Naturen som pauserum for børn med autisme og ADHD

Der er ofte særlige udfordringer forbundet med at skabe naturoplevelser for børn med ADHD, autisme og andre psykosociale udfordringer. Naturen kan være uforudsigelig og skabe utryghed for denne gruppe børn. Samtidig kan de have stor gavn af at være i naturen, og det kan sagtens lade sig gøre at planlægge oplevelserne, så de kan være med.

Af Maja Sølvstrøm Jensen

Det er koldt, klart og solrigt vejr, da Friluftslivsnetværket to dage i november samles på Herstedhøje Naturcenter for at afholde det årlige temadøgn. I år handler temaet om at skabe naturoplevelser for børn med autisme, ADHD og andre psykosociale vanskeligheder. Herstedhøje Naturcenter danner den helt rigtige ramme for arrangementet. Dels fordi centret har faciliteter til at afprøve forskellige aktiviteter i praksis, og dels fordi centret selv har ansat 24 voksne med funktionsnedsættelser som skovhjælpere.

På centret oplever de, at det er til gavn for begge parter. Skovhjælperne bidrager med en masse praktisk arbejde, godt humør og viden, som de gerne deler ud af til besøgende. Samtidig fører arbejdet til, at skovhjælperne får nye kompetencer, lavere stressniveau og ofte har brug for mindre hjemmevejledning og rengøringshjælp. De kan simpelthen flere ting selv. Men kan børn med psykosociale vanskeligheder få samme gavn af at være i naturen?

Naturen styrker koncentrationsevnen

Matthew Peter Stevenson står for temadøgnets første faglige indspark. Han har en Master i Neurokognitiv Psykologi og er ph.d.-studerende ved Skovskolen på Københavns Universitet. Han forsker i, om ophold i naturen kan indgå i behandlingen af børn med ADHD.

Matthew tager udgangspunkt i teorien Attention Restoration Theory. Ifølge teorien slapper hjernen af i naturen, og det øger koncentrationen at give hjernen en ”pause” igennem ophold i naturmiljøer. For at hjernen får optimal gavn af at være i naturen, skal naturen ifølge teorien:

1.       Have et vist omfang og give mulighed for fordybelse

2.       Give følelsen af at ”være væk”

3.       Føles tryg og give én lyst til at være i den

4.       Være fascinerende, nem og tilgængelig at opleve

”Naturmiljøer, som opfylder de fire krav, har ifølge teorien en gavnlig effekt på vores hjerner og koncentrationsevne. Og det kan vise sig ekstra gavnligt for børn med for eksempel ADHD, som i særlig grad kan være udfordrede på koncentrationen,” forklarer Matthew.

Han opererer med to forskellige typer af opmærksomhed: Den målrettede/fokuserede og den ubesværede.

”Den første type er, når vi bevidst fokuserer på noget og sorterer andre ting fra, for eksempel når vi skal løse en opgave eller høre efter, hvad nogen fortæller. Det er en opmærksomhed, som kommer indefra. Der er grænser for, hvor længe man kan fastholde den form for opmærksomhed.”

Helt anderledes fungerer den ubesværede opmærksomhed. Den kræver mindre af hjernen og kan siges at være en ”blød” opmærksomhed. Den kommer udefra, og det er den, vi bruger, når vi skal opleve naturen. Derfor mener Matthew, at den bedste måde at genoprette den fokuserede opmærksomhed, når den er brugt op, er at komme ud i naturen og lade hjernen slappe af. Da børn med ADHD har mindre kapacitet til at fokusere, kan man antage, at det især vil være gavnligt for dem.

Der mangler stadig forskning

”Desværre er der ikke meget forskning på området. Der er lavet et studie, som viser, at 20 minutter i naturen kan have samme effekt som medicin for børn med ADHD. Men selve undersøgelsen er ikke ret stærk. Derfor vil jeg gerne lave en ny og mere brugbar undersøgelse,” forklarer Matthew.

Han har tidligere lavet et studie på New Zealand, hvor 22 børn med ADHD blev delt op i fire grupper. To af grupperne gik ture i naturområder, mens to gik ture i bebyggede områder. Inden for hver type fik den ene gruppe medicin, mens den anden fik placebomedicin. Matthews teori var, at gruppen, som både fik medicin og gik i naturen, ville klare sig bedst i en koncentrationstest.

”Sådan gik det ikke. Studiet fandt frem til, at det var medicinen, som var afgørende. Vi fandt ingen effekt af miljøet. Men der var flere fejl i det studie, og jeg har siden gentaget det med 30 danske børn, som ikke havde ADHD. Og her viste naturen sig at gøre en målbar forskel.”

Matthew gør opmærksom på, at Attention Restoration Theory er udviklet med henblik på voksne, og den kan ikke nødvendigvis direkte overføres til børn:

”Børn har brug for positiv social kontakt, hvor voksne i højere grad kan få en positiv oplevelse ved at gå en tur alene. Samtidig føler børn sig mere trygge og afslappede i natur, som de kender i forvejen, og det øger sandsynligheden for, at de kognitivt får gavn af den.”

Matthew arbejder på at lave et større studie, som kan måle effekten af naturoplevelser på børn med ADHD.

”Det er stadig nyt at tænke naturen ind som behandlingsstrategi. Men måske det en dag vil være en ligeså naturlig tilgang, som medicin er i dag.”

Børn kommer mindre ud i naturen

Dagens næste oplæg kommer fra Thomas Neumann, som er naturvejleder hos Danmarks Naturfredningsforening og forfatter til bogen Gode naturoplevelser for børn med autisme og særligt sensitive børn.

”Forskning viser, at aktiviteter i naturen har positiv betydning for børns fysiske og mentale sundhed. Og der er også studier, der peger på, at børn med autisme kan få særlig gavn af naturen. Desværre kommer danske børn mindre ud i naturen end deres forældre, som samtidig kommer mindre ud end deres forældre,” fortæller Thomas.

Og det er en skam, mener han. For der er noget om talemåden med, at grønne børn bliver grønne voksne – og at grønne voksne laver grønne børn. Men præcis hvilken effekt, naturen har på børn med autisme, kan man ikke sige med sikkerhed:

”Om effekten er mindre medicin, mindre stress eller noget tredje, viser studierne ikke. Det skyldes i høj grad, at gruppen er meget lidt homogen. Autisme er en bred kategori, og børnene kan være på meget forskellige niveauer kognitivt og socialt.”

Hans erfaring er dog, at naturen byder på en række udfordringer for børn med autisme:

”Naturen kan være uforudsigelig. Der er nye lyde, lugte, lys og vind, som kan forstyrre, og ikke alt kan planlægges på forhånd. Men når det er sagt, er der en endnu længere række af positive effekter af at være i naturen: Der er gode stimuli og mulighed for fordybelse, motion, dyrkning af særinteresser og nye måder at være social på. Naturen kan give en ro, som ikke findes i klasselokalet.”

Tilbyd aktiviteter på forskellige niveauer

Thomas erkender, at det meget blandede niveau blandt børn med autisme kan gøre det vanskeligt at finde på aktiviteter, der rammer alle.

”Man er nødt til at arbejde på flere niveauer. Det duer ikke at have en firkantet plan for, hvad der skal ske, for sådan går det sjældent. Nogle af børnene kan have et højt fagligt niveau, mens andre kun kan være med på helt simple aktiviteter. Derfor gælder det om at tilbyde børnene en bred pallette af aktiviteter.”

Og han erkender, at det kan være svært at få børn med ud i naturen – ikke mindst børn med autisme:

”Selv om børnene har haft en rigtig god oplevelse i naturen, kan det være ligeså svært at få dem med næste gang. Man skal nogle gange starte forfra hver gang. Det kan være en fordel at være det samme sted mange gange, fordi det er forudsigeligt og trygt for børnene.”

Flere af deltagerne på temadøgnet kan samtidig fortælle, at de har gode erfaringer med at tilbyde pandekager, snobrød eller sjove aktiviteter som droneflyvning, når de skal have børnene med ud i naturen. Det skaber positive forventninger og gør det nemmere at lokke alle med.

Efter oplæggene rykker temadagen udenfor. Der skal opfindes og demonstreres nye lege, som kan tilpasses børn med forskellige udfordringer. Og deltagerne kommer sammen frem til en række ting, det er godt at være opmærksom på, når man skal lave aktiviteter med målgruppen.

Børn med autisme og ADHD har ofte brug for forudsigelighed. Det er derfor vigtigt, at de får at vide, præcis hvad der skal ske – og om muligt gerne i forvejen. De har også brug for at være trygge ved dem, som står for aktiviteten. Kender de ikke de voksne, kan det tage lidt tid. Og det kan være en god idé, at de voksne og/eller børn, som er mere trygge ved det, demonstrerer aktiviteten først. Det giver en tryghed, at man har set, hvad der skal ske, og at det ikke er farligt.

Temadøgnet slutter med en evaluering, hvor det besluttes, at næste års netværksmøde afholdes på Vestermarkskolen i Aars.

Vil du være med i Friluftlivsnetværket? Så læs mere og tilmeld dig her.

Sidst opdateret 11. december 2017