Heste dømmer ikke – de får os til at føle

For mennesker, der har været igennem en traumatiserende oplevelse eller har nogle psykiske problemer, kan nærkontakt med heste sætte gang i nogle følelser og tanker, der kan være med til at ændre livet mod det bedre.

Tekst og foto: Bo Therkildsen

Der er koldt i den store ridehal sådan en vinterdag på Midtfyn. Og stille – selvom der ellers normalt er rigtig mange ord i denne gruppe af mænd med ADHD, som netop er blevet lukket ind til hestene. Der er ikke planlagt noget bestemt, og Karina Bjerremann og Anette Paulsen Jensen, der er ansvarlige for denne heste-session i virksomheden Hestenge, lader til at være fint tilfredse med, at mænd og heste selv tager initiativ til at agere.

Nogle af mændene nærmer sig efter lidt tilvænning hestene og hilser på dem. Der er tre heste i hallen, men kun de to af dem kommer frem til mændene. Det skal vise sig, at den ene af de to har besluttet sig for at tyrannisere især den største brune hest, som måske derfor holder sig på afstand. Men snart efter begynder en voldsom jagt rundt i ridehallen, hvor der bliver sparket og løbet, og stemningen mellem hestene er mildt sagt trykket. Det går ganske voldsom for sig, men de fire mænd er overraskende rolige og forsøger at få hestene i tale trods de dårlige vibrationer.

”I princippet har vi ingen plan, når vi fx har gruppen af ADHD-mænd. I stedet iagttager vi, hvad der sker, og stiller på et passende tidspunkt deltagerne nogle åbne spørgsmål – hvad sker der? Og så lytter vi og fanger måske deres ord – hvis de fx siger ”mobning” eller ”jalousi”, da hestene begynder at interagere, så fanger vi det, og spørger ind til det. Måske er der en af deltagerne, der straks laver en parallel til sit arbejdsliv, hvor han arbejder med børn, og hvor der er nogle lignende scenarier,” fortæller Karina og Anette.

Eagala sætter gang i følelserne

For det er det, hesteterapi – eller EAGALA, som det kaldes internationalt – handler om. At lade hestene sætte gang i nogle følelser og tanker hos deltagerne, og at guide måske især mennesker med traumatiske oplevelser, med psykiske diagnoser eller med andre former for svære ting med i kufferten til at opnå selvindsigt og evne til at forandre deres liv.

Men hvad er det, lige præcis heste kan i den forbindelse?
Anette og Karina:
”Hestene skaber på en gang følelsen af angst og kontrol hos deltagerne. Der er både noget, vi er bange for, og noget, vi kan styre. På trods af angst skabes der tillid mellem hest og menneske.
Hestene minder om mennesker. Der er hierarkier, de er vidt forskellige fra hinanden med forskellige temperamenter, de er meget sansende overfor, hvad vi gør, og de kan nemt vække følelser i os. Og så har hestene ikke den dømmende del, som mennesker måske har – de tænker ikke over, hvordan andre dømmer dem – og de dømmer ikke andre,” forklarer de.

”Mange mennesker vil gerne give andre skylden for alle ting i deres liv, og det kan komme til udtryk, når de er sammen med hestene: En pige sagde fx -hvorfor bider hesten mig i fingeren, DU skal få den til at stoppe! Men så finder hun jo ud af, at hun selv skal gøre noget ved det – at hun selv kan få hesten til at stoppe. Og det er jo det, hun kan bruge til noget fremover i sit liv,” siger Karina.

Ingen mirakel-kur

Hesteterapi er et relativt nyt fænomen i Danmark, og Anette og Karina taler ikke i absolutter. De vil på ingen måde garantere noget eller love mirakel-kure. Men de har begge to kunnet se, at der sker noget med mennesker, når de bliver sat i spil sammen med hestene.

”En pige begyndte på et tidspunkt at græde ude i hallen, og jeg går over til hende, og sætter straks mine omsorgs-kompetencer i gang, for jeg tænkte, at det nok var ubehageligt for hende. Men det var helt forkert - hun havde det ok med at græde, og det var et udtryk for, at hun var blevet bevæget. Jeg har haft nogle terapeut-kollegaer med ude i hallen, og de stritter helt på, at vi ikke tager den styring, som det normalt forventes, at man gør som terapeut. Men det er vigtigt, at brugerne selv tager ANSVAR – det er DET de kan bruge videre i deres liv,” siger Anette, som er uddannet ergoterapeut.

Ligeværd - ikke ridning

Ved hesteterapi indgår der slet ikke decideret ridning. Deltagerne står på jorden i øjenhøjde med hestene. Det handler om ligeværd, fortæller de to terapeuter.
”Det handler dels om, at hesten i hesteterapi er en ligeværdi partner. Vi oplever tit, at heste-personer ikke er vant til at omgås løse heste – de er vant til, at det er menneskene, som dominerer, menneskene som sidder med saddel og styretøj.”

De fire mænd med ADHD er nu blevet delt i to-og-to, og de skal nu forsøge at få hver sin hest til at bevæge sin ind i en firkant. Og eftersom hestene vejer ca. 700 kg og ikke helt forstår det talte menneskesprog, kan de hverken overtales eller fysisk bæres ind i firkanten. Der må andre ting i spil.

”Man er afskåret fra at bruge ord – man skal prøve sine følelser af – så der kommer noget andet i spil, som også er i spil mellem mennesker, trods det, at vi meget ofte bruger så mange ord. Man kan få nogle kropslige erfaringer, og alle sanser er i brug. Pointen er ikke, at man skal løse opgaven og få hesten ind i firkanten. Det er processen, der interessant og de erfaringer, som deltagerne gør sig undervejs, og som vi så spørger ind til bagefter. Hvis de ikke lykkes med det, tager vi og bruger det til at få dem til at reflektere over det. En pige kunne fx ikke få hesten til at flytte sig, og ret hurtigt så hun det som et billede på sit eget liv –mit liv står stille!,” siger Karina.

Men det at kunne overføre oplevelser med hestene i ridehallen til deres eget liv er en væsentlig del af hesteterapien, og Karina og Anette kan give mange eksempler på, at det sker:
”Hvis de kan bruge det, der sker hos hestene ”in real life” er det guld! – Fx var der en pige, som ikke følte, hun kunne kommunikere med andre mennesker. ”Men det kan du jo med hesten, sagde vi?” – Nå ja! Hun vendte tilbage og fortalte, at hun havde været til familiefest, og der havde hun tænkt på situationen med hestene og oplevet, at hun godt kunne tale med mennesker.”

Følelsen hænger ved

ADHD-mændene har nu bakset rundt med hestene i et par timer og mødes uden for til frokost. De taler meget om oplevelserne inde i hallen og reflekterer grundigt over det. Også i de efterfølgende dage.

”Det, vi oplever er, at følelsen hænger ved – jeg har talt med folk to år efter, de har været her, og de kan huske nøjagtig, hvad hesten gjorde, og hvad de følte i situationen. De kan mærke følelsen endnu. Jeg tror det handler om, at der bliver aktiveret andet end ord – følelser huskes stærkere. Nogle har problemer med noget fundamentalt i deres væremåde – her får de lov at mærke noget fundamentalt i deres ego – mærke deres JEG. De bliver anerkendt, for den de er lige nu – JEG ER – og den følelse er fundamental for mennesker!” mener Karina og Anette.

Hvis brugerne oplever at blive ignoreret af hestene, bruger vi det – det er ligesom min mor, hun ignorerer mig. Eller en pige, der kom i klemme mellem to heste – ”det er ligesom jeg kommer i klemme mellem min mor og min søster”.

Fakta:

Karina Bjerremann er hestemenneske og stifter af Hestenge, som i dag har tilknyttet 7 konsulenter.

Anette Paulsen Jensen er ergoterapeut og til daglig ansat i Socialcenter Odense. Hun arbejder med hesteterapi i sin fritid.

Målgrupper for Hestenge

Folk med personlighedsforstyrrede, familier med problemer, veteraner, folk med forskellige traumer, fx seksuelt misbrug, voldtægt, overfald dårlig opvækst mm.

Læs mere om hesteterapi på www.hestenge.dk

Læs mere:

Lars: Hestene åbnede en dør til fortiden

Sidst opdateret 09. maj 2017