Idrætsaktiviteter for voksne med multiple funktionsnedsættelse

Idrætsprojekt på Dagcentret Blumesvej i Køge - et dagaktivitetstilbud for 50 unge og voksne i alderen 18+ med multiple funktionsnedsættelser. Brugerne bor enten hjemme eller på bocentre.

Artiklen her er skrevet af Idrætsstuderende Katrine Dam Madsen, som har været i praktik på Handicapidrættens Videnscenter og med i projektet på Blumesvej.

 Alle hverdage, undtagen en ferieperiode i sommeren, bliver brugerne kørt til Blumesvej hvor der er åbent fra 8 - 16. På Blumesvej kan man deltage i forskellige aktiviteter og behandling. F.eks hesteridning, maleværksted, musik, kuglebad, sansemotorisk træning, fysioterapi og varmtvandsbassin.

Blumesvej er indrettet med fem opholdsstuer som rammen for de fem grupper, borgerne er inddelt i. Derudover er der en skovgruppe med brugere med særlige behov for plads og luft omkring sig, som hver dag, året rundt har base i skoven. Hver gruppe består af 10-15 brugere fordelt med blandet alder. Nogle er på tidlige udviklingstrin.
Mange af brugerne er kørestolsbrugere, nogle kan selv bevæge sig rundt vha. elkørestole, gangstativer, meywalker el. petracykel. Fælles for dem alle er, at de er afhængige af hjælp døgnet rundt i form af generel omsorg og pleje.

Samle viden og erfaring

Idrætskonsulent i Handicapidrættens Videnscenter Tine Soulié, blev kontaktet af afspændingspædagog Sussie Nielsen. Sussie var interesseret i at få inspiration til at udvikle øvelser, lege og spil, man kan lave med brugerne, som kan vække og begejstre dem. Terapeuterne var interesserede i aktiviteter de kunne videregive til pædagogerne, og som det er let for pædagogerne at anvende, som aktivitet i det daglige arbejde med brugerne. Handicapidrættens Videnscenter og Dagcentret Blumesvej indgik samarbejde i starten af februar måned. For Videnscentret var målet at samle viden og erfaring.    

I alt er det blevet til 12 besøg på Blumesvej, hvor det første af besøgene var en rundvisning. Der har været to hold om ugen af en times varighed, et hold mandag og et hold onsdag. De fleste gange har der været fem deltagende borgere mandag og fem borgere onsdag. De gange, der har været fem deltagende borgere på holdet, har der tilsvarende været tre medarbejdere fra Blumesvej, så vi på den måde havde en brugerhver.
Vi har så vidt muligt forsøgt at holde os til de samme deltagere på holdene. Pga. sygdom hos borugerne har dette dog ikke altid kunne ladet sig gøre.
Metoden, der er brugt på projektet, har fra start båret præg af målgruppen. Vi har følt os frem til hvilke øvelser og lege der fungerede bedst og samarbejdet tæt med terapeuterne på stedet om udviklingen af legene og øvelserne.

Brugerne på Blumesvej har svært ved at forstå kollektive beskeder, spilleregler og sociale omgangsformer, og det er derfor vores vigtigste opgave, at få dem til at føle sig sikre og godt tilpas, så de åbner sig og er modtagelige for det, vi har at tilbyde dem. Uden tryghed vil borgerne på Blumesvej trække sig ind i sig selv for på den måde, at undgå at blive angste og utrygge. Af denne grund valgte vi, at vi hver gang startede og sluttede med at bevæge os i bestemte mønstre rundt i rummet til en fast melodi. Disse melodier er desuden med til at markere start og slut på timen. Efterhånden som borgerne har lært melodierne og bevægelserne at kende, er det muligt at ændre i strukturen på timen ved for eksempel at beholde den samme musik, men lave bevægelserne om eller omvendt at holde strukturen i dansen, men til andet musik. Samme fremgangsmåde har gjort sig gældende for udviklingen og tilpasningen på alle øvelser og lege i perioden. Det, at der efterlades noget genkendeligt i en øvelse, får borgerne til at føle sig trygge trods forandring.

Det glade pizzabud

Vores faste udgangspunkt blev fra start af kørestolsdansen, som vi brugte som opvarmning i starten af timen og som afspænding til slut i timen. Et simpelt musikstykke med en god rytme er nemmest at arbejde ud fra. Vi valgte at bruge sangen ”det glade pizzabud” af Rasmus Nøhr som opvarmning og Kim Larsen med ”Det er i dag et vejr” som afspænding. Sangvalget skyldtes til dels også, at teksterne er på dansk, så brugerne måske har en mulighed for at opfange dele af teksten. Stemningen i ”det glade pizzabud” er munter og ligetil og giver både personale og brugere et lille smil på læben. Det er denne stemning, vi forsøger at holde hele vejen gennem timen.

Trinene til ”det glade pizzabud” er bygget op omkring vers og omkvæd. Rytmen danner tempoet og retningsskift giver brugerne vind i ansigtet og en fornemmelse af, at verden er i live. Under dansen er der mange reaktioner og smil, de bliver opmærksomme og hviner i retningsskiftene.

I forsøget på at lave tilpasset idræt på Blumesvej, syntes vi, det var vigtigt at få en slags spil eller bevægelse i gang. Det første spil, vi kunne komme i tanke om måske kunne fungere, var boccia. Vi startede med at spille udgaven dobbeltboccia, hvor der er to hold, som står overfor hinanden. Deltagerne skal forsøge at trille en rød eller blå kugle, så den lander så tæt på en hvid kugle, der ligger midt på gulvet. Da mange af brugerne har lammelser i armene og kun kan bruge dem i meget begrænset omfang, valgte vi at benytte os af nedløbsrør placeret af en hjælper, som brugerne kunne skubbe eller slippe kuglen ned af. Vi syntes umiddelbart det gik godt, men fik hurtigt en ide om, at de ikke havde en fornemmelse for regler og spillet som sådan. Dette fik os til at tænke i nye baner. I stedet for at reaktionen skulle komme fra tilråb fra personalet, skulle borgerne opleve, at de selv ved at slippe kuglen satte gang i noget. Vi lånte et roboulespil som minder lidt om boccia. Forskellen er, at der i roboule er en rampe, man skal trille kuglen nedad. For at skabe reaktion på borgernes aktivitet, placerede vi tomme konserves dåser på gulvet for enden af rampen. Når brugerne skubbede eller slap kuglen ud over rampen, resulterede det dermed i et ordentligt brag, når dåserne væltede.

I starten var brugerne skeptiske for al den larm, men hurtigt blev larmen årsag til smil og øget opmærksomhed. Enkelte udviklede deres evner, så de kunne målrette kuglens bane mod dåserne og viste stor entusiasme, når disse blev ramt og væltet.

Spil og øvelser brugt på Blumesvej

Ballonleg:

Store balloner i forskellige farver pustes op og sættes i spil. Nogle vil få meget ud af bare at kigge på dem og røre ved dem. Andrevil kunne udvikle deres reaktionsevne og bevægemønstre ved aktivt at slå til ballonerne. De store balloner er gode at arbejde med, da det svæver langsomt og dermed giver deltagerne mulighed for at nå at reagere.

Faldskærmsleg:

Faldskærmen bredes ud i midten af rundkredsen. Hvis deltagerne ikke selv kan holde fast hjælpes de til dette. Faldskærmen bevæges op og ned og skaber derved bevægelse og vind. Nogle kan aktivt bevæge faldskærmen, mens andre vil få meget ud af fornemmelsen af luft og bevægelse.
Faldskærmen kan kombineres med balloner, der giver ekstra bevægelse.

Kørestolsdans:

Kørestolsdans kan laves på mange forskellige niveauer alt efter personalets formåen og ønsker. Kørestolsdansen giver deltagerne en glæde i genkendelse og bevægelsesfrihed. De lærer om rum-, retnings- og tidsfornemmelse og glæden ved at lave noget i fællesskab med andre. Kørestolsdans kræver ingen færdigheder af brugerne, da personalet kan styre kørestolene. Musikken og bevægelserne skaber liv og glæde både for brugere og for personale. Det er sjovt for alle.  
Evt. kan store bannere i stærke farver sættes på kørestolene.

Boccia:

Boccia er et spil der minder meget om det franske nationalspil petanque. Der spilles individuelt eller i små hold. Deltagerne skal forsøge at trille deres blå eller røde kugler mod en hvid målkugle på banen. Det hold eller de deltagere, der har de nærmeste 3 kugler, tildeles point. En variation af spillet kan være, at to hold står over for hinanden og triller kuglerne ind mod midten. På den måde opnår spillerne en større social kontakt med det andet hold, da de kan se dem foran sig. Hvis deltagerne har stærk nedsat armfunktion, kan man bruge et nedløbsrør til at sigte med og til at accelerere kuglen.

Roboule:

Oprindeligt er meningen med spillet, at tunge kugler trilles ned af en rampe gennem nogle små ”pointporte”. På Blumesvej brugte vi spillet for rampens skyld. For nogle var det nemmere at trille kuglen ned af rampen, end det var at slippe kuglen i nedløbsrøret. Her kan man også bruge nedløbsrør ned til rampen, hvis brugerne er meget ubevægelig i armene.
Vi droppede pointsystemet og stillede i stedet tommer dåser for enden af rampen som brugerne skulle forsøge at ramme. Hvis man ramte, udløste det således en masse larm og spektakel.

Litteraturforslag:

Find materialerne i Videnscentrets bibliotek

Simonsen, Jørn Erik og Lyngholm, Bent: Fuld fart frem – idræt for svært fysisk handicappede. Handicapidrættens Videnscenter. 1998

Husted, Britta; Andersen, Sinne: Kolbøtten - Et idrætsprojekt med gang i
Nyhedsbrev fra VIKOM, 18, December, 2006, side 17-18

Diekhöner, Anja; Bonde, Tove: Ude af syne - Teori og praksis i undervisningen af svagtseende elever med multiple funktionsnedsættelser på Strandhøjskolen i Nyborg  Socialpædagogisk forlag, 2001

Videodokumentation og evaluering af kommunikation i et idræts og bevægelses projekt for unge mennesker med multiple funktionsnedsættelser
Københavns Amt. Specialundervisning for voksne. Undervisningscentret, 1999

Krop, Michiel; Groeneveld, Robin: Fuld Fart Frem: En idé- og inspirationsbog til idrætsundervisning for bevægelseshandicappede,  Special-pædagogisk Forlag, 2006

Mogensen, Inga Friis: Leg, bevægelse, handicap – en bog om tilpassede aktiviteter for børn med og uden handicap, Bogforlaget DUO; 1989

 

Sidst opdateret 05. maj 2017