Træning i fællesskab giver humør, energi og resultater

Mennesker med handicap, der får mulighed for at træne sammen med deres assist, oplever store fremskridt både fysisk og psykisk. Det viser projekt Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen, som nu er afsluttet. 

Fysisk aktivitet og træning kan være af afgørende betydning for mennesker med handicaps fysiske og psykiske velbefindende. Men ligesom hos andre, kan unge med handicap have svært ved at finde motivationen til at træne – især når træning for dem ofte har været forbundet med genoptræning og fysioterapi som følge af deres funktionsnedsættelser.

Formålet med Projekt Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen har været at finde ud af, om og hvordan man kunne skabe et træningsfællesskab mellem den unge med et handicap (”borgeren”) og dennes personlige hjælper (”assistenten”). Altså gøre det muligt for de to at træne og være fysisk aktiv sammen, så begge får det optimale ud af det.

Projektet er nu afsluttet, og konklusionen på de ca. 1½ års arbejde er samlet i afslutningsrapporten, som kan hentes her. Overordnet set lykkedes det at skabe et træningsmiljø, hvor borger og assistent kunne træne sammen, og flere af de deltagende borgere havde mærket store forskelle i både deres fysiske og psykiske velvære i løbet af deres deltagelse:

De fleste borgere oplever, at de er kommet i bedre fysisk form og er blevet bedre til at udføre daglige aktiviteter

- Folk udefra kan godt se, at jeg har trænet. Måske har jeg tabt mig. Og jeg er blevet stærkere. Jeg er blevet bedre til at køre min kørestol… Jeg kan f.eks. selv køre ned i kiosken i Hou. Det har jeg gjort én gang (Mand med muskelsvind)

 - Jeg kan holde til mere. Jeg kan holde til at træne i længere tid, og jeg kan løbe og spille i længere tid end jeg kunne før jeg havde bevægelseseksperimentariet (Mand med væksthæmning)

Borgerne giver udtryk for, at de mærker en større energi i hverdagen

- Jeg synes jeg har fået mere energi. Det er tit, hvis der er noget boldspil i gang, så springer jeg på det (Mand med lammelser i ben)

 - Jeg mærker ikke så voldsom en træthed, som før med al mulig sport, ikke kun i hverdagen (Mand med fremadskridende muskellidelse)

- Jeg får det fysisk og psykisk godt af at træne. Jo mere jeg træner, jo mere får jeg lyst til at gøre det. (Kvinde med muskelsvind)

 

Læs mere

Hent hele afslutningsrapporten fra Projekt Bevægelseseksperimentarium her

Læs mere om projektet på Egmont Højskolens Hjemmeside

Oprettet 02. december 2016