Therkel skal være med til det hele

Therkel på 12 år er enkeltintegreret i en 5. klasse på Stagstrup skolen i Thy. Og for hans klasselærer, Jonna Yde, har der aldrig været tvivl om, at Therkel skal deltage fuldt ud i hele undervisningen. Også idræt!

Tekst og foto: Bo Therkildsen, marts 2009

Dagen starter med morgensang og fadervor på den lille Stagstrup skole lidt syd for Thisted i det nord-vestslige hjørne af Danmark. Alle ca. 100 elever skråler højlydt med på ”Jeg er en glad lille cowboy” – også 12-årige Therkel, der står sammen med sine klassekammerater og synger. Therkel står i sit specielle Crocodile-gangstativ, fordi han ikke kan stå selv, da han har dårlig balance og generelt svært ved koordination pga. en skade i hjernen. Therkel går i 5. klasse og er en af fire elever på Stagstrup skolen, der har et fysisk handicap. Men Therkel er fuldt inkluderet i undervisningen. Også i idrætsundervisningen, som Therkel kun har haft i to år.

”Therkel havde slet ikke idrætsundervisning på den gamle skole. Det kan man jo så græmme sig lidt over i dag,” siger Therkels klasselærer og souschef på skolen, Jonna Yde. Jonna har været primus motor i inkluderingsprocessen af Therkel og med vel nok lige dele stædighed og hårdt arbejde, fungerer Therkel på stort set lige fod med alle de andre elever i klassen.

Forståelse for forskellighed

”At have fået Therkel og Julie ind i klassen har givet en fantastisk udvikling. Klassekammeraterne har fået stor forståelse for forskellighed. Jeg kan blive helt rørt over, hvordan de reagerer. Når læreren eller støttepersonen er optaget, tager klassekammeraterne bare over. I frikvartererne tager de ham med og drøner rundt i kørestolen. – jeg tænker: ”det går aldrig godt det der”, men de har det rigtig sjovt, og Therkel er med. Han klarer sig generelt helt selv frikvartererne, vi er der kun på sidelinien. De andre elever er gode til at få ham med,” fortæller Jonna Yde.

Therkel startede på Stagstrup skolen i august 2007, da han begyndte i 4. klasse. Han kom fra en helt almindelig folkeskole på Mors, hvor han gik i en almindelig klasse. Men nogle gange, når hverdagen ikke hang sammen pga. sygdom eller særlige arrangementer, var Therkel sammen med skolens specialklasse med andre meget handicappede børn. Det fungerede ikke så godt for Therkel, og hans forældre ville gerne have ham i en anden almindelig skoleklasse. Så da de flyttede fra Mors til Thy, åbnede muligheden sig for at komme på Stagstrup skolen. Her var Jonna Yde med det samme indstillet på, at skulle Therkel starte i skolen, skulle det gøres ordentligt. Han skulle deltage i alle fag og i alle aktiviteter.

”Inden Therkel skulle starte gjorde jeg mig nogle overvejelser og krævede af min skoleleder at få alle de kurser, der var relevante. Det kræver ressourcer og stædighed at gøre det ordentligt – man skal være på forkant og tænke kreativt - vi skriver fx dagbog på Therkel hver eneste dag og har møder med forældrene en gang om måneden. Vi har fra starten valgt, at alle aftaler skal være skriftlige, så alle er 100% klar over, hvad der bliver aftalt. Vi vil ikke finde os i, at Therkel sidder over i undervisning eller arrangementer som svømning, lejrture, klassefester, børnefødselsdage, forældreaftener eller cykelture. Therkel skal være med til det hele!,” slår hun fast.

Ud over Jonna Yde, der er fast knyttet til Therkel i mange af ugens timer, har Therkel også en støtteperson i 27 timer om ugen. Og Jonna har selv fået 20 timer om året til Therkel.

En særlig udfordring for inklusionen af Therkel var idrætsundervisningen. For fysisk er der stor forskel på, hvad Therkel kan i forhold til de andre elever, så rent fagligt har det krævet mere at få Therkel med i idræt end i de boglige fag. Men også her har Jonna og hendes kollegaer ved hjælp af kreativitet og vilje fået Therkel til at deltage.

Astronaut-træning

Denne fredag, da Handicapidrættens Videnscenter er på besøg, er 5.-6. klasses idrætsundervisning delt op i et drengehold, der er indenfor i den lille, men moderne gymnastiksal, og et pigehold, der skal ud i kulden. De ni drenge skal gennem et såkaldt ”astronaut-program”, der består af en række forskellige stationer med forskellige fysiske træningsøvelser. Fx armbøjninger, englehop, ribbe-øvelser og hæve-øvelser i bommen. Therkel kravler selv rundt til de øvelser, han kan tage, og læreren hjælper ham med at lave små tilpasninger. Allerbedst passer øvelsen i bommen ham. Liggende på ryggen skal han hæve sig op i armene. Og Therkel knokler på. Sammenlignet med nogle af de andre lidt teenage-dovne drenge, er Therkel absolut en af dem, der yder den største indsats. Faktisk bliver Therkel så begejstret for bom øvelsen, at han stædigt forsøger at overbevise sin far, der kigger forbi, om, at de da skal have sådan en bom derhjemme… Andre gange løber Therkel i sit Crocodile-stativ eller i sin Petra-cykel, hvis aktiviteterne passer bedre til det.

”I idrætsundervisningen deltager Therkel i det, han kan. Vi laver ikke særlig undervisning for ham, men tilpasser den almindelige idræt og reglerne. Og ingen af de andre elever brokker sig over, at der er differentierede regler,” forklarer Jonna Yde.

”I starten var forældrene lidt nervøse over, at jeg insisterede på at tage ham med i svømmebassinet, for Therkel har tidligere været bange for vandet. Men vi var to mand på ham, og vi holdt fast i ham og gik langsomt frem og tilbage. Nu svømmer han 500 m. uden problemer, og hans rygsvømning er perfekt! Det går så godt, at vi har overvejet at tage svømmebælterne af ham, og han er også begyndt af sig selv at vende sig og svømme på maven – det ville han slet ikke tidligere. Og svømningen har givet ham en række sejre – fx da han til en idrætsdag svømmede længere end klassens sejeste dreng, der er fodbold-helten og god til alle slags sport, men er skrækslagen for vand. Til idrætsdagen svømmede han kun 200 m., mens Therkel svømmede 500 m. Det var en kæmpe sejr for Therkel, der næsten ikke kunne forstå det,” siger hun.

Motorisk udvikling

Jonna Yde er sikker på, at idrætsundervisningen er med til at inkludere Therkel endnu mere i de andre elevers bevidsthed, og lærerne kan også se en stor udvikling i Therkels motorik og fysiske formåen.

”Vi kan se en kolossal forskel. I starten kunne Therkel ikke gribe en bold, nu er han helt vild med at spille med bolde,” siger Jonna Yde, som understreger vigtigheden af at gøre den rigtige indsats, hvis inklusion af elever med særlige forudsætninger skal lykkes:

”Det er ikke kommet af sig selv, at Therkel nu deltager i det hele. Det handler om dialog – at man synliggør de forskellige behov. Therkels personlige støtte er rigtig god – også til lige at være der for de andre elever. Og man skal som lærer sige: ”der findes ingen problemer, kun udfordringer.” Så derfor er Therkel efterhånden fuldt inkluderet – og med til det hele!” siger hun.

Sidst opdateret 07. december 2016