Konference sætter fokus på veteraners vej fra militær til civil

På Hotel Nyborg Strand er samlet en broget skare af mennesker fra blandt andet militæret, psykiatrien og en række danske kommuner og organisationer. Hotellet danner nemlig rammen for to dages veterankonference med temaet ’Vejen fra militær til civil’.

Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem Soldaterlegatet, Forsvarets Veterancenter, Region Midtjylland og DIF Soldaterprojekt. Formålet med konferencen er at styrke den tværfaglige indsats på veteranområdet, som kan sikre veteranerne en god overgang til det civile liv. Handicapidrættens Videnscenter er inviteret med til konferencen for at tale om projektet ’Vejen til et godt hverdagsliv’.

Første taler i konferencens store plenumsal er Jette Albinus, chef for Veterancentret. Hun lægger grunden for konferencens tema ved at tale om nogle af de udfordringer, man som veteran kan stå med, når man har fået en skade under sin udsendelse og ikke længere kan fungere som soldat:

”Det er en stor identitetskrise. Som soldat var man velfungerende og dygtig, og det er man ikke nødvendigvis i sin nye situation. Det gør det svært for mange at slippe soldateridentiteten.”

Det kan Michael Sørensen, næste taler på konferencen, nikke genkendende til. Han blev fysisk skadet under en udsendelse til Afghanistan, og for ham blev idrætten omdrejningspunktet for vejen fra militær til civil.

”Jeg var kampsoldat og havde svært ved at se, hvad jeg kunne, når jeg ikke længere kunne det. Idrætten blev en stor hjælp, fordi jeg mødte andre skadede veteraner og mødte en forståelse hos dem. På den måde var det både selve idrætten og samværet med andre, der skubbede mig i den rigtige retning. Og så kunne pårørende også møde hinanden og finde forståelse, for det kan være meget hårdt at være familie til en skadet veteran,” fortæller Michael.

Svært at tale om problemer

Efter formiddagens program bliver deltagerne fordelt ud i en række workshops. Handicapidrættens Videnscenter deltager under temaet ’Behandling og rehabilitering’.

Her fortæller Kim Kryger, mentor og beskæftigelsesrådgiver på Veterancentret og Sidsel Jacobsen, socialrådgiver på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, om deres samarbejde og om nogle af de problemer, PTSD-ramte veteranerne oplever i mødet med systemet.

”Vi har at gøre med en gruppe mennesker, for hvem det er uvant at tale om begrænsninger og problemer. Og det er svært for veteranerne at være underlagt kommunernes regler, ikke mindst dem med PTSD,” forklarer Kim Kryger.

Derfor samarbejder klinikken og Veterancentret om at støtte veteranerne i kontakten med myndighederne og i andre sociale problemstillinger. Det er dog også afgørende for det gode forløb, at kommunerne inddrages, og de prioriterer derfor et tæt samarbejde med sagsbehandlerne for at sikre, at alle arbejder mod et fælles mål.

”PTSD-ramte veteraners liv er ofte præget af kaos, og mange har en stærkt nedsat funktionsevne. Derfor er det vigtigt, at veteranen oplever, at de professionelle arbejder sammen og har en klar arbejdsdeling. Og der er det afgørende, at vi har en god udslusning fra behandling til rehabilitering,” mener Sidsel Jacobsen.

De opfordrer til, at denne type af samarbejde fortsætter og udbredes til andre regioner.

Tillid og fællesskab i fokus

Derefter er det Videnscentrets konsulenter, Peter Due og Torben Persson, der er på programmet. De fortæller om Videnscentrets projekt ’Vejen til et godt hverdagsliv’, hvis formål er at støtte PTSD-ramte veteraner til et bedre hverdagsliv. De fortæller, at projektet især har haft fokus på tillid og fællesskab:

”Mennesker i krise har ofte mistet tilliden til både sig selv og andre, og den skal genopbygges, hvis samarbejdet skal lykkes. Det er os, der er ansvarlige for at opbygge tillid, og vi skal gøre os fortjente til den,” mener Torben Persson.

Det har konsulenterne blandt andet gjort ved at starte forløbet med et fire dages internat, hvor veteranerne møder hinanden, bliver en del af et fællesskab og lærer konsulenterne at kende.

”Det handler om ikke at møde op med en fastlåst dagsorden. Vi skal høre efter, hvad den enkelte siger og har brug for fra gang til gang. Og så skal vi overholde aftaler, have en faglig viden og skabe sammenhæng i forløbet. Når tilliden og fællesskabsfølelsen er på plads, kan de danne udgangspunkt for handling,” forklarer Torben og fortsætter:

”Vi skal have noget faglighed, men vi skal ikke bruge den for meget. Vi bærer vores personlighed forrest og møder dem som mennesker, og så kommer fagligheden bagefter.”

Biavl og strandede hvaler

Og de problemstillinger, den enkelte har brug for at få tager op, kan være af vidt forskellig karakter:

”Jeg spurgte en af veteranerne om, hvad der stod i vejen for, at han kom videre, og det gjorde hans hæk. Den var vokset ham over hovedet, og han kunne ikke se ud. Så tog jeg en hækklipper med på næste møde. Vi fik klippet hækken, og så kunne han pludselig slappe af,” fortæller Peter Due.

Blandt andre aktiviteter, konsulenterne har deltaget i med veteranerne, kan nævnes at svømme over Vejle Fjord, gå til yoga, fotografere en strandet hval, kanotur, fodboldtræning og biavl. Det kan lyde fjernt fra det, man normalt forbinder med rehabilitering, men aktiviteterne er foregået på den enkeltes præmisser og har skabt tillid.

”Vi har lige haft afslutning med de jyske veteraner, og det var en helt anden gruppe, end da vi startede. Der var liv, og de var afslappede og glade på en anden måde end på det første internat. De har fået større klarhed om, hvad de vil og ikke vil, og de handler mere gennemtænkt og realistisk,” siger Torben Persson.

De vurderer, at omkring 20 af de 24 veteraner har rykket sig meget i positiv retning i løbet af projektperioden.

Anderkendelse er centralt

Matti Weisdorf fra Institut for Antropologi har fulgt og er med til at evaluere projektet, og han holder et oplæg til workshoppen om sine observationer. Og for ham står anerkendelse centralt:

”Anerkendelse fører til selvværdsættelse. Men man mangler ofte anerkendelsen i det offentlige system, hvor man bliver set som et nummer, ikke som et helt menneske. Og det er ikke den enkelte sagsbehandlers skyld, det er måden, systemet er bygget op på,” siger Matti og fortsætter:

”Anerkendelse fylder meget i Torben og Peters arbejde, og veteranerne føler, at de bliver lyttet til. En af veteranerne beskriver det som, at Peter er med til at nedbryde de små forhindringer på forhindringsbanen, mens en anden siger, at Torben ikke bestemmer retningen, men han holder lygten.”

I stedet for at fostre ideerne, hjælper konsulenterne med at udføre dem. Det ser Matti Weisdorf som en erkendelse og accept af, at man som fagprofessionel ikke altid ved bedst, men at man i stedet bør møde folk med åbent sind og lytte til dem.

Oplægget er med til at afrunde det faglige program på den første dag af konferencen, som også byder på fysiske udfoldelser og fælles middag.

Vi må ikke stigmatisere veteraner

Konferencens anden dag lægger ud med oplæg fra Birgitte Refslund, lektor ved Institut for Antropologi, om betydningen af, hvordan vi taler om veteraner. Ordet veteran har forskellige associationer for os, og mange forbinder enten ordet med noget negativt eller positivt, f.eks. som mennesker der er stærke, farlige eller syge.

”Vi skal se veteranerne som hele mennesker. Hvis vi kun ser på deres psykiske problemer eller militære kompetencer, risikerer vi at stigmatisere dem. Veteran er ikke en kategori, man bare kan passe alle ind i,” siger Birgitte Refslund.

Hun mener samtidig, at vi skal være påpasselige med at se overgangen fra militær til civil som en lineær proces, hvor alle har samme mål. Der er snarere tale om en labyrint med mange mulige destinationer og udgange. Vi skal heller ikke nødvendigvis se en modsætning mellem det militære og det civile liv:

”Man kan tale om et ’nyt normalt’ liv efter udsendelse. For den enkelte gælder det ikke om at komme hjem og pludselig leve et normalt liv, det handler snarere om at finde en ny måde at få hverdagen til at fungere på.”

Vi skabes i fællesskaber

Dorte Viftrup Toudal, Ph.D. i relationspsykologi, tager over for Birgitte. Hun fortæller om, hvordan mennesker bedst trives og lykkes, når de er en del af et fællesskab:

”De mennesker, vi møder, og de fællesskaber, vi er en del af, skaber os. Derfor er relationer helt afgørende, også når man skal støtte skadede veteraner. I en ligeværdig relation går man fra at være modtager til at være bidrager og fra passiv til handlende,” siger hun.

I arbejdet med skadede veteraner er det derfor afgørende, at de får mulighed for at indgå i ligeværdige relationer og fællesskaber. Det lægger sig tæt op ad den metode, Handicapidrættens Videnscenter benytter i ’Vejen til et godt hverdagsliv’.

Efter endnu en workshop-session er det blevet tid til, at grupperne fremlægger deres anbefalinger i plenum. Gruppen, som har beskæftiget sig med behandling og rehabilitering, anbefaler, at man sikrer større ensartethed i behandlingstilbuddene på landsplan. Som det er nu, er indsatserne meget forskellige, og man har f.eks. ikke en fast arbejdsbeskrivelse for veterankoordinatorerne.

De mener derfor, at der bør nedsættes en arbejdsgruppe, der kommer med nogle retningslinjer til behandlingssteder og kommuner. De anbefaler også, at man sikrer øget vidensdeling gennem f.eks. konferencer og en fælles portal, hvor man kan indhente og lægge viden.

Stor social opgave for kommunerne

Konferencen afsluttes ved en debat, hvor Steffen Kretz fungerer som ordstyrer. Panelet diskuterer forskellige problemstilligner omkring veteraners vej fra militær til civil, herunder hvordan man får flere virksomheder til at ansætte veteraner. Per Tony Frederiksen har et produktionsfirma, hvor halvdelen af medarbejderne er veteraner, og han mener ikke, at det er så svært:

”Vi behandler ikke veteraner anderledes end andre medarbejdere. Nogle kommer med PTSD og starter i arbejdsprøvning, men vi er en rummelig arbejdsplads, og på et tidspunkt kan folk komme op på fuldtid eller i et fleksjob.”

Igen tages spørgsmålet op om ensretningen af behandlings- og rehabiliteringstilbud rundt i landet. Henrik Steen Andersen fra Militærpsykiatrisk Ambulatorium mener:

”Der er stor forskel på, hvordan en skadet veteran behandles i forskellige kommuner. Kun 10 % af forløbet er behandling, de sidste 90 % er rehabilitering, så der er en kolossal social opgave for kommunerne, og den løser de meget forskelligt. Og så skal vi passe på med at have et ensidigt mål for veteranerne, for den gode historie også kan være, når en hårdt ramt soldat endelig får sin førtidspension efter at have kæmpet for den i flere år.”

Med de ord er to dages konference slut. Paneldeltagerne lover hver især at arbejde videre for at skabe retningslinjer og vidensdeling på veteranområdet, så alle veteraner, der kommer hjem fra krig med fysiske eller psykiske mén får den hjælp, de har behov for.

Sidst opdateret 30. december 2016