Softball


Beskrivelse af leg/aktivitet
Banen markeres med en post/kegle i hvert af de fire hjørner, og stedet, hvor bolden slås ud fra, markeres, evt. med en tæppeflise. Bolden slås med et boldtræ. Som udgangspunkt bruges en tennisbold. Deltagerne deles i et udehold og et indehold. Indeholdets første spiller forsøger at slå bolden ud, så udeholdet har svært ved at fange den. Bolden gives op og modtages fra udeholdet af enten en fast, neutral person, der giver op for begge hold, eller en deltager fra udeholdet. Spilleren løber derefter rundt om alle banens hjørner. Hvis hun klarer det inden bolden er kastet tilbage til opgiveren, opnår holdet 2 point. Hvis hun først kommer ind senere, opnås 1 point. Udeholdet forsøger at fange bolden og kaste den så hurtigt som muligt til opgiveren, der lægger bolden på tæppeflisen og råber Stop! Hvis indeholdets spillere på det tidspunkt ikke befinder sig ved et hjørne, er hun 'ude'. Hun fortsætter med at deltage, og kan stadig give sit hold en kegle. Hvis en spiller på udeholdet griber bolden direkte, når den slås ud, regnes dette også som 'ude'. Er 5 spillere 'ude', bytter holdene plads.


Tilpasning
Den enkelte spiller kan vælge forskellige typer af boldtræ evt. en ketsjer, hvis det giver bedre mulighed for at deltage. Bolden kan også slås ud med en hockeystav, kastes eller slås ud fra en 'tee', en fast genstand som en kegle. Man kan bruge større eller mindre bolde, evt. af blødere materiale end en tennisbold. Der kan sættes mellemposter ind, så deltagere der bruger kørestol eller løber langsomt, har mulighed for at nå en post, inden bolden når ind. Der kan laves særlige regler for, hvornår disse deltagere dømmes 'ude'. For at give deltagere med nedsat funktionsevne mere tid til at komme rundt, kan man beslutte, at udeholdet skal kaste bolden mellem 5 spillere, før den kastes ind til opgiveren. Hvis en spiller på udeholdet har svært ved at bevæge sig hurtigt efter bolden, kan man indføre en regel om, at bolden skal spilles/afleveres til denne person, inden den kastes ind. Hurtige løbere kan udfordres med særlige gangart, f.eks. løbe baglæns, hoppe på et ben.


Rekvisitter
Boldtræ, trafikkegler, tennisbold, tæppefliser
 

Se også
Rundbold for alle