Idræt i Kamppausekompagniet:

Pause med sved på panden

Kamppausekompagniet i Slagelse huser en gruppe soldater, der er vendt hjem fra krig med fysiske eller psykiske skader, og som derfor har brug for en ”pause” fra kamptræning og udsending. Et vigtigt element i deres daglige program er idræt og bevægelse – Handicapidrættens Videnscenter arrangerer i alt 8 sessioner med fokus på glæden!

Tekst: Bo Therkildsen
Foto: Sonja Iskov

I starten går det rigtig fint; den unge mand med blindebriller på spurter af sted igennem idrætshallen på Antvorskov kaserne ned mod sin makker, hvis opgave det er 2-3 meter inden sammenstød at råbe stop. Men midtvejs i hallen – med 20-30 meter ned til makkeren, begynder den ellers før så kække, blændede løber at sagtne farten, holde hænderne op foran sig og synke mere og mere ned i knæ, mens han trækker hele kroppen sammen i forsvarsposition. Resten af hallen flækker sammen i grin over den blinde løbers overdrevne forsigtighed, men næsten samtlige, der siden ifører sig brillerne og tager løbeturen, ender på samme måde. Den mistede synssans betyder nok mere, end de 18 soldater i Kamppausekompagniet havde forestillet sig, og denne ene af mange øvelser med blindebrillerne vækker både grin og omtanke.

Et pusterum

Der står idræt på programmet for Garderhusarregimentets Kamppausekompagni – en deling for soldater, der efter kampmission i udlandet er vendt hjem med fysiske eller psykiske skader og derfor har brug for – et pusterum fra udsending og kamptræning.

”I Kamppausekompagniet kan man få særlige hensyn – men man må ikke falde hen. Man bliver prøvet af – og kommer videre. Det er ikke endestationen, og nogle bliver ”rigtige” soldater igen – dog  ikke mange. De her folk kan virke til at være fit for fight – men der er perioder, hvor de skal have hjælp til at komme videre, for de kan bare ikke selv,” forklarer Ditte Nonno-Nielsen, oversergeant i Kamppausekompagniet.

Kompagniet består af fem fastansatte og 67 soldater. Og dagsprogrammet består ligesom for de andre kompagnier af en almindelig øvelsesliste. Det er dog muligt for soldaterne at blive fritaget fra de ”grønne” øvelser, som er deciderede kampøvelser, da nogle har det svært med dem. En vigtig del af de faste øvelser for Kamppausekompagniet er masser af idræt og bevægelse. Og det er her, Handicapidrættens Videnscenter kommer ind i billedet, forklarer jobkonsulent i Videnscentret, Torben Pehrsson:

”Jeg var ved at hjælpe en af vores soldaterveteraner med at få gang i nogle meningsfyldte aktiviteter og kom på den måde i kontakt med Ditte Nonno-Nielsen, da soldaten var tilknyttet Garderhusarregimentet i Slagelse. Vi kom godt ud af det sammen, og hun spurgte, hvad vi ville kunne bidrage med i forhold til de skadede soldater i regimentet. Og på den måde startede vi forløbet med 8 omgange idrætsaktiviteter her på kasernen.”

Rehabilitering af skadede soldater

Handicapidrættens Videnscenter har gennem de seneste par år arbejdet intenst med at hjælpe soldater, der vender hjem fra krig med en fysisk eller psykisk skade, tilbage til en tålelig tilværelse. Og som altid, når Videnscentret går ind i den slags projekter, er idræt et endog meget væsentligt element i aktiviteterne. Men hvad er det så, idræt kan gøre for denne målgruppe af mennesker, der har været udsendt i krig?

”Det handler om glæden. Vi laver idrætsaktiviteter, der er styret af glæden og lysten. Det er godt for alle – men især for mennesker, som på en eller anden måde er kommet i klemme,” forklarer Torben Pehrsson.

Ditte Nonno-Nielsen er enig:
”Vi laver generelt masser af idræt for soldaterne i kompagniet – både med tanke for psyken, for kroppen og for humøret. Mange af soldaterne får medicin, og det får mange af dem til at tage på i vægt. Så også i den henseende er det godt med idræt og bevægelse!”

Bange for helikoptere

Det med vægtproblemerne som følge af medicinen kender Tobias udmærket til:
”Jeg tager bl.a. medicin mod mine søvnproblemer og har taget på i vægt. Så det er vigtigt for mig at få rørt mig,” siger han.
Tobias var udsendt til Afghanistan med hold 7 og har været tilknyttet Kamppausekompagniet i ca. et år. Han har fået diagnosen PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) og er stærkt hæmmet i sin hverdag.

”Det kan være ret svært for mig at tage ud at handle eller andre steder, hvor der er mange mennesker. Små ændringer har jeg det også svært med – fx hvis jeg er ude at køre med min mor, og hun pludselig holder ind ved bageren. Det kan nærmest ødelægge min dag. Jeg er generelt på vagt hele tiden, og bryder mig fx ikke om helikoptere, måske fordi de minder mig om dem, der hentede vores sårede eller skadede kammerater under kamp,” fortæller han i en pause fra idrætsaktiviteterne.

Tobias er glad for at være i Kamppausekompagniet, som tager de hensyn, han har brug for.
”Der bliver kigget meget på, hvad man kan magte – jeg deltager fx ikke i skydeøvelserne, da jeg ikke er glad for at skyde. Men så er der andre tilbud til mig. Mit håb er at få en normal hverdag, hvor jeg kan handle i supermarkedet eller tage til familiefest uden først at skulle forberede mig i to uger,” siger Tobias, inden han og de andre soldater i Kamppausekompagniet kaster sig ud i næste aktivitet; det menneskelige kryds og bolle-spil, hvor man selv er brikkerne, der skal flytte sig rundt efter mere og mere komplicerede regler. Igen en aktivitet, der frembringer både latter og masser af indlevelse og drøftelser.

 

Sidst opdateret 07. december 2016