Bogsalg

0

Kurven er tom. Vælg en eller flere bøger, som du gerne vil bestille hjem

I Videnscenter om handicap udgiver vi bøger, foldere og film om tilpasset idræt og bevægelse, arbejdsliv, friluftsliv og meget andet gennem vores eget forlag. En del af materialet kan købes her fra siden, og mange bøger og foldere kan downloades gratis. Der lægges 50 kroner i porto på alle bestillinger uanset antal.

Er du synshandicappet? Du har også mulighed for at bestille nogle af vores materialer i en mere tilgængelig version. Skriv til post@remove-this.handivid.remove-this.dk eller ring på 46 34 00 00 for at høre mere.

Brug kroppen træn hovedet


Af Bente Schwensen og Vibeke Lund
Udgivelsesår 1996 (102 sider)

Bogen er udsolgt og bliver ikke genoptrykt, men kan downloades som PDF.

Bogen er den første bog på dansk om idræt for personer med erhvervet hjerneskade. Forfatterne viser i bogen, at idrætten rummer mange udfoldelsesmuligheder for personer med erhvervet hjerneskade. Samtidig kan idræt være et nyttigt redskab i forbindelse med den kognitive træning, som er et vigtigt element i behandlingen af hjerneskadede.

Bogen starter med en kort beskrivelse af hjernen og erhvervede hjerneskader. Men forfatterne fokuserer først og fremmest på idrætten. Det bliver vurderet, hvad idrætten gør godt for, og der er en beskrivelse af, hvordan idrætten kan organiseres. Der er også mange gode eksempler på idrætsaktiviteter.

“Brug kroppen - træn hovedet” henvender sig til såvel behandlere, undervisere, som til foreningsledere og trænere.