Handicapidrættens Videnscenter

Forside > Om Centret > Ledelsesberetninger > 2005

Ledelsesberetning 2005

Hvad venter de på

Hvordan bliver vi bedre

Bevægelse mod deltagelse

2005 var året, hvor Handicapidrættens Videnscenter kunne fejre 10 års jubilæum. I den anledning valgte vi at gøre året til Fortælleår for at nå ud til så mange som muligt af vores nuværende og potentielle kunder med aktuelle og vigtige historier, som har relation til Videnscentrets virke.

Denne årsberetning begynder og slutter med fortællingen om Henrik Smed Erichsen, hvis historie giver et indblik i nogle af Videnscentrets arbejdsområder. Som et led i Fortælleårs-aktiviteterne fik Videnscentret lavet en film om Henrik Smed - en film som er blevet vist ved en række af vore arrangementer i årets løb, og som også er vist i uddrag i DR-TV og TV2 Lorry.

En aften i september 1996 går 29-årige Henrik Smed på Amagerbrogade sammen med sin svoger. Klokken nærmer sig 21.30, da to mænd løber dem op, smadrer en flaske i hovedet på Henrik Smed og tramper ham gentagne gange i hovedet.

Henrik bliver hårdt kvæstet og svæver i lang tid i livsfare. Da han bliver udskrevet fra hospitalet må han begynde helt forfra med at bygge et liv op. Han har mistet sin tale, han kan ikke huske, hvordan man klarer sig i hverdagen, og hans erhvervsevne er meget begrænset. Planerne om at starte et fitness-center bliver droppet, for nu gælder det i første omgang bare om at lære de helt basale færdigheder.

Vil Henrik nogensinde kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet igen?

"Hvad venter de på?"

I 2005 var over 11.000 danskere på ledighedsydelse. Det var baggrunden for årets første store arrangement fra Handicapidrættens Videnscenter: En offentlig høring med titlen: "Hvad venter de på?" om årsagerne til den voksende arbejdsløshed blandt fleksjobbere. Høringen blev holdt 20. januar. Kort forinden var der udskrevet valg til Folketinget, så høringen måtte i sidste øjeblik flyttes fra Christiansborg til Dansk Design Center nogle gader derfra. Ikke des mindre var der udsolgt til sidste plads: Kommuner, ministerier, fagbevægelse, handicaporganisationer m.fl. var mødt talstærkt op, ligesom syv af Folketingets partier var repræsenteret ved deres arbejdsmarkedspolitiske ordførere. Det var tydeligvis et emne, der var interesse for.

Efterfølgende er flere forslag, der blev fremsat under høringen, taget op af partierne bag den politiske aftale om justering af fleksjobordningen, som blev indgået 7. februar 2006. Det gælder bl.a. et forslag om ret til uddannelse, mens man venter på fleksjob, et forslag om at mentorordningen skal kunne bruges af personer i fleksjob, og et forslag om øget adgang til brug af andre aktører efter fleksjobberens eget valg, hvis kommunen ikke kan levere varen.

Henrik Smed er en kæmper. Eller en kriger, som han selv beskriver det. Han VIL tilbage til et normalt liv. Han ønsker sig brændende et job og en rigtig familie med kone og børn. Så han kæmper sig langsomt tilbage gennem intens træning: Løb, yoga, styrketræning, taleundervisning, og træning af almindelige daglige færdigheder i lejligheden, hvor han bor alene.

Henrik har ret til et job på særlige vilkår, men kommunen kan ikke finde et arbejde, som han har lyst til. Han bliver indstillet til førtidspension. Så kontakter han Handicapidrættens Videnscenter og får hjælp til at finde et job hos en håndværksmester, hvor han kører ud sammen med svendene og går til hånde, samtidig med at han træner sit sprog.

Senere hjælper en medarbejder i Hjerneskadecentret ham med at skifte arbejdsplads, så han kan vende tilbage til det fag, han er udlært i, VVS. Efter et halvt års prøvetid hos et firma i Brønshøj bliver Henrik Smed Erichsen ansat i skånejob som blikkenslager.

"Hvordan bliver vi bedre...

... til at hjælpe dem, der står udenfor arbejdsmarkedet?" Det var titlen på et seminar for "ildsjæle", som Videnscentret holdt i Vordingborg 26.-27. oktober. Udgangspunktet for seminaret var, at mennesker med alvorlige fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser ikke får den støtte til (gen)indtræden på arbejdsmarkedet, som de har behov for - og som loven giver mulighed for. Endvidere, at borgere, der har pådraget sig alvorlige helbredsproblemer, ikke oplever en naturlig sammenhæng mellem deres genoptræningsforløb i sundhedssektoren, og de muligheder de får efterfølgende for at vende tilbage til et aktivt liv, herunder et job.
Blandt oplægsholderne var Henrik Smed Erichsen, professor John Andersen, RUC, kontorchef Jens Hørby Jørgensen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, forstander Ole Lauth, Egmont Højskolen, og sekretariatsleder Cliff Kaltoft, Landsforeningen af Væresteder. Sidstnævnte viste en foreløbig version af filmen Tour de Udsat og fortalte om dette utrolige idrætsarrangement, hvor 130 værestedsbrugere måneden forinden var cyklet fra København til Vejle på tandemcykler for at vise, at man ikke behøver give op - eller blive opgivet - fordi man er hjemløs, eller misbruger, eller af andre grunde socialt udstødt.

Tour de Udsat er et lærestykke i slægt med de erfaringer, Handicapidrættens Videnscenter står for: Når man giver "det bedste" til "de dårligste", viser det sig som regel, at de ikke er så dårlige, som man troede.

Da Henrik Smed vågnede af koma'en, var han lam i højre side. Han tilbragte derfor et halvt år på Hvidovre Hospital med genoptræning. Heldigvis var han i god fysisk form, og den daglige løbetur sammen med en fysioterapeut gav store fremskridt. "Jeg havde glemt alting. Det eneste, jeg kunne huske, var at løbe".

"Bevægelse mod deltagelse"

Idræt er et effektivt redskab i genoptræning og rehabilitering af mennesker, som har fået et handicap. Det gælder såvel i den medicinske genoptræning, som i den helhedsorienterede rehabiliteringsindsats, som foregår - eller bør foregå - efter afsluttet behandling i sygehussektoren.

I oktober afholdt Videnscentret en konference om idræt i rehabiliteringen med titlen "Bevægelse mod deltagelse". Konferencen blev holdt i MarselisborgCentret i Århus, og salen var fyldt til sidste plads. Såvel programmet som deltagerskaren og de engagerede debatindlæg på konferencen vidnede om, at idræt er et virkemiddel, som kan anvendes på tværs af diagnosegrupper, sektorgrænser og fag. Idræt i rehabiliteringen åbner mulighed for en tværfaglig og tværsektoriel indsats, hvor den handicappedes ønsker, mål og ressourcer er i centrum, hvor ansvaret i stadig højere grad kan placeres hos den, der skal rehabiliteres, og hvor den rehabiliterede har mulighed for at fortsætte træningen på egen hånd, længe efter at fagpersonalet er gået hjem.

I tillæg til indlæggene og debatten på konferencen "Bevægelse mod deltagelse" udgav Videnscentret i årets løb to rapporter om brug af idræt i rehabiliteringen: "Idræt på hospitalet" - om et forsøg med brug af idræt på Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk - og "Fra patient til aktiv medspiller" - om et forsøg med idræt i rehabiliteringen af personer med erhvervet hjerneskade i Vestsjællands amt.

Halvandet år efter overfaldet giver Henrik Smeds kæreste op og forlader ham. Henrik bliver efterladt med tanken om, at det nok er slut med kærester for hans vedkommende. Han accepterer sin skæbne og koncentrerer sig nu udelukkende om at træne sig op til at kunne få et normalt liv, hvor han kan klare sig selv. Hverdagen tilbringes med yoga, meditation, løbetræning, styrketræning og sund kost.

Men til en fest i bokseklubben møder han Anne. Og lige pludselig er udsigten til et livslangt singleliv væk. Anne og Henrik bliver gift og får to børn - Anne har i forvejen en datter fra et tidligere forhold. I dag lever Henrik Smed et normalt liv med job, kone og tre børn. Han har kæmpet sig tilbage fra en kritisk situation ved hjælp af hård fysisk træning, et job på særlige vilkår og en jernvilje til at komme tilbage til livet.

Idræt i lokalområdet

En af idrættens store kvaliteter er, at den muliggør livslang træning via deltagelse i det lokale foreningsliv.

I de kommende år bliver det en stor udfordring at skabe muligheder for, at alle kan få et tilbud om passende idrætsaktiviteter i deres lokalområde. Strukturerne i samfundet er i forandring, og det er en oplagt mulighed for at tænke nye tanker om organisering af idrætstilbud til mennesker med nedsat funktionsevne. Nye målgrupper viser sig i kølvandet på, at sundhedsvæsenet tilbyder en lang række mennesker motion som forebyggelse og behandling af sygdomme. Det er f.eks. mennesker med kroniske sygdomme, livsstilssygdomme, ældre eller andre, der ikke kan deltage i idrætsaktiviteter på gennemsnittets præmisser. Til dem vil der være behov for tilpassede idrætstilbud, uden for sundhedsvæsenets regi.

Men hvordan kan så mange mennesker som muligt få et passende idrætstilbud i deres lokalområde - uanset handicap? Det var emnet for et netværksseminar, som Videnscentret holdt i Vejle den 15. september.

Til inspiration havde vi inviteret en pionér på området, Kari Koivumäki fra Finlands undervisningsministerium, til at fortælle om den finske model for lokal organisering af tilpasset idræt - en model hvor kommuner, uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen og foreningsliv spiller sammen på en måde, som kommer et stort antal borgere med handicap og nedsat funktionsevne til gode i form af varierede og vel tilrettelagte tilbud til mennesker i alle aldre.

"10 år senere"

Da vi planlagde aktiviteterne i 2005, havde vi besluttet at holde en konference, der skulle sætte fokus på Handicapidrættens Videnscenters egen rolle, med henblik på at vurdere, om vi skal fortsætte i samme spor som hidtil, eller om vi skal gå nye veje, og i givet fald hvilke.

Undervejs valgte vi imidlertid at dele konferencen op i tre mindre bidder: Et fokusgruppemøde 2. juni med deltagelse af en kreds af vore brugere, et temamøde 1. september om Videnscentrets kommunikationsstrategi, og et opsamlingsseminar for medarbejdere og bestyrelse den 3. november.

Noget af det, som står klart efter disse og de mange andre arrangementer i Fortælleåret er, at Videnscentrets stærkeste kort er evnen til at skabe og fastholde dialog og samarbejdsrelationer med et meget stort antal personer og organisationer på tværs af geografiske, faglige, institutionelle og andre skel.

Derimod står vi svagere, når det handler om at fællesgøre medarbejdernes individuelle viden og gøre den tilgængelig. Det skal der arbejdes mere med i fremtiden. Videnscentrets nydesignede hjemmeside, som blev taget i brug i januar 2005, er et skridt på vejen. Men der er stadig mange muligheder for forbedringer.

Centrets vedtægter, herunder bestyrelsens sammensætning, vil blive taget op til drøftelse i 2006, med henblik på afgørelse og evt. ikrafttræden ved årsskiftet 2006-07.

Målopfyldelse

Formålet med Fortælleåret var:

1) At nå ud til så mange som muligt af vore nuværende og potentielle kunder med aktuelle, vigtige og kvalificerede fortællinger, analyser og perspektiver med relation til Videnscentrets kerneområder,

2) At befæste og udvide vores netværk,

3) At fællesgøre vores individuelle viden og lagre den i systemer som er tilgængelige for kollegerne og i videst muligt omfang for kunderne,

4) At være et bedre videnscenter, når vi går ind i 2006, end vi var ved starten af 2005.

Punkterne 1) og 2) blev opfyldt flot, punkt 3) i mindre grad. Hvad angår punkt 4) endte kampen vist nærmest uafgjort. Efter at der i slutningen af 2005 er ansat to nye medarbejdere, til afløsning for de som forlod os tidligere på året, står vi imidlertid godt rustet til opgaverne i 2006.

Personale

Videnscentret tog i sommeren 2005 afsked med en af centrets idrætskonsulenter, Vibeke Lund, som fik et lederjob i Tale Høre Syn i Vestsjællands Amt. I forvejen var stillingen som informationsmedarbejder i centret vakant og havde været det siden begyndelsen af året.

Da informationsmedarbejderen fik nyt job og forlod os netop ved indgangen til Fortælleåret, valgte vi at købe freelance-bistand til enkeltopgaver, i stedet for straks at ansætte en ny medarbejder, som ville have fået en svær start med de mange opgaver og forventninger i Fortælleåret.

Men i oktober 2005 opslog vi de to ledige stillinger i dagspressen, og valgte blandt flere end 500 ansøgere Tine Soulié som idrætskonsulent og Bo Therkildsen som kommunikationsmedarbejder. Begge tiltrådte ved årsskiftet 2005/06.

Antallet af ansatte er dermed bragt op på niveauet fra 2004 med 10 medarbejdere, hvoraf en i fleksjob og en på nedsat tid.

Bestyrelsen

Amtsrådsforeningens repræsentant Jesper Bøjer Jensen er gået ud af bestyrelsen, da han har fået nyt arbejde. Foreningen har ikke udpeget en afløser. Videnscentrets bestyrelse har besluttet indtil videre at fortsætte med kun fem medlemmer, mens det overvejes, hvorledes den selvejende institutions vedtægter skal tilpasses det nye kommunale Danmarkskort.

Økonomi

De mange arrangementer i Fortælleåret blev gjort mulige i kraft af en ekstrabevilling fra satspuljen på 400.000 kr. til en særlig informationsindsats i 2005. Ekstrabevillingen skulle endvidere finansiere en del af de løn- og prisstigninger, som har fundet sted siden hovedbevillingen blev givet i 2002.

På grund af sparede lønudgifter til den fratrådte informationsmedarbejder (omtalt ovenfor i afsnittet Personale) blev det ikke nødvendigt at bruge af ekstrabevillingen til lønudgifter til den faste stab. Til gengæld blev udgifterne til Fortælleårs-aktiviteterne større end budgetteret, jvf. note 3 i resultatopgørelsen.

Den del af ekstrabevillingen, som ikke er gået til aktiviteter, er anvendt til dækning af stigende udgifter til husleje, varme og forsikringer.

Kronologi

Følgende kronologiske oversigt giver et varieret, men ikke udtømmende billede af de arrangementer, Videnscentret enten selv har stået for eller bidraget aktivt til i Fortælleåret:

· 20. januar: Hvad venter de på? Videnscentret afholder høring om indsatsen i forhold til borgere, der venter på fleksjob. Dansk Design Center, København.

· 7.-8. februar: Handicapidrættens Videnscenter, Tale-Høre-Syn i Vestsjællands amt og Hellig Anders Skolen præsenterer et udviklingsprojekt inden for specialundervisning af voksne med erhvervet hjerneskade på Amtsrådsforeningens konference på Munkebjerg Hotel i Vejle.

· 15.-16. februar: Møde med nordiske samarbejdspartnere med evaluering af Nordisk Konference "Idræt, Handicap, Læring" 2004 og forberedelse af Nordisk Konference 2006.

· 10.-11. marts: Cirius, Danmark afholder på vegne af Undervisnings- og Kulturministeriet konference i Vingstedcentret. Handicapidrættens Videnscenter præsenterer "Læring gennem idræt" - erfaringer fra Nordisk Konference 2004 .

· 14.-17. april: Nordisk Network on Disability Research. Handicapidrættens Videnscenter præsenterer projektet "Idræt og rehabilitering", som er gennemført på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk.

· 20. april: Fødselsdagsreception i Videnscentrets lokaler, Havnevej 7, Roskilde.

· 26.-28. april: Videnscentret deltager i Café Idræt & Job på Rehab-Scandinavia-messen i Fredericia.

· 30. april: Handicapidrætskonsulenten på Fyn og Handicapidrættens Videnscenter afholder temadag i Tilpassede Bevægelsesaktiviteter/Handicapidræt for studerende på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense.

· 9.maj: Sparke døre ind - metoder til integration af minoriteter på arbejdsmarkedet. Inspirationsdag på døves højskole Castberggård. Videnscentret medvirker med oplæg om det rummelige arbejdsmarked.

· 2. juni: Ti år senere (1). Fokusgruppemøde om Videnscentret i fremtiden.

· 16.-20. august: Blindehjemmet Bredegaard afvikler aktivitetslejr på Færøerne. Programmet er tilrettelagt i samarbejde med Handicapidrættens Videnscenter.

· 1. september: Ti år senere (2). Fokusgruppemøde om Videnscentrets fremtidige kommunikationsstrategi.

· 7.-10. september: 9th Congress of Nordic Spinal Cord Society. Præsentation af projektet "Idræt og rehabilitering" v/ Handicapidrættens Videnscenter

· 15. september: Videnscentret arrangerer seminar i Dansk Netværk i Tilpasset Bevægelse og Idræt i Idrættens Hus i Vejle.

· 19.-23. september og 7.-11. november: Coach the coaches, hold 3 og 4. Kursus for jobformidlere og andre som vejleder mennesker med handicap. Egmont Højskolen i Hou.

· 20. september: Dansk Handicap Idræts-Forbunds kursus for undervisere, Vejen Idrætscenter. Oplæg om Videnscentrets rolle og opgaver.

· 24. oktober: "Det kan betale sig at gøre noget". Oplæg om det rummelige arbejdsmarked på Institut for Blinde og Svagsynede.

· 25. oktober: Temadag: Bevægelse mod deltagelse - om idræt i rehabiliteringen. MarselisborgCentret i Århus.

· 26. og 27. oktober: Hvordan bliver vi bedre ... til at hjælpe dem, der står uden for arbejdsmarkedet? Konference for ildsjæle, Hotel Kong Valdemar, Vordingborg.

· 27. oktober: Handicapforskningens dag i Malmø. Præsentation af projektet "Idræt og rehabilitering".

· 30. oktober: Inklusion af mennesker med handicap i rosporten. Fynske klubledere mødes i Svendborg Roklub. Oplæg ved Handicapidrættens Videnscenter.

· 31. oktober: "Det kan betale sig at gøre noget". Oplæg for en gruppe borgere på ledighedsydelse i Hjørring.

· 31. oktober - 1. november: Konference i Svenskt Nätverk för anpassad Fysisk Aktivitet. Videnscentret bidrager med oplæg.

· 2.-4. november: Kursus for bevægelsesfaglærere på pædagogseminarier. CVU Jelling. Oplæg og praksis ved Handicapidrættens Videnscenter.

· 14. november og 28. november: Vandaktiviteter for mennesker med nedsat funktionsevne. For lærere og pædagoger tilknyttet ASV-Vejle. Sted: Mølholmbadet, Vejle.

· 22. november: Klinik for Rygmarvsskader, Hornbæk: Præsentation af projektet "Idræt og rehabilitering".

· 24. november: Børn og unges muligheder for at deltage i bevægelse og idræt inden for det specialpædagogiske område. Ergo- og Fysioterapeutuddannelsen, CVU Vita, Holstebro.

Endnu et arrangement skal nævnes her. Det fandt sted næsten på årsdagen for Fortælleårets start og passer fint i sammenhængen, selv om årstallet i mellemtiden var skiftet fra '05 til '06:

· 16. januar 2006: Videnscentret arrangerer offentlig høring "Job til dem der vil?" i Landstingssalen på Christiansborg. Blandt talerne er Ståle Bratlie fra Mølla Kompetansesenter i Oslo, Ann-Beathe Bengtsson fra Arbetsförmedlingen i Varberg, og Henrik Smed Erichsen, der får det sidste ord i denne årsberetning:

Jeg har ikke tid til at vente... Jeg vil bare frem!

(Henrik Smed Erichsen i filmen "Jeg er en kriger", Niels Frandsen Productions, 2005)