På Roskilde Festival i kørestol – kan man det?

Knæhøj mudder, tomme øldåser overalt og små toiletvogne uden rindende vand. Når man tænker på Roskilde Festival, er handicapvenlig normalt ikke det første, der falder én ind. Men hvordan er det egentlig at deltage i festivalen, når man sidder i kørestol eller har andre fysiske handicaps? Det kan Astrid, Kristian og Jan svare på. De var nemlig afsted på årets Roskilde Festival for henholdsvis anden og syvende gang.

Tekst: Maja Sølvstrøm Jensen. Fotos: Anne-Meret Kissow

Astrid på Roskilde Festival

”Jeg tager på Roskilde Festival, fordi jeg gerne vil ud og møde nogle mennesker. Her er folk ikke så berøringsangste for at gå hen og tale med mig, som de ellers er ude i verden. Der er plads til alle. Fuck det, at du sidder i kørestol eller mangler en arm. Det er lige meget her,” fortæller Astrid på 23 år.

Hun er hjerneskadet efter en rideulykke og sidder i kørestol. Hun er på festivalen for anden gang og bor i HandiCamp sammen med sin søster og svoger. De hjælper hende med de praktiske ting, hun ikke selv kan klare. HandiCamp er et særligt tilgængeligt campingområde for deltagere med handicap.

”Campen og alt det praktiske fungerer sindssygt godt. Specielt toiletforholdene, de er altså bare super. Jeg oplever overhovedet ikke problemer ved at være med. Der er ramper ved scenerne på koncertpladsen midt i det hele, så du sidder ikke isoleret.”

Venskaber styrkes på Roskilde Festival

Kristian på 23 år er enig. Han har muskelsvind og bruger el-scooter, men det har ikke afholdt ham fra at deltage i festivalen syv år i træk. Han bor dog i Roskilde og tager hjem og sover om natten.

”Jeg elsker stemningen og fællesskabet. Jeg elsker musik. Alle de ting, jeg godt kan lide, er samlet her. For mig betyder festivalen, at man lærer mange nye mennesker at kende og forstærker de venskaber, man allerede har. Så jeg tager virkelig meget med mig herfra.”

Jan på 27 er på Roskilde Festival for anden gang. Han har en knæprotese, som betyder, at han har problemer med balancen og ikke kan gå længere afstande uden krykker. Jan bor i HandiCamp sammen med sin kæreste.

”For os er det rigtig rart, at vi kunne reservere plads på forhånd, og at vi kunne køre bilen helt op til campen og læsse af. Jeg kan ikke holde til stormløbet ind på pladsen, og her risikerer jeg ikke at bo et sted, hvor der er så smattet, at jeg ikke kan bruge mine krykker. Og så fungerer HandiCampen helt perfekt.”

Kristian på Roskilde Festival

Savner information på handicapområdet

Selv om deltagerne er meget tilfredse med festivalen, betyder det ikke, at der ikke er plads til forbedringer i forhold til handicapforholdene.

”I år har der har været lidt problemer med at få hjælpere for dem, der sover på pladsen. Tidligere måtte man have to hjælpere med ind ad gangen, men i år må man kun have én med ind. Det er for eksempel et problem for dem, der har respirator og helst ikke må være alene. De er nødt til at tage med uden for pladsen for at lave hjælperskifte. Det tager meget tid for dem, og det er ærgerligt,” mener Kristian.

Jan oplever også, at det kan være svært at få den rette information om for eksempel check-in og parkering, fordi de mange frivillige ikke altid kender reglerne.

”Generelt har vi manglet klar information på handicapområdet. Det ville være en god idé med et særligt informationstelt, som kunne svare på alle spørgsmål på de områder. For folk med et usynligt handicap som mit kunne det samtidig være godt med et bånd eller et klistermærke, der viser, at man har et handicap, så man ikke skal diskutere, om man for eksempel har ret til at være på handicap-podiet,” mener han.

Han efterlyser også lidt bedre styr på situationen omkring handicapramperne ved musikscenerne:

”Vi var til en koncert i går, hvor der ikke var plads på handicaprampen. Det så ikke ud til, at scenepersonalet var klar over, at kun folk med handicap måtte være der, så mange andre fik lov til at gå derop, og der blev skubbet og presset. Det går ikke for mig. Mit knæ kan ikke klare de stød. Der er også flere, der har haft problemer med at komme op på handicappladserne, fordi hældningen på rampen er for stejl, og det er vådt på grund af regnen.”

Indgang til HandiCampen

Deltagernes råd: Spring ud i det

De tre festivaldeltagere er dog enige om, at besværlighederne i høj grad opvejes af de positive sider af festivalen.

”Man kan godt tænke, at det er lidt besværligt at være på Roskilde, når man har et handicap. Men grundlæggende kan alt jo lade sig gøre, hvis bare man vil. Mit bedste råd til andre med handicap, der tænker på at tage på festival, er bare at kaste sig ud i det. Det kan sagtens lade sig gøre. For mig fungerer det godt, og jeg kommer helt sikkert med næste år også,” siger Kristian.

Astrid er enig:

”Det er nemmere at blive en del af fællesskabet her, end det er til daglig. Det vil jeg prøve at tage med mig, når jeg kommer hjem. Faktisk synes jeg slet ikke, det er et problem at deltage i Roskilde Festival, selv om man har et handicap. Der er ikke noget at være nervøs for, man skal bare springe ud i det.”

Det gælder også, selv om syv dages festival selvfølgelig tærer lidt på kræfterne.

”Når festivalen er færdig, er jeg helt smadret. Jeg har taget fri fra træning i hele næste uge, for der kan jeg simpelthen ingenting, og det ved jeg. Men det er det hele værd. Jeg føler, at jeg udvikler mig ved at være her, får større selvtillid og er mindre bange for at tale med andre mennesker. Det er bare så fedt,” afslutter Astrid.

Oprettet 11. august 2017