Kan man inkludere ALLE i idræt?

HIV390.jpg

Den 8. januar udkom Videnscentrets nye bog, Alle til idræt. Den handler om, hvordan man skaber idrætsundervisning, hvor alle kan være med. Men kan det egentlig lade sig gøre at inkludere alle? Læs et uddrag fra bogen her:

Det kan virke lidt bombastisk, når vi melder ud, at idrætsundervisningen kan tilrettelægges på en måde, så alle elever kan deltage i aktiviteterne. Vi ved godt, at det er en svær opgave. Der vil være elever, der af forskellige årsager simpelthen ikke kan deltage i alle typer af aktiviteter.

Vi vil derfor heller ikke påstå, at alle elever kan deltage i det hele – men vi tror fuldt og fast på, at man med de rette ressourcer, forholdsvis enkle midler og god planlægning kan give alle elever en mulighed for at modtage idrætsundervisning sammen med andre elever på en måde, så de er aktivt deltagende – altså ikke blot til stede, men reelt involverede med mulighed for at bidrage.

Enkelte elever i kognitive og psykosociale vanskeligheder skal måske starte med blot at lære at være til stede i idrætssalen sammen med klassekammeraterne. Målet er dog, at de på sigt kan føle sig som deltagere i læringsfællesskabet.

Inkluderende læringsfællesskaber kræver undervisningsdifferentiering. Temaer og læringsmål skal være de samme for alle elever, men aktiviteterne behøver ikke nødvendigvis at være de samme. Differentieringen kommer allerede i spil, når læreren udvælger mål og aktiviteter. Fremfor, at tilpasninger til eleven i vanskeligheder vælges ud fra allerede planlagte aktiviteter, bør eleverne hver især tænkes med i starten af planlægningen. Inddrag dem, lyt til deres idéer. Det handler om at tilbyde en palet af muligheder for tilpasninger og deltagelse i den enkelte aktivitet, og nogle gange er det nødvendigt med særlige tilpasninger til enkelte elever.

Det er vigtigt, at alle elever bliver mødt med positive forventninger. Læreren skal være med til at skabe et positivt ’spin’ omkring, hvad der er muligt.

Tager man udgangspunkt i de kompetencer, eleverne skal tilegne sig gennem idrætsundervisningen, kommer man en række kendte problemstillinger i forhold til inklusion i forkøbet.

Det kan f.eks. være svært at inkludere en elev i bevægelsesvanskeligheder eller synsvanskeligheder i traditionelle sportsdiscipliner som fodbold, spring over buk og højdespring. Men ved at følge den tankegang, som Fælles Mål i Idræt lægger op til, er der rige muligheder for at give alle elever passende udfordringer i forhold til de fastlagte mål. I Fælles Mål Idræt står der f.eks. ikke, at man skal spille fodbold. Der står derimod, at man skal undervises i alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel med bold som tema.

Ved at fokusere på, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med f.eks. elementerne samarbejde, bold, krop, spiludvikling, teknik og taktik, åbner der sig en stor variation af muligheder for differentiering af undervisningen. Klassisk fodbold er ikke udelukket. Det kan være én ud af mange valgmuligheder for en gruppe af elever. Men ofte er de traditionelle, færdige boldspil som håndbold og fodbold ikke de bedste valg i idrætsundervisningen, da studier viser, at de kun fungerer godt for de dygtige elever (von Seelen & Munk 2012).

Alle til idræt er en vejledning i at skabe idrætsundervisning for alle, og bogen indeholder en lang række konkrete tips og aktiviteter for alle klassetrin. Læs mere og køb bogen her.

Sidst opdateret 13. februar 2018