Nikolaj er frivillig på Roskilde Festivals HandiCamp

Nikolaj er ikke nogen novice, når det gælder Roskilde Festival. Han var afsted sammen med sine forældre i 1970’erne og 80’erne, og efterfølgende var han frivillig fra 1991-1999. Festivalkarrieren blev derefter sat på pause, og i 2017 er han med for første gang i 18 år. Men ikke kun alderen har ændret sig i mellemtiden. For 4 år siden styrtede Nikolaj ned fra stor højde og brækkede nakken.

Tekst: Maja Sølvstrøm Jensen. Fotos: Anne-Merete Kissow.

Nikolaj 1.jpg

Efter 3 års genoptræning har Nikolaj genvundet en stor del af sin førlighed. Han har nedsat følelse fra hoften og ned, og det påvirker balancen. Han kan ikke gå så langt ad gangen og er derfor afhængig af sin el-scooter. Alligevel har han valgt at være frivillig på Roskilde Festival, hvor han arbejder i HandiCamp. HandiCamp er et separat campingområde på pladsen med særlige toiletforhold, strøm til livsnødvendige installationer samt kørevenlige omgivelser til både kørestole og biler.

”Jeg er god til teknik, så jeg hjælper festivaldeltagere, der har problemer med el-scootere eller el-køretole. Tidligere måtte festivalgæsterne kontakte deres kommune, hvis de havde brug for at få repareret et hjælpemiddel. Det er jo noget skidt, hvis man kommer fra Jylland. Men nu har de os. Jeg er autodidakt og kan reparere lidt af hvert,” fortæller Nikolaj.

Det føles godt at hjælpe andre

Han kører også rundt og henter materialer på de forskellige lagre på festivalen og bringer det derhen, hvor det skal bruges. Blæksprutten, kalder de ham. Og Nikolaj oplever, at man som frivillig får rigtig meget igen.

”Tidligere var jeg bare med for at være en del af det frivillige, men nu er det mere for at hjælpe andre. Især dem, der har ekstra vanskeligheder. Det føles godt at give en ekstra hånd og assistere, hvor der er brug for det. Det kan være hjælp til at slå et telt op og andre praktiske ting, som deres hjælpere måske ikke lige kan,” forklarer Nikolaj og fortsætter:

”Jeg sidder tilbage med en god følelse, når jeg har gjort et godt stykke arbejde for andre. Det er jo ikke lønnet arbejde, men ens sjæl bliver belønnet, hvis man kan sige det sådan. Det giver en god mavefornemmelse. Og så har jeg min søn med, som også får lov at opleve det. Det er en god ting at give videre, synes jeg.”

Nikolaj erkender samtidig, at det selvfølgelig ikke er helt uden udfordringer at være frivillig på en festival, når man har et fysisk handicap:

”Det kan være svært at komme rundt, når det er mørkt, og jeg ikke kan se, hvor jeg går. Så falder jeg. Samtidig kan jeg ikke gå så langt, så jeg bruger min el-scooter,” fortæller han.

Alle kan være med

”Jeg har jo mine fysiske begrænsninger, men der er heldigvis andre frivillige, der kan noget mere, og så må de tage over med tunge løft. Vi er gode til at hjælpe hinanden. Hvis jeg mener, at det er noget, jeg kan klare selv, så prøver jeg selvfølgelig.”

Nikolaj har faste vagter i løbet af festivalen, men det har ikke afholdt ham fra at hjælpe til på andre tidspunkter også.

”De fleste dage har vi knoklet fra morgen til aften uden at være på vagt. Men det er jo fordi, der har manglet en ekstra hånd til gæster med handicap. Man er både fysisk og psykisk udmattet bagefter, så jeg sover godt om natten,” siger Nikolaj med et smil.

Han mener ikke, at man skal afholde sig fra at melde sig som frivillig, fordi man har et handicap.

”Jeg vil mene, at alle kan være med som frivillig på festivalen. Der er altid noget, man kan lave. Vi tager os af hver vores ting og lærer undervejs, hvad vi hver især kan, og hvordan vi passer sammen.  I et vist omfang har man jo de begrænsninger, man selv sætter,” siger Nikolaj og slutter:

”Så hvis der er nogen, der går og tænker på, om man kan være med som frivillig på Roskilde Festival, når man har et handicap, vil jeg bare sige: Prøv det. Det er fedt, og det giver sjælen et ordenligt boost.”

Oprettet 14. august 2017