Brian er spastiker - og kranfører!

42-årige Brian Joensen havde opgivet tanken om at få et arbejde. Men takket være en ihærdig jobkonsulent, en imødekommende arbejdsgiver og Brians egen vilje til at arbejde, har han i dag job som kranfører på affaldsforbrændningen L90 i Esbjerg. Kranen styrer han med fødderne!

Tekst: Bo Therkildsen
Foto: Ulrik Jantzen, DAS BURO, januar 2010

En stor gul hånd strækker sig ned fra loftet i den enorme affaldssilo og griber med sine fem fingre fat i en af affaldsdyngerne. Kort efter løfter den sig op nu med fire et halvt tons affald knuget i håndfladen. Fra små porte i siden af siloen kører lastbiler jævnligt til og læsser nyt affald ned i bunkerne, og de gule krangrabbe har travlt med at fordele affaldsmængderne jævnt i siloen, så den automatiske kran kan løfte det ind i forbrændingsovnen.

Højt oppe under loftet bag tykke glasruder sidder kranføreren og styrer den store hånd-lignende krangrab. Et arbejde, der kræver koncentration og præcision. Denne dag styres den tonstunge kran med fødderne. For Brian Joensen er spastiker og har ikke kontrol nok over sine hænder til at manøvrere sikkert med dem. Derfor har affaldsselskabet L90 sammen med Esbjerg kommune sørget for at konstruere et specialmodul til kranførerstolen, så Brian kan betjene krangrabben med fødderne og den ene hånd.

Egen løn for første gang

Specialkonstruktionen og L90’s velvillighed til at modtage Brian i et job med løntilskud har gjort, at Brian nu for første gang i sit 42-årige liv har fået et arbejde, og at han for første gang tjener sine egne penge efter at have haft førtidspension siden han var 18 år.
” Det at have et job betyder, at jeg nu er med til at holde hjulene i gang. Jeg gør noget, som andre mennesker har brug for,” fortæller Brian, som egentlig havde opgivet tanken om at komme ud og arbejde.

”Jeg har igennem mange år spurgt kommunen, om ikke den kunne finde et arbejde til mig. Og jo-jo, det kunne den sagtens. Men der gik hurtigt et år, så to, så fem, og der skete ingenting, og jeg havde egentlig opgivet tanken. Men så kom jeg i kontakt med Handicapidrættens Videnscenter igennem et kursus i Rødekro. Jeg fik en god jobkonsulent i Peter, som kørte hele Esbjerg rundt for at lede efter et job til mig. Og til sidst kom han tilbage og sagde: ”Brian, du skal være kranfører!” ”Jaja den er god,” tænkte jeg,” siger Brian med et smil.

Specialkonstruktion

Men den var god nok. L90 ville gerne tage Brian ind og prøve ham af ved kranen. Først skulle der dog ændres lidt på måden, kranen kunne føres på. Normalt bruger kranføreren højre og venstre hånd til at retningskontrollere og åbne/lukke krangrabben. Men det kunne Brian ikke. Derfor fik L90 kranproducenten til at specialkontrollere et sæt fodpedaler, så Brian kunne flytte nogle af funktionerne til sine fødder, som han har bedre kontrol over. L90 har også monteret en særlig bremsemekanisme i krangrabben, så Brian har lidt mere tid til at styre og stoppe, inden grabben rammer væggene. Desuden skulle det prøves af, om Brian kunne følge flugtvejene på egen hånd i tilfælde af en nødsituation.

Alle tingene er nu faldet på plads, og med lidt mere træning og erfaring, kommer han til at indgå i vagtplanerne på egen hånd. Og modtagelsen fra kollegaerne har været helt i top, mener Brian.

”Første gang jeg var ude på L90 var jeg helt rundtosset. Alene tanken om mig og en kran – det duer ikke. Det havde jeg sgu aldrig drømt om med mine spasmer! Men efter at have sundet mig en times tid, troede jeg på det. Jeg er blevet virkelig godt modtaget – det er helt vildt. De synes, det var spændende at få mig ind, og det har været en positiv oplevelse hele vejen rundt”, siger Danmarks måske eneste kranfører ved fodkraft!

Sidst opdateret 07. december 2016