Idrætten som ny scene for kriminalitetstruede unge

Idrætsprojektet under Københavns Kommune giver marginaliserede og udsatte unge en vej ud af kriminalitet gennem idræt, tillid og vedholdende støtte. Kodeordene er tålmodighed, fleksibilitet og motivation. ”Vi tror på dem og hører på dem, og vi kommer igen. Og igen og rækker hånden frem til dem,” siger leder Christoffer Hansen.

Tekst og foto: Bo Therkildsen, Marts 2015

En stor, tung port med tidsforsinket elektronisk åbning glider langsomt til side og giver kortvarigt adgang til de gule murstenslokaler, der gemt bag 5 m. høje hegn ligger godt pakket af vejen midt i Sundholm på Amager. De gamle murstensbygninger huser til dagligt Sønderbro – en lukket socialpædagogisk institution for unge, der er mistænkt eller dømt for at have begået kriminalitet.

Men bygningen huser også Idrætsprojektet. En indsats under Københavns Kommune, der arbejder for at tilbyde ”kriminalitetstruede unge”, en vej ud af kriminalitet og sociale problemer gennem idræt.

Bygningerne på Sundholm fungerer udelukkende som kontor og mødefaciliteter for Idrætsprojektet, for langt det meste af arbejdet foregår ude på de institutioner, hvor de marginaliserede unge befinder sig. Men mandag morgen samles alle ansatte i Idrætsprojektet og taler den kommende uge igennem. I alt 19 ansatte er tilknyttet projektet – heraf 7 fastansatte, mens resten er deltidsansatte eller i praktikforløb. Dertil kommer et stort korps af frivillige, som er en afgørende faktor for, at Idrætsprojektet kan nå så bredt ud, som det rent faktisk gør.

Idrætsaktiviteter mod dårlige vaner

Idrætsprojektet er fast tilknyttet en række institutioner i København. De fleste af dem lukkede institutioner for unge, der har begået kriminalitet, men som er for unge til rigtige fængsler. Idéen er at tilbyde de unge nogle idrætsaktiviteter, som på sigt kan være med til at få dem ud af de dårlige vaner og dermed ud af kriminaliteten. Udover de faste institutioner, er der hele tiden nye projektet i gang. Fx en aftale med et bosted for unge med multiple funktionsnedsættelser eller som det nyeste et tæt samarbejde med Børne- og familiecenter Københavns afdeling i Brønshøj Husum om at tage fat i 10 unge, der stadig bor hjemme, men som forældre og forvaltning frygter, kan være på vej ud i kriminalitet.

Leder Christoffer Hansen skal altså holde tungen lige i munden, når ugen skal koordineres, og det er tydeligt, at han er bevidst om at holde en stram og klar struktur på mandagsmødet. For udover at støtte de unge på institutionerne til en god hverdag med idræt, går Idrætsprojektet selv forrest ved at have ansat flere unge, der selv har haft en fortid med kriminalitet og utilpassethed.

En fortyndingsproces

For Idrætsprojektet og Christoffer hænger det at ansætte personer, der selv har haft en problematisk opvækst tæt sammen med det at arbejde med at støtte unge på kanten til kriminalitet.

”Jeg ser meget vores arbejde som en fortyndingsproces. Alle steder i samfundet er det sådan, at man normalt kun er sammen med mennesker, der ligner en selv. Sådan er det for veluddannede, og sådan er det for mennesker på kanten af samfundet. I Idrætsprojektet prøver vi at blande mennesker på kryds og tværs. Vi blander de unge, vi arbejder med, med fx nogle frivillige studerende, og på den måde kan vi hæve overliggeren. Vi tager civilsamfundet ind på institutionen eller bostedet - og vi får folk ud i civilsamfundet. Når man kun er sammen med andre, der ligner en selv, opnår man måske noget tryghed, men det skaber ingen udvikling. Og på samme måde vil vi gerne have ansatte, der ikke ligner os selv, for det er med til at udvikle os som arbejdsplads,” forklarer Christoffer.

En af de ansatte med en broget baggrund er projektmedarbejder Abdullah Amir Abdullah, som bla. står for styrketræningen i GAME på Vesterbro og desuden er tilknyttet flere af Idrætsprojektets projekter. Abdullah har selv haft en fortid med sociale problemer og kriminalitet. Han forklarer Idrætsprojektets tilgang til det at arbejde kriminalitetstruede ung således:

”Det, Idrætsprojektet vinder på i forhold til de her unge er, at vi følger dem, selv når de skifter institution. Mange af de unge har følt sig forladt i deres liv – men vi bliver ved med at følge dem, og vi giver ikke op. Når de mærker det, ender de med at komme ind til vores idrætsaktiviteter af egen fri vilje. Det handler om at give dem lyst til at deltage – modsat at det bliver tvang. Det er stort i deres øjne!” siger Abdullah.

”Kan vi sætte noget krop på?

Idrætsprojektet startede for ca. 7 år siden, da Christoffer Hansen var ansat som socialpædagog på en institution i København. Her kunne han se, at de unge sad passive på deres værelser hele dagen. Kan vi ikke sætte noget krop på? Tænkte han og begyndte at lave noget træning for de unge nede i kælderen.

”Jeg har en lang baggrund som træner i en basketballklub og vidste, at idrætten kan ændre mønstre. Så jeg lod de unge sætte scenen, fandt ud af, hvad har de havde lyst til, og så begyndte vi at træne. Og efter at have spurgt igen og igen, endte jeg med at få lov at blive løst fra mit faste skema og fik fri til at koncentrere mig om idrætten,” fortæller han.

Fra 2010 til 2014 fik Idrætsprojektet midler fra satspuljen, men i dag er projektet kommet ind under Københavns Kommune som et fast finansieret tilbud, fordi kommunen kunne se store fordele ved den måde at arbejde med dybt marginaliserede unge på.

”Det vi kan er at lykkes med at motivere socialt udsatte unge og sluse dem ud i samfundet igen. Vi kan se, at de har mange parader oppe, og at de er meget marginaliserede. Flere af dem ved knapt nok, hvilken skole, de har gået på, og de har altid haft dårlige oplevelser med skole og idræt. Så vi skal finde på noget andet end det, de har mødt før. Vi arbejder meget med struktur og sætter mål. Struktur er jo meget vigtigt i samfundet, og det har de her unge ikke. Men det kan de lære gennem idrætten. At det fx er vigtigt med søvn og ordentlig mad, hvis man gerne vil komme i god form og nå sine mål med styrketræningen,” siger han.

Nye strukturer til en ny tilværelse

Desuden kan idrætten være med til at nedbryde de uheldige dårlige cirkler, som ofte kommer af social marginalisering, forklarer Christoffer:

”Udsatte og marginaliserede unge har ofte dårlig sundhed og misbrugsproblemer. Men gennem idrætsaktivitet kan vi give dem nogle rammer og strukturer, de kan bruge til at forbedre deres sundhed. Når de kan begå sig i de fysiske arenaer, som fx et træningslokale, kan de også overføre det til andre arenaer i deres liv. Og vi ved, at det kan lade sig gøre for selv de mest udsatte unge. Vi tror på dem, selv når de ikke tror på sig selv. Og det kan være med til at ændre deres tilværelse,” siger Christoffer Hansen.

 

Læs mere:

Søren - fra professionel kriminel til instruktør for multihandicappede børn
For Søren har Idrætsprojektet været et alternativ, der har været med til at få ham væk fra kriminalitet og stofmisbrug

Sidst opdateret 30. december 2016