Lykke: Europamester, massør og teambuilding-instruktør!

Brikkerne faldt pludselig på plads for Lykke Vedsted, da hun fandt ud af, at man kunne leve af den hobby, hun havde haft det meste af sit liv, og hvor synet ikke spillede en rolle – at være massør. For Lykke begyndte at miste synet allerede som seksårig. Og i dag ønsker hun gennem teambuilding-kurser og workshops at give andre et indblik i hendes verden – den blinde – for på den måde at lære dem noget om sig dem selv.

Tekst og foto: Bo Therkildsen, november 2013

I frikvartererne i folkeskolen havde Lykke ind imellem givet klassekammeraterne en gang massage, fordi hun synes det var sjovt og hyggeligt. Men hun havde aldrig tænkt, at det kunne blive et erhverv – det var jo bare en hobby. Så hun nåede at starte med at læse datamatiker, inden hun indså, at det altså ikke lige var hende at sidde foran en computer hele dagen.

”For jeg er en kvinde med ild i røven! Og derfor var jeg heller ikke i tvivl, da jeg som 18-årig fik tilbudt førtidspension, at det ikke var noget, jeg ville have. Jeg havde gået i almindelig folkeskole og gymnasiet, og jeg ville absolut ikke sidde og trille tommelfingre resten af mit liv! Og da jeg så fandt ud af, at man kunne blive professionel massør, fik jeg en følelse af, at brikkerne faldt på plads,” siger Lykke.

Kommunikation er alfa og omega

Lykke Vedsted begyndte allerede at miste synet, da hun var seks år. Hun har i dag under 1% synsrest, men som hun viser vej hen til mødelokalet på Institut for Blinde og Svagtsynede (IBOS), hvor dette interview skal foregå, tænker man slet ikke over, at hun stort set ikke kan se. Her på IBOS underviser Lykke på massør-uddannelsen og udover det har hun sideløbende været selvstænding massør i 8 år. Og som om, de to jobs ikke kunne være rigeligt, er hun netop blevet involveret i Running With No Legs – et nystartet virksomhed, der tilbyder foredrag, teambuilding, workshops mm. hvor fokus er, at oplægsholderne har en form for funktionsnedsættelse. Og her er Lykkes mål at give et kig ind i en verden, hvor kommunikation er alfa og omega – et faktum, Lykke for alvor blev konfronteret med i sin karriere som goalballspiller på landsholdet.

”I en lang periode vandt vi altid kun sølv med kvindelandsholdet, hvilket vi var ret trætte af. Så vi satte gang i et projekt for at finde ud af, hvorfor vi altid endte med at tabe finalerne. Vi kontaktede en kommunikationsmand, som hjalp os til at snakke sammen, kommunikere bedre, arbejde bedre som hold,” fortæller Lykke.

Og det virkede. Holdet ændrede nogle grundlæggende ting, der gjorde spillerne i stand til at præstere bedre.

Tak for feedback

”En helt basal ting som det at sige tak, når man gav hinanden feedback. Det viser anerkendelse af, at man hører, hvad ens holdkammerat siger. Hvis man kaster ting ud i luften og ikke får respons tilbage, gider man jo ikke blive ved – det er en helt almindelig menneskelig reaktion. Og som blind kan man jo ikke se, om den anden lytter til, hvad man siger.”

Og helt konkrete ting som at lave klare aftaler om, hvordan spillerne skifter plads på banen, og hvordan man afleverer bolden til hinanden blev aftalt.

”Jo flere 100% klare aftaler, jo bedre kunne spillet flyde – vi vidste, hvordan tingene skulle fungere, og det er det samme på en arbejdsplads – hvis jeg gør sådan, så ved jeg, hvad jeg kan forvente af dig. Vi turde bruge tid på lave aftaler. Så når man er i situationen, og der er run på, kørte det bare. For det lå på rygsøjlen.

Endelig guld

Det gav pote, og ved EM i 2011 vandt holdet endelig guld! Og den erfaring med, hvordan man i kraft af en bedre kommunikation fungerer optimalt som et hold på banen, har Lykke taget med sig videre i sit liv – både arbejdsmæssigt og privat – og det er den erfaring, hun nu vil give videre gennem teambuilding og foredrag.

”Vi arbejder på, at jeg skal lave et oplæg, der hedder Blind tillid. At få mennesker til at forstå vigtigheden af at stole på hinanden og have god kommunikation. To ting, der er helt afgørende for min hverdag. Hver eneste dag, når jeg går på gaden eller står på hovedbanen, kan jeg blive nødt til at spørge folk om hjælp. Jeg har brug for, at der er nogle, som hjælper mig med bussernes numre, eller hvor toget kører til, og jeg må jo have tillid til andre mennesker, for at jeg kan fungere – og det har jeg. Jeg er nok temmelig naiv, og det er måske en af grundene til, at jeg gør så mange ting, som jeg gør. Hvis ikke jeg havde den tillid til andre mennesker, ville jeg netop bare sidde hjemme og være bange og ikke have det drive til komme fremad,” siger Lykke, der er sikker på, at hendes og de andre fra Running With No Legs’ budskaber vil kunne rykke noget i andre mennesker.

”Vi kan give andre en bid af vores liv. Jeg laver ikke teambuilding eller foredrag, fordi jeg har taget et kursus i det, men fordi jeg har levet det liv selv. Det er en del af min hverdag, som jeg vil kunne give et indblik i - jeg kan vise dem en anden vinkel på tingene. Allerede nu kan jeg mærke, at det at skulle holde oplæg og lave workshops har udviklet mig i forhold til at blive mere bevidst omkring de kompetencer, jeg har, som jeg ikke tidligere har tænkt over eller sat ord på. Jeg er blevet bevidst om styrker og svagheder i mig selv. At skulle ud og lave ting med mennesker, jeg ikke kender, er nyt og også temmelig udfordrende. Det synes jeg er spændende. Og jeg tror på, at jeg har noget at give andre mennesker,” siger hun.

Læs mere

At løbe uden ben
Running With No Legs tilbyder teambuilding, workshops, foredrag og inspirerende samarbejde.

Oprettet 02. december 2016