Bogsalg

0

Kurven er tom. Vælg en eller flere bøger, som du gerne vil bestille hjem

I Videnscenter om handicap udgiver vi bøger, foldere og film om tilpasset idræt og bevægelse, arbejdsliv, friluftsliv og meget andet gennem vores eget forlag. En del af materialet kan købes her fra siden, og mange bøger og foldere kan downloades gratis. Der lægges 50 kroner i porto på alle bestillinger uanset antal.

Er du synshandicappet? Du har også mulighed for at bestille nogle af vores materialer i en mere tilgængelig version. Skriv til post@remove-this.handivid.remove-this.dk eller ring på 46 34 00 00 for at høre mere.

Inklusion i idrætsundervisningen

Af Tine Soulié og Bo Therkildsen i samarbejde med idrætsteamet på Asgårdsskolen, Ringsted og idrætslærerne på Egmont Højskolen i Hou
Udgivelsesår 2012

Download Inklusion i idrætsundervisningen som pdf - eller lån bogen i biblioteket

Idrætsundervisningen i folkeskolen er for alle elever! Hvad enten de er små eller store, tykke eller tynde, sidder i kørestol, er blinde/svagsynede, har ADHD, autisme eller blot er usikre og har det svært med idræt. Med planlægning, omtanke, kreativitet og vilje kan det lade sig gøre at lave inkluderende undervisning, der åbner døren for alle elever til det vigtige læringsrum, som idrætsundervisningen er!

Baggrunden for hæftet er, at vi som aktører inden for Tilpasset Idræt og Bevægelse igennem mange år har oplevet, at rigtig mange elever med funktionsnedsættelse har siddet uden for eller kun deltaget sporadisk i folkeskolens idrætstimer. Årsagerne er mange og vidt forskellige, men vi oplever rigtig tit, at de ansvarlige lærere ikke føler sig i stand til at inkludere alle elever i den almindelige idrætsundervisning. Det er derfor, at vi – Idrætslærerne på Asgårdsskolen, Egmont Højskolen og Videnscenter om handicap - er gået sammen om at udgive dette hæfte – og dermed forhåbentlig klæde idrætslærere i hele landet bedre på til at få alle elever med i idrætstimerne.