Spil mig er en bog, som giver nyttige teoretiske og praktiske overvejelser i forhold til inkludering generelt og idræt specielt. Man følger nogle elever med yderst forskellige forudsætninger, og der gives en række praktiske eksempler på, hvordan man kan lave gode og meningsfulde idrætsaktiviteter. Aktiviteter der gør det muligt for en elev med et handicap at deltage. Der beskrives blandt andet hvordan man ved at ændre regler, holdstørrelse, banestørrelse, længde på aktiviteter og brug at andre rekvisitter (f.eks. anden størrelse, farve eller hurtighed på bolden) kan gøre deltagelse muligt. Bogens styrke er de mange praktiske ideer og løsningsforslag, som kan være med til at fremme inkludering, hvis man er villig til at tænke lidt nyt og kreativt.

I dag er langt de fleste danske børn med handicap integreret i ordinære skoler og fritidstilbud. Dette har mange fordele, ikke mindst det at børn med handicaps kan blive boende sammen med deres familie og ikke blive sendt væk på specialskole i en tidlig alder. For børnene rummer det en bedre mulighed for at lære at klare sig blandt ikke-handicappede. For omgivelserne giver det at omgås et barn med handicap en unik mulighed for at lære noget om livets mangfoldighed. Det at integrere børn med handicaps medfører imidlertid også en række udfordringer, f.eks. i forhold til deltagelse i idrætsaktiviteter. I nogen tilfælde klarer man at lave et oplæg der gør det mulig for et barn med særlige forudsætninger at deltage, i andre tilfælde vælger man at lave et alternativt oplæg for det pågældende barn. Begge dele kan have sine fordele. Risikoen ved sidstnævnte er imidlertid at det bliver et oplæg hvor barnet (altid) er alene eller eventuelt sammen med en voksen assistent. Endelig er der tilfælde hvor man finder det så vanskelig, at man vælger helt at "fritage" barnet fra at deltage i idræt.

Dette er yderst uheldig af flere grunde. For det første kan idræt være en social arena, som langt de fleste børn kan profitere af, og som en elev bliver udelukket fra, ved at blive udelukket fra aktiviteten. For det andet er en del børn med handicaps i forvejen mindre aktive end andre børn, idet de går glip af den "gratis" fysiske udfordring og træning jævnaldrende får ved at lege i skolegården, løbe for at nå bussen, cykle, balancere på stakittet eller konkurrere om at komme først op ad trappen.

Et oplæg i idræt som tilgodeser en elev med et handicap vil oftest betyde en rummelighed i aktiviteter der også tilgodeser elever, som ikke er defineret som "handicappede", men som blot er lidt klodsede, overvægtige eller alment i dårlig form. Selv husker jeg hvordan jeg som barn hadede al idræt og gruede for at skulle deltage i gymnastiktimerne, som var lagt op på en måde der tilgodeså de velfungerende og fysisk stærke elever. Når der skulle vælges hold, var vi altid nogle få, der stod tilbage med ondt i maven fordi vi altid blev valgt til sidst. Det var de samme elever som også kom til sidst når vi skulle løbe om kap, som ikke kunne gribe bolden og som aldrig kunne eller turde hoppe over "hesten".

Havde det idrætstilbud jeg mødte i min skoletid været præget af mere kreativitet og alsidighed, er det ikke sikkert at der havde behøvet at gå 23 år, før jeg fandt ud af at selv en "klodsmajor" som jeg (på grund af et uopdaget handicap), kunne deltage i idræt med udbytte. Det som gjorde udslaget var, at jeg blev mødt med et oplæg tilpasset de forudsætninger jeg havde.

At opleve at man lykkes er vigtigt for alle! At udvikle sig og opleve at man lykkes gennem fysisk aktivitet er vigtigt, ikke bare for ens selvtillid, men også for tilliden til sin egen krop. Uden denne selvtillid både fysisk og psykisk vil man ofte i dagligdagen komme ud for situationer, hvor man føler sig kejtet og mindreværdig. Omvendt har jeg også oplevet at en sikkerhed opnået gennem fysisk aktivitet, strækker sig langt videre end til deltagelse i idræt. Det er en sikkerhed som jeg har med mig i min hverdag, som gør at jeg i dag for eksempel tør kaste mig ud på dansegulvet med stor fornøjelse. Det er også en hjælp når jeg skal tale til store forsamlinger eller når jeg som blind befinder mig i usikre situationer og f.eks. skal krydse en trafikeret vej.

Derudover er det også et faktum, handicappet eller ej, at rør man sig sjældent bliver man i dårlig form - og er man i dårlig form, får man generelt mindre overskud til at klare de udfordringer man møder i sin hverdag. Er der noget der kræver fysisk overskud, så er det at leve et liv med et handicap. Er man i dårlig form som handicappet risikere man faktisk at blive mere handicappet end man egentlig behøver at være.

Denne australske bog understreger at det at skabe aktivitet for alle ikke altid behøver at være så vanskeligt, men først og fremmest kræver det at turde prøve noget nyt og tænke lidt anderledes. Spil mig, kan forhåbentlig være en inspiration i forhold til hvordan det med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og interesser er muligt at udarbejde meningsfulde og morsomme idrætsaktiviteter.

God fornøjelse

Anne-Mette Bredahl

Psykolog og handicapidrætsudøver

København 2002