Guide for ligeværd på Roskilde Festival

Undgå at tale om og tænke på en person som ”handicappet”. Sådan lød ét af rådene i en ny guide til de frivillige på Roskilde Festivals Handi-Camp i 2018. En guide, der skulle gøre nemmere for frivillige at bidrage til en god festivaloplevelse for mennesker med handicap
 

Tekst og foto: Britt Esrom

For andet år i træk var det nordvestlige hjørne af Roskilde Festival indrettet til Handi-Camp, dvs. et særligt område for personer med handicap.

Og som noget nyt var fagforbundet FOA også til stede på camp'en for at drive en frivillig service og stå for forskellige aktiviteter i et FOA-telt.

- Målet var at skabe bedre forhold for personer med handicap, såvel som for handicaphjælpere, siger Troels Juel, projektleder i FOA, om tiltaget.

Han understreger, at initiativet alene skulle ses som ekstra hjælp til småærinder og ikke som en hjælp til opgaver i form af for eksempel personlig pleje, som handicaphjælpere på overenskomst er ansat til.

Guide til frivillige

FOA’s festivalgruppe bestod af i alt 18 personer. Både frivillige og FOA-medarbejdere. For flere var det første gang, at de skulle være sammen med mennesker med handicap, og derfor blev det besluttet at lave en guide med råd til at skabe en god festivaloplevelse for personer med handicap.

- Det har været vigtigt for os arrangører at skabe nogle forhold, der gjorde det nemmere for mennesker med handicap at være festivalgæster. Både i forhold til fysisk tilgængelighed og i forhold til den måde, som frivillige møder personer med handicap på, siger Anne-Merete Kissow, som er konsulent i Handicapidrættens Videnscenter.

Guiden blev sendt til FOA-folkene forud for festivalen for at give de frivillige mulighed for at forberede sig hjemmefra.

Holdning før handling

Guiden, der består af to sider, indeholder ikke kun gode råd. Den forsøger også at få de frivillige til at reflektere over holdningen til festivalgæster med handicap.

For eksempel understreger den, at mennesker med handicap også kan være kærester, jyder, vegetarer og meget andet. Og netop den del af guiden har været vigtig at huske på, fortæller Troels Juel fra FOA.

- Inden festivalen tog vi en snak med alle frivillige for at sikre os, at vi var enige om, hvordan vi skulle møde mennesker med handicap. At et menneske med handicap først og fremmest er et menneske og ikke ”bare” handicappet, siger han og fortsætter:

- Vi har gerne villet understøtte deres oplevelse af at være her på lige fod med alle andre festivalgæster, som er kommet for at få en god oplevelse.

’Tal direkte til folk – ikke deres ven eller hjælper,’ lyder ét af rådene, mens et andet råd lyder, at det kan være en god ide at sætte sig ned, når man taler med en person i kørestol, fordi det gør samtalen mere ligeværdig.

Inspireret af britisk koncept

Konsulent Anne-Merete Kissow forklarer, at takt og tone-guiden er inspireret af det britiske koncept ’Attitude is Everything’, der sigter mod bedre musik- og kulturoplevelser for mennesker med handicap.

Hun fortæller også, at det ikke kun er vigtigt, at frivillige arbejder for at gøre festivalen mere tilgængelig for gæster med handicap. 

- Det er mindst lige så vigtigt, at man forstår, hvorfor man foretager de konkrete tiltag, for eksempel i forhold til at gøre madboderne mere tilgængelige for personer med handicap. At det rent faktisk har betydning i et større perspektiv.

En tanke, der også tyder på at have bundfældet sig hos FOA-folkene. Projektleder Troels Juel siger:

- Ét af rådene er, at man ikke skal hjælpe uden at spørge først, for selvom det måske ikke virker sådan, så kan det sagtens være, at vedkommende har styr på situationen. Hvis man derimod blot går ud fra, at personen har brug for hjælp, så kan hjælpen faktisk være med til at umyndiggøre vedkommende.

Sidst opdateret 02. januar 2019