Aktiv fritid for alle netværksmøde 2017

Årets temadag i netværket ’Aktiv fritid for alle’ blev afholdt den 21. april i Vejle. Parasport Danmark var værter for temadagen, som havde fokus på, hvordan partnerskaber mellem kommuner og eksterne aktører kan styrke idrætsindsatserne for mennesker med funktionsnedsættelse.

Deltagere i netværksmødet

Dagen starter med, at Peter Kock, udviklingskonsulent i Parasport Danmark, byder velkommen. Han lader ordet gå videre til dagens første oplægsholder, Tage Schmidt, som er formand for Parasportsrådet i Vejle. Rådet blev nedsat i 2016, og deres opgave er at arbejde med Vejle Kommunes vision om at blive parasportens hovedstad. I rådet sidder både embedsmænd, politikere, erhvervsfolk og repræsentanter fra handicaporganisationerne.

Vejle som parasportens hovedstad

”Som formand startede jeg med at lave en plan med fire fokusområder. Det første var at lave en status: Hvor stor er målgruppen, hvilke tilbud er der, og hvor begynder vi vores indsats. Der er ingen tal på antallet af borgere med handicap, så jeg startede med at mødes med repræsentanter fra alle relevante forvaltninger. Derefter nedsatte vi et koordinationsudvalg med repræsentanter fra selvsamme forvaltninger,” forklarer Tage Schmidt.

Næste skridt var at igangsætte aktiviteter, og til det formål lavede rådet en aktivitetspulje, man som forening kan søge, hvis man ønsker at lave aktiviteter for mennesker med funktionsnedsættelse. Puljen har blandt andet finansieret en golfklub for børn med ADHD og DM i handicapskydning i 2016. I år afholder Vejle DM i golf med midler fra puljen.

”Tredje fokusområde var presse- og kommunikationsstrategi. Det er vigtigt, at vi får fortalt historien og er synlige, hvis vi skal opnå vores mål. Sidste fokuspunkt var at finde samarbejdspartnere, så vi når så bredt ud som muligt. Det har vi f.eks. gjort via ambassadøraftaler, foreninger og pressen,” siger Tage Schmidt.

Han oplever, at de lokale idrætsforeninger i rådets levetid har åbnet meget op for at inkludere medlemmer med funktionsnedsættelse.

”Næste opgave bliver at fortælle politikerne, hvor gode vi er. Vi har finansiering i 2016 og 2017, men vi vil gerne være et fast udvalg, der følger byrådsperioden på 4 år. Vi er fortrøstningsfulde og føler virkelig, at vi har opbakning, både politisk og fra foreningerne,” afslutter han.

Frederikssund koordinerer indsatsen

Dagens andet oplæg kommer fra Jonas Hviid, som er idrætskonsulent i Frederikssund Kommune. Frederikssund var en af de første kommuner, som lavede tiltag i forhold til idræt for mennesker med funktionsnedsættelse.

”Som idrætskonsulent er min opgave at videreformidle kontakt mellem idrætsforeninger, brugere, pårørende, botilbud, jobcenter og så videre. Jeg sikrer, at alle aktører har én indgang i kommunen, når det handler om idræt for mennesker med funktionsnedsættelse,” forklarer Jonas Hviid.

Frederikssund kommune har to foreninger målrettet mennesker med funktionsnedsættelse, Vikingerne for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser og Team 2010 målrettet mennesker med udviklingshandicap. Kommunen arbejder også med inklusion i de ordinære idrætsforeninger.

Kommunen har oprettet en pulje med henblik på at skabe partnerskaber mellem kommune og idrætsforeninger. Meningen er, at foreningerne kan søge midler på en simpel måde, uden at det kræver en masse papirarbejde.

”Kommunen og foreningerne samarbejder om at skabe den bedst mulige kvalitet for pengene. Vi har midlerne, og de har en masse specialviden, som kan bringes i spil,” siger Jonas Hviid.

Kommunen arbejder med en inklusionsmodel i fire trin:

Figur

Den viser, at der er flere stadier i inklusion, og det er muligt at rykke op i stadierne, hvis man føler sig klar til det. Det er ikke meningen, at alle skal igennem alle stadier. Det handler i stedet om at finde det tilbud, som passer til den enkelte. Det er afgørende at sikre, at der findes gode tilbud inden for alle stadier, og at der er mulighed for at få støtte til at komme videre til næste trin, hvis man ønsker det.

Frederikshavn sætter fokus på sundhedsfremme

Næste oplægsholder er Søren Vestergaard Pedersen, som er idrætskoordinator i Frederikshavn Kommune. Kommunen har en vision om at lave sundhedsfremme og forebyggelse for udsatte grupper, som også inkluderer menneske r med langvarig eller kronisk sygdom som f.eks. kræft- og KOL-patienter.

Kommunens sundhedsudvalg giver hvert år 280.000 kroner til Handicap Idrættens Fællesråd, som er en paraplyorganisation for handicapidrætsforeninger, som så fordeler midlerne.

”Formålet med puljen er at støtte og igangsætte idrætstilbud til borgere med handicap. Vores udgangspunkt handler om sundhedsfremme og forebyggelse ved hjælp af f.eks. kostvejledning, rehabiliteringsindsatser, hjælp til rygestop og til at komme i gang med motion,” forklarer Søren Vestergaard.

Som idrætskoordinator samarbejder han med mange forskellige aktører, fra de relevante forvaltninger i kommunen til læger, idrætsforeninger, skoler, bosteder, interesseorganisationer mm. Han forklarer, at man ikke har lavet en udregning på, hvad indsatsen giver, men han har utallige eksempler på mennesker, som har fået forbedret livskvalitet gennem indsatserne.

Anne-Merete Kissow, idrætskonsulent i Handicapidrættens Videnscenter, kommer med et indspark:

”Jeg mener, det er vigtigt, at vi ikke spiller med på præmissen om, at indsatserne skal kunne betale sig. Det er ikke en overskudsforretning at lave indsatser for udsatte borgere, men det bør ikke være fokus i et velfærdssamfund.”

Jonas Hviid er enig:

”Ikke alt behøver at have en nytteværdi, ting kan også have en værdi i sig selv. Men nogle gange er man nødt til at oversætte det for andre, så de kan se værdien i det. Til de sundhedsfaglige kan man snakke sundhed, til de økonomiansvarlige kan man være nødt til at tale om penge. Men jeg er enig i, at det ikke skal handle om kroner og ører.”

DAI skaber indsatser for psykisk sårbare

Efter gruppediskussion og frokostpause er deltagerne tilbage i konferencelokalet. Næste indlæg kommer fra Kirsten Holmer, som er idrætskonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Hun er tilknyttet Idræt for Sindet (IFS), som hører under DAI og består af en række foreninger for psykisk sårbare.

DAI opretter IFS-afdelinger ved at indgå partnerskabsaftaler med kommuner og idrætsforeninger. Målgruppen er typisk borgere, som bor på bosteder eller har hjemmevejledning, og omkring 2300 af DAI’s medlemmer tilhører denne gruppe fordelt på 36 foreninger.

”Et af målene med indsatsen i socialpsykiatrien er recovery, og her kan idrætten med fordel tænkes ind som en ressource, der udvikler borgerne. Idrætsdeltagelse øger livskvaliteten og giver den enkelte overskud til at tage mere styring og ansvar for eget liv,” mener Kirsten Holmer.

IFS-tilbuddene ligger typisk i dagtimerne og er understøttet af medarbejderressourcer. DAI tilbyder idrætsfaglige og ledelsesmæssige kurser for at klæde medarbejdere på til opgaven. Det gør de blandt andet ved at finde de mest ressourcestærke medlemmer i foreningerne og give dem instruktøruddannelse.

Hun oplever, at medlemmerne får meget ud af at være med i foreningerne på det sociale plan, fordi man ofte laver andre ting sammen end at dyrke idræt. Samtidig giver det noget at stå op til, at aktiviteterne ligger i dagtimerne. Foreningerne indgår ofte partnerskaber med andre lokale foreninger, så man f.eks. får lov at låne ordinære idrætsforeningers faciliteter.

DAI indgår kommunale partnerskaber ved at tilbyde at afholde temadage, gå med i styregrupper eller lave aktivitetsdage, hvor man kan finde frem til borgere med psykiske sårbarheder, der kunne have lyst til at gå sammen og skabe en forening.

DAI laver også idrætscertificeringer af bosteder. Her uddanner man medarbejderne på et bosted, så de overvinder de barrierer, de måtte have i forhold til at motivere borgerne til at dyrke idræt.

Sønderborg tænker idræt ind i sundhedsindsatser

Dagens sidste oplæg kommer fra Asger Romme, som er sundhedskonsulent i Sønderborg Kommune. Stillingen blev oprettet sidste år med det formål at udvikle samarbejdet mellem Sundhedscentrets sundhedsvejledere og det socialfaglige personale under Handicap & Psykiatri, sikre erfaringsopsamling omkring sundhedsfaglig metode og at levere konkrete sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Målgruppen er alle borgere, som har et støtteforhold til en af de kommunale instanser.

”Vi fokuserer i første omgang især på idrætsindsatser, da det er det, borgerne typisk efterspørger. Det er samtidig et godt udgangspunkt for at tale om andre sundhedsindsatser,” forklarer Asger Romme.

Det gør de blandt andet gennem de to projekter ’Med på holdet’ og ’BESA’. Det første handler om at integrere udviklingshæmmede i lokale idrætsforeninger, mens det andet handler om at integrere fysisk aktivitet i det pædagogiske arbejde i socialpsykiatrien.

”Mens ’BESA’ handler meget om at synliggøre for borgere og personale, hvilken rolle idræt kan have for borgerens recovery-proces, har ’Med på holdet’ fokuseret på at inkludere borgerne på tilpassede hold i almene idrætsforeninger. Det handler især om medborgerskabstanken, at blive en del af lokalsamfundet.”

I den forbindelse har Asger Romme været med til at arrangere en idrætsdag, hvor trænere fra lokale idrætsforeninger har præsenteret deres sportsgrene for borgere med udviklingshæmning. Det betyder, at der nu er startet tilpassede hold op inden for dans, kor, hockey og fodbold.

Projektet har indtil videre fat i ca. 50 ud af kommunens 400 borgere med udviklingshæmning. Asger Romme vurderer, at medlemmerne tilhører den bedst fungerende tredjedel af målgruppen, og overvejelserne går nu på, hvad man kan gøre for at få de sidste med.

Peter Kock byder ind:

”De dårligst fungerende kan have svært ved at komme afsted. Så måske skal foreningen komme til dem og lave aktiviteter som f.eks. boccia. Det vigtigste er, at de får mulighed for at deltage.”

Anne-Merete Kissow indvender:

”Vi skal også huske, at ikke alle er interesserede i foreningslivet. Det kan blive lidt fundamentalistisk, når vi insisterer på, at alle skal med. Flertallet af danskerne er ikke med i en idrætsforening. Så måske skal vi acceptere, at heller ikke alle med funktionsnedsættelse har lyst.”

Peter Kock er enig, så længe vi sikrer, at der er muligheder for dem, som har lyst.

Jonas Hviid bidrager med dagens sidste kommentar:

”Vi skal bare være sikre på, at de har et oplyst valg at træffe afgørelsen på, og at der er en bred palette af aktiviteter, de har kunnet vælge imellem. Hvis vi er sikre på, at en borger ikke har lyst, skal vi selvfølgelig acceptere det.”

Temadagen afsluttes med en snak om, hvad der skal ske på næste års temadag. Der kommer et forslag om, at temaet kunne være tilbud for mennesker med kroniske helbreds- og funktionsproblemer. Et andet forslag går på, hvordan man kan skabe gode vilkår for den selvorganiserede idræt.

Tredje og sidste temaforslag handler om naturtiltag for mennesker med funktionsnedsættelse. Meget få mennesker med bevægelseshandicap er aktive i naturen. Hvad kunne de organisatoriske og designmæssige løsninger være?

Der bliver nedsat en planlægningsgruppe bestående af Christian Madsen fra Gentofte Kommune, Flemming Saaby Nielsen fra IBOS og repræsentanter fra Handicapidrættens Videnscenter. Næste års temadag i netværket vil finde sted i Gentofe.

Oprettet 26. april 2017