”Man må ikke pakke børnene ind i vat”

Der var fokus på både teoretiske og praktiske perspektiver, da Handicapidrættens Videnscenters konsulent, Hannah Kjærsgaard, holdt oplæg om inklusion af blinde og svagsynede elever i idræt. Ifølge hende er det vigtigt, at gruppen får mulighed for at deltage, og med få justeringer kan det også sagtens lade sig gøre.

Dansk Forening for Albinisme var værter for en international temadag om inklusion af svagsynede elever i idræt i folkeskolen. Handicapidrættens Videnscenters konsulent Hannah Kjærsgaard deltog i temadagen med et oplæg om inklusion af blinde og svagsynede i idræt og bevægelse. Hannah Kjærsgaard har skrevet speciale om krop og bevægelse og er samtidig landstræner for det kvindelige danske goalball-landshold.

Hannah Kjærsgaards oplæg handlede dels om teoretiske perspektiver på svagsynede, krop og bevægelse samt vigtigheden af at dyrke idræt og om den praktiske tilgang til inklusion og konkrete ideer til, hvordan man kan tilrettelægge idrætsundervisning for målgruppen.

”Blinde og stærkt svagsynede børn kan være bagud i deres motoriske udvikling allerede fra de er helt spæde. Det skyldes, at de ikke i samme grad som andre børn bliver motiveret til at løfte hovedet og se efter ting omkring sig. Derudover har de sværere ved at spejle deres egne kroppe i forældre, søskende og jævnaldrende. Det gælder også senere i livet,” fortæller Hannah Kjærsgaard.

Vigtigt at komme af med energi

Det er derfor afgørende, at blinde og svagsynede børn bliver udfordret og stimuleret kropsligt. Det kan f.eks. være i forhold til balancen, som med nedsat syn fungerer dårligere end hos andre børn.

”Det er vigtigt, at man ikke pakker børnene ind i vat. De skal udfordres og deltage i idrætsundervisningen, også selv om det betyder, at de måske falder engang imellem. Det er en del af den motoriske udvikling for alle børn,” siger Hannah Kjærsgaard.

”Alle har brug for at komme af med noget energi gennem bevægelse, for eksempel for at kunne koncentrere sig i skolen. Det kan være sværere, når man er blind eller svagsynet. Ikke mindst hvis man bliver udelukket fra et af de mest oplagte fora til formålet, nemlig idrætsundervisningen.”

Inklusion handler om, at alle skal have mulighed for at deltage – det handler ikke om, at alle skal lave det samme. I stedet bør man i idrætsundervisningen have en palet af muligheder, så alle kan deltage ud fra egne forudsætninger.

Sådan kan eleverne inkluderes

”Det er vigtigt at tale med det blinde eller svagsynede barn om, hvilke forhold der fungerer bedst for den enkelte, f.eks. meget eller lidt lys, bestemte farver på trøjer osv.”

Hannah Kjærsgaard har også en rækkekonkrete  råd til, hvordan man rent praktisk kan støtte blinde og svagsynede børn i idrætsundervisningen.

Hun tager udgangspunkt i boldbasis og boldspil, som er et af hovedtemaerne i folkeskolens idrætsundervisning.

Tekniske færdigheder: Gribe en bold

• Den lærer eller hjælper, der skal instruere barnet, kan stille sig i passende afstand til eleven og vise med kroppen, hvordan man skal stå, placere armen og bevæge kroppen. Læreren kan tage en langærmet trøje på i en kraftig farve, så det er nemmere for eleven at se, hvordan armen skal bevæge sig. Man kan også tænke over, hvor man stiller sig, og om det er nemmere at se trøjen, hvis der er en bestemt baggrund, f.eks. hvis man stiller sig foran en stor, blå madras.

• Lærer eller hjælper kan vise øvelsen direkte ved at tage fat i eleven og bevæge de enkelte dele af kroppen.  Nogle vil måske være betænkelige ved at skulle røre en elev. Det kan løses ved at have både en mandlig og en kvindelig lærer. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan man griber fat. Det er bedst at tage et fast og bestemt greb og ikke fjumre for meget, være opmærksom på, hvor du sætter fingrene, og gerne sige til eleven: ”Jeg tager lige fat på din arm”.

• Det er også en fordel at sætte ord på instruktionerne undervejs, så der kan komme nogle genkendelige ord til bestemte øvelser eller bevægelser, som man senere hen kan bruge. F.eks. kan man henvise til den måde, arme eller ben bevæger sig, når man laver skihop eller fejesving i opvarmningen.

• Det er en god idé at overveje, hvordan i definerer det at gribe bolden. Er det med én hånd, begge hænder, med kroppen, med hop fra gulvet og op osv.

• I kan også overveje, hvilken boldtype der er mest hensigtsmæssig. Er det en stor bold eller en lille bold, hvilken farve er bedst, er den let eller tung, har den bjælder eller andet i, så den kan afgive lyd?

Praktisk tilgang: Håndbold som eksempel

• Lav gerne små tilpasninger af reglerne. Hvis eleven f.eks. har sværere ved at gribe bolden end ved at kaste den, kan vedkommende få lov til at starte med bolden, når angrebet sættes i gang – ikke nødvendigvis hver gang, men nogle gange. Det kan også være en idé at blive enige om nogle regler for, hvordan eller hvor meget man må takle den blinde eller svagsynede elev.

• Det er vigtigt at tale med eleven om, hvilke forhold der er bedst for vedkommende. Det er også vigtigt, at man får en fornemmelse for, hvad der motiverer den enkelte. Det er ikke sikkert, at alle elever bryder sig om, at der laves særregler. Nogle bliver mere motiveret af at være med i det ”rigtige” spil ud fra de forudsætninger, de har.

• Det kan være nemmere for eleven at engagere sig i forsvarsdelen end i angrebsdelen. I forsvaret kan man gå ind og vise, at man ved, hvordan man skal placere sig, at man kan takle osv. I angrebet kan rollen blive knapt så aktiv, hvis man er blind eller svagsynet. Det er vigtigt, at læreren også sørger for at rose eleven for at placere sig rigtigt og ikke kun for at skyde på mål eller røre bolden. Det kan også være, at der er en placering, der er bedre for eleven end andre.

I alle idrætsgrene er det vigtigt at være opmærksom på, at eleven kan have en idrætsmæssig historie, som kan være relevant at have kendskab til. Nogle har dårlige oplevelser, som kan blokere for nogle af tiltagene. Omvendt kan der også ligge nogle positive oplevelser, hvor eleven har følt sig godt tilpas og oplevet sig selv som en ressource.

Vil du vide mere om inklusion i idrætsundervisningen?

Læs Handicapidrættens Videnscenters vejledning her. I løbet af efteråret 2017 udgiver Handicapidrættens Videnscenter desuden opdateret og uddybet inklusionsmateriale, som vil kunne findes her på hjemmesiden.

Oprettet 19. juni 2017