Gå til: Forside > Publikationer > Bladet Brug Bolden > Brug Bolden april 2005 tekstfil

Brug Bolden, april 2005

 

Indholdsfortegnelse:

 

Banen, bænken og tilskuerpladserne

Idræt i lokalområderne

Tip, tap, tønde - en ny kan begynde

Udskilningsløb

Hvad venter de på?

Kvinderne fra Tommerup

Fys'er i Ungarn lærer tilpasset fysisk aktivitet

Det nytter

Temadag: Bevægelse mod deltagelse

 

 

Banen, bænken og tilskuerpladserne

 

Køen til fleksjob vokser og vokser. Det er ikke alle, som når i mål. For i fleksjob-køen går det ikke efter tur.

 

Hvis man ikke kan klare sig på det ordinære arbejdsmarked, kan man prøve lykken på det rummelige arbejdsmarked.

Men hvad nu hvis man også bliver valgt fra dér? Så havner man på udskiftningsbænken sammen med de mange andre, som venter på fleksjob.

Nogle har ventet alt for længe. De er utålmodige og rykker coachen i ærmet, for nu vil de altså snart på banen. Andre skutter sig og håber, coachen ikke får øje på dem. De er for skadede eller syge til at spille og håber bare at få lov til snart at flytte op på tilskuerpladserne. Atter andre svinger mellem håb og fortvivlelse – kan jeg dog ikke snart få at vide om jeg skal spille eller ej ?

10.000 mennesker venter på et fleksjob, og tallet vokser og vokser. Handicapidrættens Videnscenter har holdt en offentlig høring om problemet. En del af artiklerne her i bladet handler om dette.

 

 

Idræt i lokalområderne

 

Dansk Netværk i Tilpasset Bevægelse og Idræt stiller spørgsmålet: Hvordan kan så mange mennesker som muligt få et passende idrætstilbud i deres lokalområde?

Det åbne danske netværk for personer, der arbejder med tilpasset bevægelse og idræt, holder sit årlige seminar 15. september 2005 kl. 09.30 - 20.00 i Vejle-Centret, Idrættens Hus, Willy Sørensens Plads 5, Vejle.

Seminaret har overskriften: Hvordan kan så mange mennesker som muligt få et passende idrætstilbud i deres lokalområde? Blandt oplægsholderne er Kari Koivumäki fra Finlands Undervisningsministerium. Kari Koivumäki har i 25 år stået i spidsen for det nationale udviklingsprogram for Tilpasset Fysisk Aktivitet. Programmet har bl.a. udmøntet sig i, at der i de 90 største byer i Finland nu er ansat fuldtidsinstruktører, som udelukkende tager sig af at organisere og instruere i bevægelsesaktiviteter til mennesker med handicap, kronisk syge og ældre.

 

Nye muligheder i Danmark

 

Strukturerne i samfundet er i forandring, og i de kommende år bliver det en stor udfordring at skabe muligheder for, at alle i Danmark kan få et tilbud om passende idrætsaktiviteter i deres lokalområde.

Sundhedsvæsenet tilbyder en lang række mennesker motion som forebyggelse og behandling af sygdomme. Det er fx mennesker med kroniske sygdomme, livsstilssygdomme, ældre eller andre. Til dem vil der være behov for tilpassede idrætstilbud uden for sundhedsvæsenets regi.

Hvad skal der til for at løse denne opgave, idrætspolitisk, uddannelsemæssigt og organisatorisk?

 

Programmet

 

Udover hovedtemaet byder netværksseminaret på praktiske fællesaktiviteter og workshops.

John Friis, cand. pæd. og lektor i idræt ved Hjørring Seminarium, giver inspiration og ideer til arbejdet med alsidige bevægelsesaktiviteter, specielt med fokus på det sociale samvær og den gode kropslige fællesoplevelse.

Herefter kan deltagerne vælge mellem følgende workshops:

* Idræt til mennesker med erhvervet hjerneskade v /Vibeke Lund, Handicapidrættens Videnscenter

* Idræt til børn og unge med DAMP v/ Kirsten Bundgaard, Langagerskolen, Århus

* Konkurrence mellem deltagere, der har forskellige forudsætninger. Erfaringer fra handicapidrætten v/ Jan Johansen, MarselisborgCentret og Søren Jul Kristensen, Dansk Handicap Idræts-Forbund.

Seminaret er åbent for alle. Pris: 600 kr. inkl. måltider. Tilmeldingsfrist: 30. juni 2005.

Flere oplysninger, tilmelding mm. på Videnscentrets hjemmeside: www.handivid.dk

Den nordiske konference Idræt Handicap Læring i København i oktober 2004 bliver fulgt op til næste år. Det står fast, efter at repræsentanter fra Norge, Sverige, Færøerne og Danmark for nylig mødtes i Videnscentret i Roskilde for at evaluere.

Næste nordiske konference bliver holdt på Beitostølen i Norge 28.-30. september 2006. For arrangementet står Beitostølen Helsesportsenter, Norges Idrettshøgskole og Norges Funksjonshemmedes Idrettsforbund.

På den første nordiske konference, hvor Handicapidrættens Videnscenter var vært, deltog 130 personer fra de nordiske lande. Deltagergruppen var bredt sammensat, med deltagere fra idrætsorganisationer, uddannelsessteder, videnscentre, forskningsmiljøer, institutioner og andre steder, hvor idræt er en del af handicappedes læringsmiljø.

Som led i opsamling og formidling af den viden, der blev præsenteret på konferencen, har Handicapidrættens Videnscenter efterfølgende udgivet et temanummer af brug bolden (dec. 2004). Dette nummer er det stadig muligt at rekvirere. Det kan også læses på Videnscentrets hjemmeside www.handivid.dk.

Vi er glade for at se, at mange efter konferencen har tilmeldt sig vort Danske Netværk i Tilpasset Bevægelse og Idræt. Medlemsskab af netværket er gratis. Man kan melde sig til ved at kontakte Handicapidrættens Videnscenter. Så vil man regelmæssigt modtage netværkets elektroniske nyhedsbrev, og en gang om året bliver man indbudt til seminar i netværket (se ovenfor).

Der er et udskilningsløb i gang på det rummelige arbejdsmarked. Som et cykelløb, hvor den langsomste rytter i hver spurt bliver taget ud, indtil der kun er de stærkeste tilbage.

Det var ikke meningen, det skulle være sådan. Det rummelige arbejdsmarked er skabt for dem, der på grund af handicap, sygdom, nedslidning osv. ikke formår at hænge på, når feltet tonser af sted.

Men det har udviklet sig anderledes. Det er blevet et udskilningsløb, ligesom resten af arbejdsmarkedet.

I Handicapidrættens Videnscenter har vi formidlet job til mennesker med handicap i ni år. Det er en dejlig opgave, for der er så meget, der kan lade sig gøre, og så mange, der er glade for det job, de får.

Men for to et par år siden begyndte vi at få en ny slags kunder i vores jobformidling. Nogle, som er rigtig kede af det, har ondt, føler sig jaget og truet på deres velfærd.

Nogle er kommet til os for at få hjælp til at forklare sagsbehandleren eller jobkonsulenten i kommunen, hvorfor de ikke kan arbejde i det omfang, det bliver forventet af dem.

Andre er kommet med den modsatte dagsorden, for at få hjælp til at finde et job i en fart, så de kan få orden i økonomien, og mærke at de nu igen gør nytte på arbejdsmarkedet.

Sammen med Helsingør kommune har vi interviewet 100 borgere, der var på ledighedsydelse i Helsingør i 2004. Det viste sig at:

* 20 ud af 100 burde indstilles til pension

* 45 ud af 100 kunne ikke begynde i fleksjob, fordi de manglede afklaring eller træning

* Kun 35 ud af 100 var klar til et job.

En del havde ventet meget længe.

Mange, som står på venteliste til et fleksjob, hører ikke hjemme dér. Ikke endnu, i hvert fald. De er blevet placeret i en ordning, de ikke er parate til, eller som ikke er parat til dem.

Det er ikke et isoleret Helsingør-problem. Ventelisterne til fleksjob er eksploderet over hele landet.

Hvis man har mindre end en trediedel af arbejdsevnen i behold, kan man i praksis ikke klare et fleksjob med de nuværende regler. Man bør have førtidspension. Det kan man bare ikke regne med at få.

Hvis man har mere end halvdelen af sin arbejdsevne i behold, skal man ikke i fleksjob. Her skal de sociale kapitler i overenskomsterne tages i brug. Det besluttede Folketinget, på opfordring fra arbejdsmarkedets parter, da man for nogle år siden afskaffede muligheden for at give fleksjob med 1/4 løntilskud. Tilbage blev kun 1/2 løntilskud og 2/3 løntilskud.

Fleksjob-systemet passer altså kun til en lille gruppe, som har mellem 1/3 og 1/2 arbejdsevne i behold. Men mange andre bliver proppet ind i det, heriblandt nogle der burde have førtidspension, og nogle der burde arbejdsfastholdes ved hjælp af de sociale kapitler i overenskomsterne.

Det betyder, at det bliver sværere for dem, der er målgruppen for fleksjob, at få et. De

bliver i stadig større antal parkeret på ledighedsydelse eller kontanthjælp sammen med alle dem, som i virkeligheden er for syge eller svage til at arbejde i fleksjob.

Hvis ikke man griber ind, vil ventelisterne blive ved med at vokse, og de svageste på arbejdsmarkedet vil blive endnu mere klemt, end de er i øjeblikket. Derfor bør man:

For det første sørge for, at personer, der ikke kan bestride et fleksjob, får tilbudt førtidspension. Derefter kan de få tilbud om et job med løntilskud til førtidspensionister. Den mulighed bruges alt for lidt i dag.

For det andet graduere tilskuddet til fleksjob, så det svarer til den faktiske arbejdsevne-nedsættelse. Hvis man ikke kan håndtere en tilskudsmodel med mange trin, kan man i det mindste genindføre 1/4 løntilskud, så der igen bliver tre satser.

Tekst: Stig Petersen, Kommunikator

Fotos: Sonja Iskov

Fleksjob er en god løsning for mennesker, som har fået forringet deres arbejdsevne, men stadig er i stand til at være på arbejdsmarkedet på ændrede vilkår. Rigtig mange mennesker er blevet fleksjobbere, og mange flere vil gerne i fleksjob, hvis de får muligheden. Men der er flere barrierer på vejen:

* Kommunerne mangler fleksjob at anvise

* Sagsbehandlerne kan ikke nå at afklare alle på venteliste

* Lang ventetid forringer arbejdsevnen yderligere

Videnscentrets høring i Dansk Design Center i København den 20. januar satte fokus på barrierer og muligheder for det stigende antal borgere, der er arbejdsløse, mens de venter på fleksjob.

- Der er en massiv efterspørgsel efter fleksjob, og jeg er ikke i tvivl om, at fleksjobordningen er en af verdens bedste ordninger, sagde Mogens Wiederholt, leder af Center for Ligebehandling af Handicappede, i sit oplæg på fleksjob-høringen. - Der er ca. 31.000 i fleksjob og ca. 6.000 førtidspensionister i job med løntilskud. Dermed er måltallene fra 1996-97 faktisk indfriet.

- Fleksjob skal kreeres specielt til specielle personer og indpasses på et ikke-fleksibelt arbejdsmarked. Det giver kødannelse, men det er ikke acceptabelt, at folk skal vente i så lang tid, sagde Mogens Wiederholt. Han mente, at kommunerne tænker for meget på økonomien, når de beslutter, om folk skal have ledighedsydelse, job med løntilskud, revalidering eller førtidspension. De forskellige refusionssatser fra staten forstærker dette.

I Helsingør Kommune har man undersøgt årsagerne til, at ventelisten til fleksjob er eksploderet.

- Vi blev overrasket over, at næsten halvdelen af dem, der står på venteliste, er uafklarede. Hvad kan de, hvad vil de, hvordan kan de få støtte, hvor er der brug for os? I det sociale system har vi alt for travlt med at lukke sager og sende dem videre. Der skal være tid til at lytte og tale ordentligt med borgerne. sagde jobkonsulent Kristine Helstrup, Arbejdsmarkedscenter Øresund og tilføjede: - Det er vigtigt at huske, at enhver en unik. Ser vi ikke det unikke, ser vi ingenting.

Torben Pehrsson fra Handicapidrættens Videnscenter supplerede: - Vi har arbejdet med begreberne "banen", "udskiftningsbænken" og "tilskuerpladserne". Undersøgelsen viste, at ca. 20 procent af de ledige fleksjobbere i Helsingør hører til på tilskuerpladserne, for de har det så dårligt i krop og sjæl, at de burde have fred og ro. Kun 35 procent var helt klar til at komme i job.

- Hvis ikke vi går i dybden med spørgsmål om kvalifikationer, interesser, muligheder og barrierer, er risikoen, at sagsbehandleren og fleksjobberen snakker forbi hinanden. Og det bliver meget vanskeligt at finde ud af, hvad det er for et job, der matcher den enkelte, sagde Birgitte Maliki Christensen fra PlusJob i Hjørring. PlusJob er en privat virksomhed, der får henvist mennesker, som venter på fleksjob, fra flere kommuner i området.

- Kommunerne betaler os for at få folk i arbejde, og det er ikke de mest resursestærke, de henviser til os. Efter et år har vi fået ca. 70 procent i job. Når det kan lade sig gøre, er det, fordi vi sætter tid nok af til at tage os ordentligt af dem, det handler om. Vi siger ikke ja til at tage flere, end vi kan overkomme at behandle ordentligt. Så siger vi hellere nej. Det kan kommunerne ikke. Der sidder sagsbehandlere og jobkonsulenter ofte med alt for mange sager, sagde Birgitte Maliki Christensen og tilføjede:

- Her og nu er der brug for at få ryddet op med så mange på venteliste. Ansæt flere jobkonsulenter - eller brug sådan nogle som os.

- Hvert år visiteres 10.000 nye til fleksjob, men der bliver kun oprettet 7.000 nye fleksjob, så stadig flere kommer på ledighedsydelse, fortalte Thomas Mølsted Jørgensen, der er kontorchef i Arbejdsdirektoratet.

- Der er en forskel på at få fleksjob i den virksomhed, fleksjobberen var ansat i før ændringen af arbejdsevnen, og så få fleksjob med baggrund i ønsket om integration i en ny virksomhed. Det er godt, at folk arbejdsfastholdes. Men nogle synes, at det er blevet for let at arbejdsfastholde de allerede ansatte ved hjælp af fleksjob. Det er noget, vi nok skal have kigget nærmere på. Nogle virksomheder har måske to-tre i fleksjob som fastholdte, og det gør, at de ikke synes, de har plads til flere, sagde Thomas Mølsted Jørgensen.

- På to-tre år har vi mistet flere hundrede arbejdspladser i Horsens. Og udviklingen på arbejdsmarkedet med opskruet tempo, krav om flere sociale og faglige kompetencer betyder, at der hvert år bliver høvlet en række mennesker af nedefra. De står i høj grad på venteliste i dag. De har arbejdet i mange år, har slidt bevægeapparat eller problemer med at leve op til kravene. De bliver sygemeldte og får begrænset arbejdsevne - og det peger mod fleksjob, sagde centerchef Stig Christensen, JOB Horsens.

Karen Ellitsgaard, der er leder af Københavns kommunes Center for Formidling af Job på Særlige Vilkår: - Den øgede fokus på sygedagpengeopfølgning betyder, at flere bliver henvist til fleksjob. Nogle af dem har en meget lille restarbejdsevne. I Københavns kommune er der nu 600, der venter, mens 1.700 allerede har et fleksjob.

Formanden for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere Merete Hornecker mente, at det er bedre at give nogle flere førtidspension, når de reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Men har de en restarbejdsevne, skal de selvfølgelig i arbejde.

- Loven om fleks- og skånejob giver nogle fantastiske muligheder. Alligevel ser vi folk, der visiteres til job uden reelt at være til rådighed. Nogle visiteres f.eks. til et seks timers job om ugen med skånehensyn og 15 minutters pause hver time. Det burde i stedet føre til en førtidspension, så sagsbehandleren kan koncentrere sig om de rigtige fleksjobbere, sagde Merete Hornecker.

- Vi vil gerne i socialchefforeningen se på, om der er for få, som får førtidspension, sagde formanden for socialcheferne i Danmark, Ole Pass, Rødovre Kommune. - Reglerne er meget individuelt orienteret, og det er en meget firkantet pensionslovgivning. Derfor er der nogen, som falder i et hul mellem førtidspensionen og fleksjob. Man kunne kombinere førtidspension og et forpligtende tilbud om arbejde udenfor det almindelige arbejdsmarked, sagde Ole Pass.

Centerleder Kristian Jensen fra Handicapidrættens Videnscenter sagde, at antallet af job med løntilskud til førtidspensionister ikke er vokset de sidste otte år. - Kommunerne svigter de mange førtidspensionister, der gerne vil bruge deres restarbejdsevne, sagde han.

Karen Ellitsgaard mente, at det på grund af et EU-direktiv nu nærmest er blevet umuligt for kommunerne at oprette job med løntilskud til førtidspensionister.