådan regional formidlingsenhed.

En af Videnscentrets forcer set udfra et

metodeudviklingssynspunkt er at være landsdækkende og vederlagsfri, ikke regional og takstfinansieret. Det giver mulighed for at tage opgaver op, som andre finder for svære eller ikke tilstrækkeligt lønsomme, og for at opsamle erfaringer, være budbringer og danne netværk overalt i landet. Det er ikke altid, den nødvendige inspiration skal hentes inden for amtsgrænsen. Nogle gange ligger svaret i den anden ende af landet. Ikke mindst i forhold til det rummelige arbejdsmarked har udviklingen op igennem 90’erne været geografisk ujævn, og der er stor forskel på aktivitets- og serviceniveauet fra landsdel til landsdel.

Når det handler om førtidspensionister, er der naturligvis mange, som kun har en beskeden erhvervsevne i behold. Til gengæld er de ofte yderst motiverede til at bruge den.

Mange skånejobbere deler ikke den udbredte opfattelse af, at deres job først og fremmest er en social foranstaltning. De ser det som et reelt stykke arbejde. Et skånejob er ikke den sidste station før total passivitet. Det kan faktisk være første skridt på vej til en ny tilværelse, måske med hel eller delvis selvforsørgelse, og næsten altid med ny selvtillid og selvværdsfølelse.

I løbet af 2001 har Videnscentret oplevet, at et par af de kunder, som vi tidligere har formidlet skånejob til, har stillet pensionen i bero og er blevet selvforsørgende. Helsingør kommune har opgjort, at en forbedret jobformidling de seneste år har bevirket, at mindst 18 personer, der efter de gældende regler var berettiget til førtidspension, har fået job i stedet for pension - eller har fået job og efterfølgende har stillet pensionen i bero. Det er der rigtig god økonomi i, for den enkelte såvel som for samfundet.

Metodeudvikling udgør en vigtig del af arbejdet i Videnscentret. Det gør det interessant for andre aktører at føre en dialog med os og samarbejde med os om udviklingen af det rummelige arbejdsmarked, at vi hele tiden prøver nye ting og arbejder på kanterne.

Videnscentret samarbejder i stor udstrækning med socialforvaltninger, specialundervisningscentre, revalideringsinstitutioner, handicapforeninger, koordinationsudvalg, faglige organisationer o.a. Da Videnscentret ikke har nogen myndighed, og heller ikke er forankret i noget specifikt lokalområde, er vi nødt til hele tiden at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer.

I 2001 er nogle nye, væsentlige samarbejdspartnere blevet inddraget, heriblandt amternes specialkonsulenter for de forskellige handicapgrupper. Efter at en af Videnscentrets jobkonsulenter holdt oplæg på specialkonsulenternes årsmøde i efteråret 2001, har flere af dem henvendt sig på vegne af brugere, som har behov for assistance til at fastholde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har givet os endnu en indgang til mennesker med handicap, som ønsker en plads på arbejdsmarkedet.

Samarbejdet med FlexGruppen - Helsingør kommunes formidlingsenhed for job på særlige vilkår - er blevet fastholdt og videreudviklet i det forløbne år. FlexGruppen har slået alle kommunale rekorder mht. effektiv jobformidling og brugertilfredshed. Midlet har været - med den daglige leder Margit Ottows ord - at "overføre Videnscentrets metoder til en kommunal organisation".

I efteråret 2001 gennemførte Videnscentret en lille oplysningsturné på Bornholm, med besøg i alle fem kommuner og afholdelse af et offentligt møde. Det førte til et møde med de kommunale jobkonsulenter, hvor vi fortalte om muligheder og fordele ved at etablere en ø-dækkende formidlingsenhed for job på særlige vilkår. Inden året var omme, havde kommunerne besluttet at oprette en sådan formidlingsenhed så hurtigt som muligt, uden at afvente den planlagte kommunesammenlægning. Nu venter man på Beskæftigelsesministeriets godkendelse, som vil udløse et statstilskud til etablering og drift de første to år.

Blandt øvrige aktiviteter på jobfronten kan nævnes, at Videnscentret i løbet af 2001 har medvirket til afholdelse af

* Virksomhedskonference for Skævinge kommune,

* Temadag om det rummelige arbejdsmarked for medarbejderne i Telestyrelsen,

* Informationsmøder og kurser arrangeret af de landsdækkende handicaporganisationer for medlemmer og tillidsfolk,

* Informationsdag om det rummelige arbejdsmarked for elever, forældre og lærere fra specialskolen i Hammer Bakker, Nordjyllands amt,

* Regelmæssige møder i "Kaffeklubben", som er et netværksgruppe for jobformidlere på Sjælland og Lolland-Falster,

* Deltagelse i netværksmøder med Handicappede Studerende og Kandidater, Blindeinstituttet, PTU, Dansk Handicap Forbund m.fl.

Videnscentret har efter anmodning fra personaleafdelingen i Told & Skat haft en formidlende rolle i forhold til rekruttering af 200 nye medarbejdere på særlige vilkår i Told & Skats styrelse og regioner. Videnscentrets opgave har været at mobilisere netværket af kommunale og private jobformidlere, så de kunne skaffe de relevante ansøgere frem til Told & Skat.

Told & Skats personaleafdeling kontaktede Videnscentret kort før jul 2000, og 12 måneder senere kunne etaten melde "fuldt hus": 200 job på særlige vilkår var besat. Samtidig viste Told & Skats interne evaluering, at processen var forløbet forbavsende let. Det var på tilfredsstillende måde lykkedes at få job og ansøgere til at passe sammen. Der havde ikke været nævneværdige problemer i forhold til kolleger og faglige organisationer. Sygefraværet blandt de mange nyansatte fleks- og skånejobbere var lavt – så lavt, at der i nogle regioner ligefrem medførte en reduktion af det samlede sygefravær!

Mennesker med handicap skal have mulighed for at leve et aktivt liv med masser af livskvalitet. Det må være udgangspunkt for al rehabilitering.

I Handicapidrættens Videnscenter oplever vi, at idræt med fordel kan anvendes gennem hele rehabiliteringsforløbet: På hospitaler og genoptræningscentre, i fysioterapien, i specialundervisningen, som springbræt til et job, og som selvtræning og fritidsfornøjelse resten af livet.

I handicapidrætten ser man på, hvad mennesket kan, hvilke muligheder der er for udfoldelse, hvad den enkelte har lyst til, og hvad hun eller han gerne vil opnå. Idrætsudøveren får støtte til at gå så langt som muligt, udnytte sine potentialer og om muligt udvide grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. Udover de umiddelbare fysiske og kognitive gevinster er succesoplevelser i idræt et godt udgangspunkt for accept af den nye krop og en erkendelse af, at der stadig er meget, man kan.

Handicapidrættens Videnscenter har i det forløbne år fortsat det frugtbare samarbejde med Sønderjyllands amts voksenspecialskoler og Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Aabenraa om afholdelse af idrætskurser for personer med erhvervet hjerneskade. Der har i årets løb været afholdt et ugekursus i Tønder, en idræts- og konferencedag i Rødekro og flere mindre møder med hjerneskadede, deres pårørende, personale fra voksenskoler, bofællesskaber, amtskonsulenten for handicapidræt og forvaltningen – sidstnævnte repræsenteret ved specialundervisningskonsulent Tove Birkvad, der har spillet en central rolle som tovholder i samarbejdet.

Der har i løbet af de ca. tre år, samarbejdet har varet, udviklet sig et fint, aktivt miljø omkring en kreds af senhjerneskadede i Sønderjylland, med centrum i idrætsforeningen for afasiramte A93 i Tønder og idrætsforeningen for hjerneskadede i Hammelev ved Haderslev. Dette miljø byder sig nu til som et socialt holdepunkt for nytilkomne afasi- og apopleksiramte i Sønderjylland, hvilket er utrolig værdifuldt, fordi social isolation alt for ofte bliver en af følgevirkningerne af en erhvervet hjerneskade.

Alle involverede i det sønderjyske samarbejde er enige om, at der er mange gevinster at hente ved at inddrage idrætten i rehabilitering og specialundervisning - gevinster i form af øget funktionsniveau, samfundsdeltagelse, øget selvværd og livskvalitet for mennesker med senhjerneskader.

Bogen "Den lærende idræt - Handicap, kompetenceudvikling og pædagogik", som Videnscentret udgav i slutningen af år 2000, har i løbet af 2001 vundet udbredelse som lærebog på mange pædagogseminarier. Det er åbenbart, at der i disse år er stor interesse for de pædagogiske aspekter ved idrætten, og ingen steder synes dette at være mere relevant end i forhold til personer med handicap. "Den lærende idræt", der er skrevet af Vibeke Lund og Bente Schwensen, er således faldet på et tørt sted.

Videnscentret har i 2001 udgivet bogen "Gymnastik, børn og handicap", af Lene Puggaard Madsen og Marianne Hornbæk Jensen. Denne bog handler om, hvordan man kan tilpasse gymnastik til børn i 9-14 års alderen med forskellige handicap. At dømme efter salget i de første tre måneder efter udgivelsen, ser det ud til at bogen bl.a. vil vinde udbredelse blandt idrætslærere og studerende på seminarierne. Her er et stort uddannelsesmæssigt efterslæb i forhold til idræt for børn og unge med handicap.

Videnscentrets idrætskonsulent er i 2001 indgået i et samarbejde med Syddansk Universitet i Odense om udvikling af en masteruddannelse i rehabilitering, og har specielt til opgave at sikre idrætten en fornuftig placering i uddannelsen.

Endvidere har Videnscentret sagt ja til at bistå universitetets Institut for Idræt og Biomekanik med at indtænke handicapidræt i den almindelige idrætsuddannelse og undervise instituttets lærere i handicapidræt.

Det samarbejde med Institut for Idræt ved Århus Universitet, som blev igangsat for et par år siden, er blevet videreført i 2001, og der arbejdes nu med oprettelse af en mastergrad i handicapidræt som overbygning på den bacheloruddannelse, der blev etableret i første fase af samarbejdet.

Dansk Handicap Idræts-Forbund indgår sammen med Videnscentret i arbejdet i forhold til begge universiteter. Det er væsentligt, idet forbundet dels repræsenterer potentielle fremtidige idrætsstuderende med handicap, dels de aktive idrætsudøvere som i sidste ende skal have glæde af de nye underviseres indsats.

Videnscentrets idrætskonsulent deltager også i et europæisk netværkssamarbejde med tilnavnet Thenapa. Her arbejdes bl.a. med afdækning af, i hvilken udstrækning handicapidræt indgår i de relevante uddannelser i de enkelte lande, fx pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og fysioterapeutuddannelsen. Et andet tema for det europæiske samarbejde er integration af børn og unge med handicap i idræt i skole og fritid. Dette emne vil Videnscentret sætte yderligere fokus på i den kommende tid, idet vi til sommer (med et års forsinkelse) udgiver en dansk udgave af et australsk undervisningsmateriale, "Give it a Go!". Bogen giver en fremragende indføring i det menneskesyn, og de principper og metoder, som er nødvendige, hvis idræt i skole og fritid skal være for alle.

Videnscentret har i 2001 udgivet fire numre af nyhedsbrevet BRUG BOLDEN, som udsendes gratis til ca. 3.000 abonnenter og herudover fra gang til gang til udvalgte institutioner og faggrupper afhængig af indholdet i det enkelte nummer.

I maj 2001 deltog Videnscentret for femte år i træk i den tre dage lange Rehab-messe i Fredericia med informationsstand, opvisninger og debatarrangementer. Rehab-messen bringer os år for år i forbindelse med nye og gamle kunder blandt de 9.000 terapeuter, undervisere, indkøbere, brugere og pårørende, som besøger messen.

Handicapidrætten er efterhånden kendt på messen for at byde på noget ekceptionelt. Et år var det fx sumobrydning i kørestol. I 2001 bød vi på vægklatring for hjerneskadede og en til lejligheden opsat ballet, hvor hovedrolleindehaverne var spastisk lammede dansere i kørestol. I 2002 bliver slagnummeret tetra-boksning, altså boksning for kørestolsbrugere med tetraplegi. Rehab-messen holdes i år i dagene 14.-16. maj.

Videnscentret har i 2001 haft mange besøgende fra Sverige, som ønsker at vide mere om vore erfaringer med idræt, rehabilitering, undervisning og job til mennesker med handicap. Der har været besøg af en delegation af fagpersoner, der arbejder med habilitering af børn og unge med handicap i Skåne. Vi har haft besøg af en tilsvarende delegation fra Vännersborg. Arbejdsformidlingschefen fra Bollnäs har været på studiebesøg sammen med en repræsentant fra Handicapidrættens Udviklingscenter samme sted. Endelig har Videnscentret haft besøg af en konsulent fra Grønlands Idræts-Forbund, som har til opgave at styrke handicapidræt i Grønland.

I december 2001 gik Videnscentret i gang med at indsamle information om integration på arbejdsmarkedet af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet er at vurdere, om Videnscentrets erfaringer og metoder kan finde anvendelse på dette område. Undersøgelsesarbejdet fortsætter et stykke ind i 2002, hvorefter et praktisk forsøg vil kunne iværksættes.

Videnscentret vil i løbet af 2002 tage hul på en flerårig kampagne omkring integration af børn og unge med handicap i idrætsundervisning og idrætsforeningsarbejde, med udgangspunkt i den australske bog "Give it a Go!", som udkommer på dansk 1. juli.

Endelig kan nævnes, at Videnscentret har indledt et samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet om registrering og løbende offentliggørelse af information om hjælpemidler til handicapidræt. Informationerne bliver tilgængelige for offentligheden på Hælpemiddelinstituttets hjemmeside, som en integreret del af instituttets hjælpemiddeldatabase.

Driften gav et underskud på 158.000 kr. i 2001 ved en omsætning på 5 mill. kr. Halvdelen af underskuddet dækkes via ikke-forbrugt tilskud fra året før, mens resten tages af egenkapitalen, som herefter udgør knap 300.000 kr.

Videnscentret har i hele 2001 beskæftiget ni medarbejdere. I marts 2002 udvides staben med en medarbejder i fleksjob.

Handicapidrættens Videnscenter er 100 pct. afhængig af statslige tilskud og er således underlagt Folketingets og regeringens vilje med hensyn til fremtiden.

Videnscentret har siden oprettelsen modtaget tilskud fra satsreguleringspuljen og i de senere år endvidere fra Kulturministeriets tips- og lottomidler.

I skrivende stund er Folketingets forhandlinger om fordeling af satsreguleringspuljen netop afsluttet med et for Videnscentret gunstigt resultat, idet der er afsat midler til Videnscentrets drift frem til udgangen af 2005.

Kulturministeriets tips- og lottomidler – som tegner sig for ca. en trediedel af det samlede offentlige tilskud til Videnscentret - er ikke fordelt endnu. Vi håber og tror på, at også denne del af finansieringsgrundlaget falder på plads inden længe.

Der er brug for Handicapidrættens Videnscenter - også i fremtiden.