Hanne - i fleksjob som hjælpende ånd og "hausfrau"

Hanne Lorensen har fundet sin rette hylde som piccoline i fleksjob hos IBC Aabenraa. Her er plads til både skånehensyn og kvikke bemærkninger, og jobbet gør, at Hanne Lorensens sygdom ikke fylder hele hverdagen.

Tekst: Bo Therkildsen, september 2010
Foto Ruddi Christensen

”Ned med fødderne”, kommanderer Hanne Lorensen skarpt, da vi passerer nogle elever, der sidder med deres gummisko oppe på et af bordene i den store fællessal på International Business College (IBC) Aabenraa. Men ligeså nøje, som Hanne Lorensen passer på sin arbejdsplads, passer hun på de elever, der går der. Det har hun gjort i ti år nu, og hvis det står til hende selv, vil hun gøre det i de næste ti år med.

Hanne Lorensen er ansat i fleksjob som piccoline og er primært ansvarlig for kopiering og klargøring af materialer til elever og kursister. Men hun fungerer i lige så høj grad som ”alt-mulig-kvinde”.
”Det eneste, jeg IKKE laver er at undervise. Og det er det fede ved det – at jeg har gang i mange forskellige ting. Jeg kan virkelig godt lide at være den hjælpende ånd, der får tingene til at fungere. Og man bliver jo glad, når der kommer nogle elever med chokolade til mig, fordi de har fået 12 i en opgave, jeg hjalp dem med at sætte pænt op,” siger Hanne Lorensen, der har fundet sin rette hylde:

”Jeg kan generelt godt lide at arbejde med unge mennesker. Døren i mit hjem står altid åben, og der er altid mad i gryden til mine sønners kammerater. Så på den måde er arbejdet her på IBC ramt helt rigtigt. En kollega kalder mig ”Hausfrau” – som på tysk betyder mere end blot husmor, for det er også en lidt skrap dame, der har styr på hjemmet. Og jeg ved jo godt, at jeg kan være mutter skrap, når jeg siger ”ned med fødderne”, og at man ikke må ryge her og generelt holder eleverne lidt i ørerne. Så jeg synes det er meget sjovt, at jeg bliver kaldt Hausfrau,” griner Hanne Lorensen.

Rummelig arbejdsplads

Ansættelsen i fleksjob på IBC for ti år siden blev den lykkelige afslutning på et ellers kedeligt forløb, der for Hanne Lorensen begyndte, da hun efter en traumatisk og besværlig fødsel blev syg og måtte stoppe med at arbejde på det renseri, hvor hun midlertidigt arbejdede.

”Jeg var sygemeldt i 4 år, som gik med endeløse undersøgelser og hospitalsophold. Samtidig havde jeg nogle dårlige oplevelser med min kommune, der ikke rigtigt ville anerkende min sygdom, som viste sig at være fibromyalgi. Først, da jeg kontaktede Handicapidrættens Videnscenter og samtidig fik hjælp af min fagforening KAD, lykkedes det mig at få bevilget og finde et fleksjob,” fortæller hun.

Og det blev altså IBC, som ifølge Hanne Lorensen er en meget rummelig arbejdsplads.
”Jeg styrer selv mine arbejdsopgaver og kan selv tilrettelægge dagen. Jeg er meget ansvarsbevidst og prøver at være fleksibel – for når man selv er fleksibel, er arbejdspladsen også ofte fleksibel – det går begge veje. I mandags virkede vores kopimaskine fx ikke. Så jeg var temmelig presset og kunne først gå hjem kl. 15, selvom jeg normalt arbejder hver dag fra 8-12. Til gengæld kunne jeg holde fri dagen efter. Og jeg har mulighed for at tage hjem og sove en time eller tage en kaffepause, mens kopimaskinen kopierer, hvis det er det, jeg trænger til. Sådan er det her – der er plads til alle,” siger Hanne Lorensen.

Hensyn og hvile

Og med en sygdom som fibromyalgi, der typisk medfører kroniske muskel- og ledsmerter, er det nødvendigt at tage hensyn.
”Min sygdom gør, at jeg har konstant ondt i armene, og at jeg tåler stress dårligt. Jeg bliver utilpas og svimmel. Så jeg skal passe på med at ikke at anstrenge kroppen og sørge for skiftende arbejdsstillinger. Og generelt handler det meget om at kompensere. Hvis jeg ved, at jeg skal arbejde over, skal det helst være om fredagen, så jeg har weekenden til at restituere bagefter. Jeg har brug for hvile, når jeg har arbejdet, og lægger mig gerne 3-4 timer, når jeg kommer hjem hver dag,” siger hun.

”Det betyder alt for mig at have et arbejde. De vidste ikke, om jeg skulle have pension eller hvad. Men jeg ville blive idiot, hvis jeg skulle gå hjemme hele dagen – hvis jeg ikke kunne komme ud og få andre input, ville sygdommen fylde det hele. Sygdommen skal være noget sekundært – jo mere, jeg lader den fylde, jo mere fylder den. Tingene fungerer for mig i dag – og I kan godt komme igen om ti år til mit 20 års jubilæum,” siger Hanne Lorensen bestemt.

Plads til forskellighed

For IBC er rummelighed en helt naturlig del af dagligdagen – både i forhold til ansatte og studerende, forklarer afdelingschef Poul-Flemming Øgendahl:
”Her skal være plads til forskellighed, og jeg ser det faktisk som en samfundspligt, at der både blandt ansatte og elever er plads til alle. Så for eksempel har ca. 16% af vores elever anden etnisk baggrund end dansk og ca. 10% af vores medarbejdere er ansat i fleksjob. Og det fungerer godt,” siger han.

 Og at medarbejderne i fleksjob er lige så vigtige for arbejdspladsen som andre ansatte, er Hanne Lorensen ifølge Poul-Flemming Øgendahl et godt eksempel på.

 ”Jeg har kendt Hanne siden hun blev ansat her på IBC altså for 10 år siden, og hun har gennem alle år været utrolig hjælpsom og samtidig fleksibel at arbejde sammen med. Det med at være fleksibel betyder meget for vores organisation, og Hanne er altid i stand til at prioritere sine arbejdsopgaver på en fleksibel måde. Hanne er i det daglige næsten altid i godt humør, og det spreder sig til elever og ansatte. En af vores vigtige værdier her på IBC er at udvise ”Humoristisk storsind”, og det synes jeg bestemt Hanne gør. Vi glæder os derfor til at arbejde sammen med Hanne også de næste 10 år,” siger Poul-Flemming Øgendahl.

Sidst opdateret 07. december 2016