Forside > Om Centret > Ledelsesberetninger > 2007

Ledelsesberetning 2007

I det danske samfund er der udbredt accept af, at mennesker med handicap og nedsat funktionsevne skal have samme adgang som andre borgere til at leve et liv med kvalitet, godt helbred, meningsfuldt arbejde og fritidsaktiviteter efter eget valg. Lever vi op til det? Hvordan kan vi gøre det bedre?

Kommunerne har fra 1. januar 2007 overtaget en række sundhedsopgaver fra amterne, herunder forebyggelse og den ikke-specialiserede genoptræning. Det har skabt en ny platform for initiativer til forbedring af sundhedstilstanden blandt mennesker med handicap og kroniske lidelser. Tiden er moden til forbedringer. Handicapidrættens Videnscenter har i de forløbne år med en række initiativer peget på, hvordan man kan gribe nogle af opgaverne an. Det vil vi komme nærmere ind på i denne beretning.

Udviklingen på det rummelige arbejdsmarked byder på mange muligheder og udfordringer. Højkonjunktur og mangel på arbejdskraft i snart sagt alle brancher har øget interessen for at opspore uudnyttede arbejdskraftressourcer. Det har medført, at samfundsgrupper, som hidtil er blevet anset for uproduktive og dermed uinteressante set fra arbejdsmarkedets synspunkt, er blevet trukket frem i lyset og vurderet påny. Mål og midler kan diskuteres, men ét er sikkert: Der er plads til forbedringer. Det gælder i særlig grad i forhold til førtidspensionister og personer med kognitive vanskeligheder - to grupper som Videnscentret har haft særlig fokus på igennem flere år. Vi vil i denne beretning omtale nogle af de nyeste erfaringer på området og foreslå relevante initiativer.

Job til alle der vil - hvis de kan

Handicapidrættens Videnscenters jobkonsulenter har i 2007 i lighed med tidligere år haft mange kunder fra to befolkningsgrupper, som i særlig grad har problemer i forhold til arbejdsmarkedet. For det første: Førtidspensionister der ønsker at bruge deres rest-erhvervsevne på arbejdsmarkedet. For det andet: Mennesker der har kognitive vanskeligheder som følge af fx senhjerneskade, ADHD, autismespektrumforstyrrelser og spastiske lammelser, og som på grund heraf ikke er modtagelige for de foranstaltninger, som socialforvaltninger og jobcentre normalt betjener sig af.

I Handicapidrættens Videnscenter har vi erfaring for, at der er mange muligheder for at hjælpe de pågældende til at forbedre deres levevilkår, få det bedre med deres krop og sociale liv, og opnå en tilknytning arbejdsmarkedet, som er i samklang med den enkeltes lyst, evner og kræfter. Forudsætningerne er: At lysten er til stede - at vi anerkender den enkeltes ønsker, evner og begrænsninger - at vi stiller os til rådighed med viden, tid og fantasi - og at vi handler på de ting, vi ser og finder ud af sammen, så idéer og gode intentioner kan blive afprøvet i praksis.

Vi må være parat til at anerkende, at der kan være så svære helbredsmæssige problemer, at der må tages hånd om disse før - eller senest samtidig med - en eventuel arbejdsmarkedsrettet indsats. Ellers går det galt, og de syge risikerer at blive endnu sygere.

Vi må også anerkende, at arbejdsmarkedet ikke er lykken for alle, og at de, som er for syge, for besværede eller for slidte til at arbejde, får fred til at leve deres liv uden at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Førtidspensionister - hvad er problemet?

For den ansatte førtidspensionist kan det at arbejde nogle timer om ugen give et stort selvtillidsløft og gøre hverdagen meningsfyldt. En undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har fået udført, viser, at 89 pct. af alle førtidspensionister, som har job med løntilskud, er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. ((Discus: Undersøgelse. Førtidspensionister i løntilskudsjob, 2006).

I undersøgelser udført i kommunalt regi har 30 pct. af førtidspensionisterne svaret ja til, at de gerne vil have et arbejde, der er afpasset efter deres evner og begrænsninger. ((Bitten Kristensen: Førtidspensionisternes ønsker om ordinært arbejde og skånejob, Roskilde kommune 2000; Gitte Sørensen: Undersøgelse af de bornholmske førtidspensionisters jobønsker og muligheder, Bornholms regionskommune 2001).

Men det er meget langt fra alle de, der ønsker at prøve et job med løntilskud, der får mulighed for det. Antallet af job med løntilskud til førtidspensionister har siden slutningen af 1990'erne været stort set uændret - cirka 6.000 i hele landet. I samme periode er antallet af fleksjob øget fra ca. 6.000 til ca. 48.000. Tallene afspejler den indsats, der er ydet (henholdsvis ikke ydet) fra kommunernes og jobcentrenes side.

Fokus har været på fleksjobberne. Førtidspensionisterne har man stort set ignoreret. Når bortses fra nogle få, veldrevne projekter finder der ikke nogen jobformidling sted i forhold til mennesker på førtidspension. Jobcentrene har i princippet opgaven, men udfører den ikke. De kan bevilge løntilskud, men har hverken pligt eller økonomisk incitament til at hjælpe førtidspensionisterne med at lede efter et job.

Erfaringer fra Videnscentrets jobformidling viser, at der er mange førtidspensionister, der ikke magter at finde et job selv, uanset at de har et stærkt ønske om beskæftigelse på nedsat tid, med behørige skånehensyn og evt. løntilskud. En smule hjælp fra en jobkonsulent i form af nogle opringninger og et par virksomhedsbesøg fører ofte til det ønskede resultat.

Det ligger i sagens natur, at Videnscentrets indsats i det store billede er som en dråbe i havet. Der  var i efteråret 2007 ifølge Danmarks Statistik 260.000 førtidspensionister i Danmark. Hvis de tidligere omtalte undersøgelser taler sandt, er henved 80.000 af dem interesseret i en eller anden form for arbejde.

Det er urimeligt at lade disse mennesker sejle deres egen sø. Man fratager dem en glæde i livet - og forhindrer dem i praksis i at gennemleve en personlig udvikling, som jobbet kan sætte dem i gang med. Det kan godt være, at man som førtidspensionist i job med løntilskud i starten kun kan yde en beskeden indsats. Men erfaringerne viser, at det for nogle med tiden kan blive til mere.

Lovgiverne har for nogle år siden gjort det muligt for en førtidspensionist at sætte pensionen i bero og tage et fleksjob eller et ordinært arbejde, hvis den pågældende kan klare det - under den forudsætning, at den pågældende kan vende tilbage til pensionen, hvis det ikke går. Meget få benytter denne mulighed, formentlig fordi springet fra at være fuldtids førtidspensionist til at være helt eller delvist selvforsørgelse er for stort.

Et job med løntilskud til førtidspensionister kan være en god trædesten på vejen. Men det forudsætter en væsentligt forøget indsats med formidling af job til førtidspensionister. For at opnå det, bør man overveje at:

·        styrke kommunernes økonomiske incitament til at finde job til førtidspensionister, og/eller

·        give førtidspensionister retskrav på at få tildelt en anden aktør, ligesom fleksjobberne har det og/eller

·        øge udbuddet af job til førtidspensionister på internetsider, i avisernes jobsektioner mm. gennem en målrettet indsats i forhold til arbejdsgiverne, samt

·        øge antallet af job med løntilskud til førtidspensionister i den offentlige sektor.

Mennesker med kognitive vanskeligheder

Mennesker med kognitive vanskeligheder har svært ved at komme ind og få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Kognitive vanskeligheder kan fx bestå i:

·      koncentrationsbesvær,

·      manglende overblik og planlægning,

·      træthed og dårlig udholdenhed,

·      manglende orienteringsevne,

·      dårlig eller ingen tidsfornemmelse,

·      følelsesmæssig ustabilitet,

·      manglende realitetsforståelse og/eller manglende erkendelse af funktionsnedsættelsen.

Disse problemer medfører store vanskeligheder for personens møde med et uddannelsessystem, der lægger vægt på den enkeltes ansvar for egen læring, og en socialforvaltning, en A-kasse og et jobcenter, der lægger vægt på ret og pligt.

Bare det at møde op på rette tid og sted kan være en enorm udfordring, ligesom personen kan glemme eller misforstå indholdet af møder, aftaler, orienteringsskrivelser mv.

Resultatet bliver ikke sjældent konflikter, sanktioner, depression, vrede, nederlag - og i værste fald kronisk arbejdsløshed, tab af forsørgelsesgrundlag, tab af bolig, stofmisbrug og kriminalitet.

Praktiske erfaringer fra Videnscentrets jobformidling, og fra nogle af de andre aktører vi samarbejder med,  viser, at arbejdsgiverne ofte er villige til at ansætte mennesker med kognitive vanskeligheder, når blot der følger klar besked med om, hvad problemerne består i, hvordan man håndterer dem, og hvor man kan få hjælp, hvis der bliver brug for det.

Der mangler heller ikke støttemuligheder i gældende lovgivning. Tværtimod er der gode muligheder for at bevilge hjælpemidler, personlig assistance, løntilskud mv.

Men de offentlige institutioner, som skal hjælpe mennesker med handicap på vej til arbejdsmarkedet, har ofte store vanskeligheder med at håndtere job- og uddannelsessøgende med kognitive vanskeligheder. Det gælder fx tekniske skoler, handelsskoler, produktionsskoler, voksenundervisningscentre, AMU-centre, UU-centre, socialcentre og jobcentre.

Blandt problemerne er:

·      at mennesker med kognitive vanskeligheder ikke reagerer eller kommunikerer på samme måde som andre,

·      at institutionerne ikke synes, de kan afse den tid, der er nødvendig, til at forstå og imødekomme vanskelighederne,

·      at viden om problemernes art og omfang ikke kommunikeres fra den ansvarlige i den ene instans til den ansvarlige i den næste instans, og

·      at den ramte person ikke altid selv er i stand til at overskue og beskrive, hvad det drejer sig om.

Uddannelse og samarbejde

Det en forudsætning for at hjælpe mennesker med komplekse problemer, at en række instanser arbejder sammen og leverer et engageret, tålmodigt og tværsektorielt samarbejde, som omfatter forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, jobcentre, private aktører, arbejdsgivere, handicaporganisationer og andre interessenter.

Eftersom jobcentrene i stigende grad henviser personer med handicap og andre begrænsninger i arbejdsevnen til private aktører, øges behovet for oplysning, efteruddannelse, koordination og samarbejde, så det nu også omfatter ansatte i private rekrutteringsfirmaer.

Der bør iværksættes af en egentlig jobformidler-uddannelse for personer, der arbejder med det rummelige arbejdsmarked, så de bliver bedre til at løse opgaver i forhold til  mennesker med kognitive problemer og andre handicap i relation til arbejdsmarkedet. I Danmark findes - mere end 10 år efter lanceringen af  "Plads til alle"-tankegangen i arbejdsmarkedspolitikken - ingen uddannelse som jobformidler på det rummelige arbejdsmarked. Det bør der snarest gøres noget ved.

Idræt og sundhed

Det er en kendsgerning, at mennesker med handicap og kroniske lidelser har større risiko for at få et dårligt helbred end resten af befolkningen. Der er mange grunde til det. Fx:

·      Som fysisk handicappet kan det være svært at få tilstrækkelig motion. Der kan være langt til det nærmeste relevante foreningstilbud.

·      Psykisk syge ryger og drikker mere end gennemsnittet.

·      Overvægts- og diabetes II-epidemien truer i særlig grad grupper af udviklingshæmmede, som har svært ved at modstå velfærdssamfundets fristelser.

·      Mennesker med erhvervede hjerneskader kan mangle det fornødne initiativ, og har brug for at andre hjælper dem med at komme af sted til idræt og motion.

Kommunerne har til opgave at sørge for sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag for borgerne. En væsentlig faktor i dette er, at man som borger har adgang til at deltage i fysisk aktivitet tæt på, hvor man bor.

Såvel i den frivillige sektor som i privat regi findes en række tilbud om fysisk aktivitet, som er tilgængelige for mennesker med et almindeligt funktionsniveau. For mennesker med nedsat funktionsevne er der imidlertid visse begrænsninger for at deltage i de eksisterende tilbud. Barriererne kan ligge i den fysiske tilgængelighed, eller der kan være problemer med at finde frem til relevante tilbud, der passer til den enkeltes behov og ønsker. Den enkelte kan have manglende kendskab til eller utryghed i forhold til feltet og derfor have behov for støtte til at komme i gang med fysiske aktiviteter.

Underviserens/instruktørens kompetence i forhold til tilpasning af aktiviteter til mennesker med nedsat funktionsevne kan være mangelfuld, hvilket kan betyde, at aktiviteterne ikke tilrettelægges, så alle kan deltage med den funktionsevne, der aktuelt er til stede.

Problemerne er ikke begrænset til den frivillige sektor. Mange, som er født med et fysisk handicap, bevæger sig for lidt allerede fra barnsben - og det er ikke deres handicap, der er det største problem: Det er omverdenens måde at forholde sig til handicappet på. Det være sig i daginstitutionen, i skolen, i hjemmet og i det offentlige rum.:

Et eksempel: Nyere undersøgelser fra USA viser, at spastisk lammede børn sidder stille i 3-4 gange så lang tid pr. dag som andre børn. Spastiske børn har i endnu højere grad end andre børn brug for at træne deres krop med henblik på kontrol, styrke, bevægelighed, balance, opmærksomhed og koordination. De har et stort behov for at udvikle sig gennem leg og samvær med andre. Deres handicap kan indebære spasticitet i krop og lemmer og ansigtsmuskler, fejlstillinger af arme og ben, nedsat lungekapacitet, hørenedsættelse, nedsat syn, talebesvær, og i tilgift undertiden kognitive vanskeligheder, som påvirker indlæring og samvær med andre.

Det er ikke nogen god idé, at de sidder så meget stille. De skal bevæge sig. Ikke bare de 2 x ½ time om ugen, eller hvor meget de nu får ved fysioterapeuten, men hver dag. De skal ud og lege, de skal gå til idræt, de skal opleve naturen på nært hold, ligesom alle andre børn. Vi ved, hvordan det kan gøres, men vi gør det kun halvt, og det er ikke godt nok.

I Danmark er mere end halvdelen af alle voksne spastikere i den arbejdsdygtige alder udenfor arbejdsmarkedet. Forventningerne til deres evner har ofte været for små. De har ikke leget nok med kammeraterne på vejen eller i skolegården. De kunne ikke følge med, når de andre spillede fodbold. De har kun deltaget nødtørftigt i idrætsundervisningen i skolen. Der var ingen idrætsforening i nærheden, som kunne rumme dem.

Vi ved, det kan gøres meget bedre, og det er ikke voldsomt ressourcekrævende. Men som samfund har vi  ikke prioriteret idræt og bevægelse for børn og unge med fysiske handicap tilstrækkeligt højt. Derfor risikerer de at vokse op uden gode motionsvaner, og få et dårligt helbred oven i deres handicap, når de bliver voksne.

Tilpasset Idræt og Bevægelse

Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) er betegnelsen for idræts- og bevægelsesaktiviteter, der er tilpasset, så alle kan deltage, uanset alder, funktionsnedsættelse og træningstilstand. TIB er et nyt begreb i dansk sammenhæng, og er et godt supplement til det mere kendte begreb handicapidræt. De to begreber udspringer af samme tankegang og værdisæt, men målgruppen for TIB er langt bredere end den, der vanligvis identificerer sig med begrebet handicapidræt.

Handicapidrættens Videnscenter arbejder for at øge kendskabet til handicapidræt og Tilpasset Idræt og Bevægelse i alle relevante sektorer i samfundet: På hospitaler, i rehabiliteringsinstitutioner, i skoler og daginstitutioner, på videregående uddannelser, i boinstitutioner og på plejehjem, i idrætsforeninger osv. Vi har desuden involveret os i projekter, som skal undersøge TIBs anvendelighed i en række praktiske sammenhænge.

Faaborg-Midtfyn kommune

I samarbejde med Dansk Handicap Idræts-Forbund og Fåborg-Midtfyn kommune deltager Videnscentret i et idrætsprojekt, som skal udvikle forebyggelses- og sundhedsarbejdet i kommunen med særligt fokus på mennesker med funktionsnedsættelser. Projektbeskrivelsen blev færdiggjort og godkendt i sommeren 2007, og research- og indsamlingsarbejdet begyndte samme efterår. Fåborg-Midtfyn kommune har ansat en motionsvejleder, som indgår i projektet svarende til en halv stilling, mens Dansk Handicap Idræts-Forbund og Handicapidrættens Videnscenter begge bidrager med et antal konsulenttimer efter nærmere aftale. Projektet løber et år.

Bredegaard – afslutning

Videnscentret har gennem mere end et år deltaget i projekt ”Forebyggelse og sundhedsfremmende livsstil for personer med handicap“ på Blindecenter Bredegaard i Fredensborg. Ved afslutningen af projektet i sommeren 2007 kunne registreres positive ændringer i livsstilen for de blinde og udviklingshæmmede deltagere på Bredegaard. De har fået smag for sund kost og motion. Blandt andet dyrker de styrketræning, cykling, goalball, sejlads mm. Erfaringerne fra projektet er samlet i en rapport, som er publiceret på Videnscentrets hjemmeside, www.handivid.dk. Bredegaards personale har videreført aktiviteterne efter projektperiodens afslutning.

Bjerggårdshaven – afslutning

Idrætsprojektet "Fysisk aktivitet og rehabilitering" på Bjerggårdshaven i Odense blev ligeledes afsluttet i sommeren 2007. Projektet har givet de senhjerneskadede brugere på Bjerggårdshaven en oplevelse af, hvordan idræt og bevægelse kan skabe værdi i tilværelsen, og flere af brugerne har fået rykket ved deres grænser og tro på, hvad de selv kan. Erfaringerne fra projektet blev samlet i et hæfte udgivet i fællesskab af Handicapidrættens Videnscenter og Videncenter for Rehabilitering og Fysisk Aktivitet på CVU Lillebælt. Udover beskrivelse af projektet, erfaringsopsamling og vurdering, indeholder hæftet interviews med brugere og personale samt en række aktivitetsforslag, som andre kan have glæde af.

Stresskursus

En af Videnscentrets idrætskonsulenter har deltaget som udvikler og underviser i et 12-ugers kursus på ASV-Horsens. Kurset retter sig mod stressramte, langtidssygemeldte kvinder, og vores opgave er gennem undervisning i idræt og bevægelse at ændre deltagernes opfattelse af sig selv.

Stressramte er en forholdsvis ny målgruppe for Handicapidrættens Videnscenter, men eftersom psykisk sygdom som følge af stress ifølge den engelske sociolog Tom Shakespeare nu er den hyppigste årsag til handicap i den vestlige verden, og Tilpasset Idræt og Bevægelse synes at være et virksomt middel i behandlingen, er opgaven i høj grad relevant for os.

På kurserne blev det klart, at flere af de deltagende kvinder havde god gavn af dagene med idræt og bevægelse. Igennem leg har kvinderne fået lov at grine og slappe af, glemme sig selv for en stund og på den måde få et pusterum. Igennem lidt mere udfordrende bevægelsesaktiviteter har deltagerne fået afprøvet egne og andres grænser, hvilket har medvirket til at sætte skub i den personlige udvikling.

ISAPA-konference

På den internationale konference, International Symposium of Adapted Physical Activity, som fandt sted i Brasilien i sommeren 2007, afholdt Videnscentret en workshop i samarbejde med kolleger fra Norge. På workshoppen præsenteredes Tilpasset Idræt og Bevægelse i nordisk kontekst. Konferencen havde 700 deltagere, hvoraf godt 100 var fra Europa.

Tænketanks-konference

Den 20. september præsenterede vi de foreløbige resultater af arbejdet i en tænketank om Tilpasset Idræts og Bevægelse på en velbesøgt konference i Dansk Design Center i København. De omkring 90 deltagere havde modtaget udkastet til rapport og handlingsplan på forhånd. Seks medlemmer af tænketanken holdt korte oplæg. Som modvægt hertil var indbudt to opponenter, som gav hver deres personlige, kritiske syn på den foreløbige rapport, hvilket gav stof til eftertanke. Et politikerpanel bestående af Hans Andersen (V), Anne Baastrup (SF) og Elsebeth Gerner Nielsen (R) lyttede, udspurgte oplægsholderne, og gav deres syn på sagen.

Dagen gav stof til yderligere arbejde for tænketankens styregruppe, som planlægger at offentliggøre resultaterne i skriftlig form i foråret 2008. Styregruppen er sammensat af repræsentanter fra CVU Vita i Holstebro, Dansk Handicap Idræts-Forbund,  MarselisborgCentret i Århus, CVU Lillebælt og Handicapidrættens Videnscenter.

Skoleundersøgelse – del 2

Som opfølgning på den kvantitative undersøgelse af handicappede elevers deltagelse i folkeskolens idrætsundervisning fra 2006, er Videnscentret gået i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet om at lave en kvalitativ undersøgelse af, hvad det helt konkret kræves, for at få alle skoleelever inkluderet i idrætsundervisningen. Videnscentrets idrætskonsulenter besøger en række skoler, laver interviews og følger undervisningen, med henblik på at indsamle viden og erfaringer, som efterfølgende vil blive sammenfattet og offentliggjort.

Akademisk Netværk

Videnscentret har i 2007 etableret et Akademisk Netværk i Tilpasset Idræt og Bevægelse. Netværksgruppen har som langsigtet mål at få etableret en Nordisk Master i TIB - som et samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Netværket har endvidere som mål, at

·      støtte personer, der vil i gang med ph.d. studier på området,

·      give forslag til specialeemner og projekter i masteruddannelser,

·      skabe relevante praktikpladser for studerende,

·      øge fokus på Tilpasset Idræt og Bevægelse på uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Coach the coaches

Coach the coaches netværket er efterhånden blevet en fast del af Videnscentrets arbejde med at udbrede viden og inspiration på jobområdet – og en stor succes rent deltagermæssigt. Der er blevet fastlagt to årlige møder – den 8. marts og den 11. september – og det første af de to seminarer i 2007 fandt sted i Videnscentret i form af et dagarrangement. Der var 38 deltagere, hvilket er alt, hvad vi kan proppe ind i vores mødelokale. Dagen bestod af oplæg af medarbejdere fra tre jobcentre om erfaringerne fra etableringsfasen: Frederikssund, København og Fredensborg. Endvidere var der oplæg om den nye Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på handicapområdet v/ specialundervisningschef Bo Beck, VISO.

11. september blev det andet netværksmøde i netværket afholdt på restaurant Snekken i Roskilde. Fokus var denne gang mentornetværk og mentoruddannelsen, uddannelse og beskæftigelse af mennesker med kognitive vanskeligheder, samt UU-centrenes rolle og indsats i forhold til særlige målgrupper. 57 mennesker deltog, og vi måtte af pladshensyn sige nej til flere. Også i 2008 vil der være to møder i netværket.

Ny jobkonsulent

I maj tog vi afsked med den ene af centrets jobkonsulenter, Torben Pehrsson, som efter 11 år hos os besluttede sig for at søge nye græsgange. Stillingsopslaget på den ledige jobkonsulentstilling indbragte 194 ansøgere, hvoraf ca. 110 deltog i et informationsmøde, 12 blev indkaldt til samtale og en ny således fundet: Peter Olesen fra ITC Mariehusene i Roskilde tiltrådte 1. september som ny jobkonsulent i Handicapidrættens Videnscenter.

Jobkurser i Rødekro

Samtidig med ansættelsen af den nye jobkonsulent besluttede vi at ændre måden at tage nye kunder ind i jobsektionen. Det foregår nu fortrinsvis via tre-dages internatkurser, hvor jobsøgere og jobkonsulenter mødes, lærer hinanden nærmere at kende, laver en jobplan og tager de første praktiske skridt til at realisere den. Første jobkursus blev holdt i Rødekro 1.-3. september og siden er to yderligere kurser blevet afholdt.

Erfaringerne fra denne måde at tage nye kunder ind på er positive. Vi oplever, at de jobsøgende får noget ud af at være i en blandet gruppe og opleve andre mennesker med forskellige former for handicap. Det giver anledning til selvrefleksion, og hos mange bliver der vækket et omsorgsgén, hvor der ellers tidligere mest var fokus på egne problemer. Desuden har den sociale side af kurserne betydet meget for nogle af kursisterne, som kan føle sig ret alene med deres problemer til hverdag.

Flere af kursisterne har gennem de indlagte idrætsaktiviteter på kurset fået vækket eller genopdaget lysten til at være fysisk aktiv, hvilket på sigt kan hjælpe dem i forhold til at komme i arbejde.

I alt 22 kursister deltog på de tre første kurser, der blev holdt i september, oktober og november. Heraf er otte kommet i arbejde, og fire er på vej, i den forstand at de er i praktik, eller der er truffet aftale med en arbejdsgiver om ansættelse. Tre er i uddannelse. En venter på førtidspension. Af de resterende seks er flere for syge til at arbejde.

Der er ingen tvivl om, at den intensive start i form af internatkurserne har medvirket til at få flere i gang hurtigere end vi ellers ville have kunnet. Vi har derfor valgt at fortsætte jobkurserne i 2008.

Rehab Scandinavia Handicapidrættens Videnscenter var igen i år repræsenteret på Rehab Scandinavia - Nordens største messe for hjælpemidler og services til handicappede. Messen blev holdt i Fredericia 8.-10. maj 2007.

Vi havde tilrettelagt et omfattende program med idrætsopvisninger og andre kropslige og kulturelle indslag, en fælles stand med en række af vore samarbejdspartnere, et miniseminar om bogen "Kroppen som deltager", og to seminarer sammen med stifteren af firmaet SPECIALISTERNE A/S, der tilbyder job og jobafklaring for personer med autismespektrumforstyrrelser.

I Café Idræt og Job fortalte centrets medarbejdere om Videnscentrets arbejde, og om de mange muligheder for at skaffe sig viden og handlekompetencer, der man forbedre forholdene for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i idrætslivet. Der var en række indbudte gæster, som gav input om tilpasset job, uddannelse og frivilligt arbejde. Traditionen tro var det også i år Handicapidrættens Videnscenter, der stod for aktiviteterne på messens store aktivitetsområde - med bistand fra Dansk Handicap Idræts-Forbunds regionale konsulenter, som tilrettelagde forskellige opvisninger i handicapidræt. Derudover bød aktivitetsområdet på indslag om rehabilitering med idræt som hovedvirkemiddel, linedance i kørestol, musical, folkedans, servicehundeopvisning og "spasser-standup".

Vi havde mange besøgende på standen, mange tilskuere på aktivitetsområdet og også pænt med deltagere til seminarerne.

Publikationer: Antologi om det rummelige arbejdsmarked

Arbejdet på en antologi om det rummelige arbejdsmarked begyndte i slutningen af 2007, da 17 aktører med vidt forskellig baggrund blev inviteret til at levere indlæg til antologien. Alle takkede ja til at skrive, og den endnu unavngivne antologi skal efter planen udkomme i september 2008. Bogens redigeres af Videnscentrets jobkonsulent Inge Sørensen og journalist Bo Therkildsen.

Vi skal alle ku' være her

Videnscentret udgav for over ti år siden bogen Idrætsanlæg for alle – en grundig gennemgang af, hvordan man bygger tilgængelige idrætsfaciliteter. Bogen har længe været utidssvarende, og i løbet af 2007 besluttede vi sammen med Lokale- og Anlægsfonden at sætte et nyt projekt i gang. ”Vi skal alle ku' være her” er arbejdstitlen på projektet, som i begyndelsen af 2009 ender ud i en publikation og en hjemmeside med de nyeste bud på, hvordan man bygger tilgængelige idrætsfaciliteter, som både er smukke, inspirerende og tilgængelige for alle uanset handicap - og uanset om de benytter faciliteterne som idrætsudøvere, som tilskuere, eller som ansatte.

Budget og projektbeskrivelse blev færdiggjort i efteråret 2007, og der blev taget kontakt til Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole, som bliver arkitektfaglig samarbejdspartner i projektet. Videnscentret vil stå for opbygning og løbende opdatering af hjemmesiden, mens Lokale- og Anlægsfonden vil varetage den løbende rådgivning af bygherrer og arkitekter.

Lokale- og Anlægsfonden bidrager til projektet med 200.000 kr., Kulturministeriet med 200.000 kr., og Arbejdsmarkedsstyrelsen med 400.000 kr.

Interne forhold

Videnscentrets bestyrelse har i 2007 foretaget et par ændringer i vedtægterne for den selvejende institution.

Da Amtsrådsforeningen er nedlagt, er det besluttet at besætte den således ledigblevne plads i bestyrelsen med et personligt udpeget medlem. Som nyt bestyrelsesmedlem er udpeget jobkonsulent Kai Lundsten, der er kendt for sin store viden om kompensation til handicappede i erhverv.

Bestyrelsens medlemmer vælges nu for fire år, svarende til den kommunale valgperiode.

Antallet af medarbejdere i centret er uændret 10, heraf syv fuldtidsbeskæftigede og tre på deltid.

Økonomi

Videnscentrets bevilling fra satsreguleringspuljen løber til 31. december 2008. Vi har ansøgt om en ny 3-årig bevilling, men på grund af folketingsvalget i november 2007 og den deraf følgende forsinkelse af finansloven for 2008, er der i skrivende stund endnu ingen afklaring.

Arrangementer
Følgende oversigt giver et bredt, men ikke udtømmende billede af de arrangementer, Videnscentret har stået for og/eller medvirket til i løbet af 2007:

·      22. januar: Møde i arbejdsgruppe om Nordisk Masteruddannelse i Tilpasset Idræt og Bevægelse. Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde.

·      23. januar: Møde om Nordisk Konference 2008. Roskilde.

·      30. januar: Møde i Tænketank om Tilpasset Idræt og Bevægelse. Brøndby.

·      31. januar: Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats. Netværksmøde, Århus.

·      4. februar: Idræt for svært fysisk handicappede. Oplæg for CP-ISRAs eksekutivkomité. Idrættens Hus, Brøndby.

·      6. februar: Oplæg for borgere på kontanthjælp og sygedagpenge. Midtsjællands Kursuscenter. 

·      27. februar: Minikonference for Handicaprådet og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted kommune.

·      1. marts: Netværksmøde for personer m. akademisk baggrund, som arbejder med tilpasset idræt (TIB). Roskilde.

·      8. marts: Møde i netværksgruppen Coach the coaches, Roskilde.

·      14. marts: Undervisning af 4. semester studerende fra Københavns Socialpædagogiske Seminarium: om fordybelse i idræt.

·      15. marts: Møde i Tænketank om Tilpasset Idræt og Bevægelse. CVU-Vita, Holstebro.

·      16.-17. marts: Oplæg på møde i Svensk Netværk for Tilpasset idræt og Bevægelse, SNAFA, Umeå.

·      26. april: Undervisning i tilpasset idræt, Fysioterapeutskolen, Holstebro

·      10.-12. maj: Konference i Nordic Network on Disability Research, Göteborg.

·      8.-10. maj: Rehabmessen 2007, Café Idræt & Job, Fredericia Messecenter.

·      14. maj: Netværksmøde for personer m. akademisk baggrund, som arbejder med tilpasset idræt (TIB). Roskilde. 

·      14.-15. juni: Møde i NORSIB - Nordisk samarbeitskomité for Idretts bibliotek. Stockholm.

·      25. juni: Præsentation af projektet fra Bjerggårdshaven. CVU Lillebælt, Odense.

·      24.-28. juli: ISAPA-konference, São Paulo, Brasilien, bl.a. med Nordisk miniseminar v/ Anne-Merete Kissow, Tine Soulié, Inge Morisbak og Øyvind Standal.

·      14. august m.fl.: Styr på stress. Kursusforløb på ASV Horsens.

·      25. august: Temadag om at komme i arbejde. Spastikernes Hus, Vanløse.

·      2.-4. september: Introduktionskursus for nye jobsøgere. SI-Centret ved Rødekro.

·      3.-7. september: Aktivitetslejr, Bredegaard, Fredensborg.

·      11. september: Møde i netværksgruppen Coach the coaches, Roskilde.

·      15. september: Seminar om sundhedspolitik i Roskilde kommune, Roskilde Hallerne.

·      20. september: Konference om resultaterne af Tænketank om Tilpasset Idræt og Bevægelse. Dansk Design Center, København.

·      1.-3. oktober: Introduktionskursus for nye jobsøgere. SI-Centret ved Rødekro.

·      24. oktober: Undervisning af 4. semester studerende fra Københavns Socialpædagogiske Seminarium.

·      5.-7. november: Introduktionskursus for nye jobsøgere. SI-Centret ved Rødekro.

·      12. november m.fl.: Styr på stress. Kursusforløb på ASV Horsens.

·      14. november: Undervisning af pædagoger på Øresundsskolen, København.

·      15. november: Møde i Akademisk Netværk. Roskilde.

·      20. november: Inspiration til lærere og elever i inkluderende frikvarters-aktiviteter. Stagstrup skole ved Thisted.