Mennesker med funktionsnedsættelser er mindre aktive end danskerne generelt. Det at leve et aktivt liv har indflydelse på både livskvalitet, sundhed og samfundsøkonomien.
Men hvad skal der til for, at flere mennesker med funktionsnedsættelser bliver aktive i f.eks. idrætsklubberne? Det diskuterede netværket Aktiv fritid for alle på deres seneste netværksmøde.
Der er mange positive effekter ved at leve et aktivt liv. Det gælder ikke mindst for mennesker, som har en funktionsnedsættelse. Og det gælder uanset, om man er aktiv i en idrætsklub eller selv organiserer aktiviteterne.
Deltagelse i fysisk aktivitet er positivt for den enkeltes livskvalitet, sundhed og socialliv. Og for samfundet generelt er det positivt, fordi aktive borgere har brug for færre sociale ydelser.
Alligevel er der langt færre mennesker med funktionsnedsættelse, der er fysisk aktive, end når man ser på danskerne generelt.
Det skyldes en lang række af barrierer. Borgeren selv har måske logistiske udfordringer i forhold til at komme til og fra de tilbud, der er. Det kan også være, at vedkommende mangler motivation eller viden om de eksisterende tilbud.
Samtidig mangler mange idrætsklubber viden om at inkludere mennesker med funktionsnedsættelser i deres idrætsaktiviteter.
Kommunerne spiller også en rolle i forhold til at informere borgerne om tilbuddene.
Men hvad kan man gøre for, at borgere, klubber og kommuner arbejder sammen om at løse opgaven?
