Tove Birkvad, en ildsjæl inden for pædagogikken

Tove Birkvad har i mange år beskæftiget sig med unge mennesker med særlige behov. Efter tyve års ansættelse i Sønderjyllands amt, begyndte ideen med at starte op som selvstændig at tage form. I dag, i en moden pensionsalder, er pædagogisk konsulent Tove Birkvad stadig selvstændig på fuldtid.  Selvom arbejdet byder på lange dage med køreture, analyser og tests, er det svært at slippe faget, når gejsten og visionerne stadig lever.

Tekst og foto: Anne Buur, Pen2paper.dk

Tove Birkvad er oprindeligt uddannet lærer. Alligevel var det specialpædagogikken, der trak, og hun begyndte derfor hurtigt at beskæftige sig med unge mennesker med særlige behov. Der var både tale om fysisk og psykisk handicappede, og sent udviklede unge.

Dengang, i slutningen af 70´erne, var der ikke tradition for, at den gruppe af unge fik en uddannelse, og netop derfor havde de brug for en særlig håndsrækning.

PAS – testen

Da neuropsykolog Steen Hilling i 1990´erne udviklede et Pædagogisk Analyse System, eller PAS – testen, som den kaldes i daglig tale, meldte Tove Birkvad sig til at tage uddannelsen, hvor man lærte at bruge testen i praksis. Det gjorde hun, fordi hun mente, at testen kunne beskrive folks kompetencer på en måde, som traditionelle tests ikke formåede. PAS - testen kunne give en samlet vurdering af personen og forslag til at komme videre. Derfor var den, og er stadig den dag i dag, et vigtigt værktøj, når unge mennesker med særlige behov skal hjælpes videre i systemet.

”PAS – testen er ikke en psykologisk test men derimod en pædagogisk kortlægning af den enkeltes kompetencer. Den bygger på Howard Gardners teori om de mange intelligenser, og har til formål at kortlægge borgerens stærke og svage sider, og udviklingsmulighederne,” forklarer Tove Birkvad.

For at belyse de ting, tager testen udgangspunkt i opgaver inden for det sproglige og visuelle, det logiske og matematiske, det motoriske og kropslige og det personlige og sociale.

Springet til selvstændig

I 2006 havde Tove Birkvad muligheden for at trække sig tilbage og nyde sit otium. I stedet pakkede hun kufferten, flyttede tilbage til Århus, hvor familien boede, og sprang ud som selvstændig på fuldtid. Hun havde siden slutningen af 90´erne lavet PAS – tests på folk i det små, men der skulle altså gå knap 10 år før Tove Birkvad, i en alder af 66 år, blev selvstændig på fuldtid, og siden er det gået slag i slag.

”Jeg kendte alle i systemet, fordi jeg havde været ansat i Sønderjyllands amt i 20 år, så min berøringsflade var stor, og jeg behøvede ikke selv at skulle ud og opdyrke noget eller annoncere. Opgaverne kom af sig selv fra kommunerne. På den måde har jeg været meget privilegeret.”

Netop samarbejdet med kommunerne er en vigtig del af arbejdet med PAS – testen. Det er dem, som kontakter Tove Birkvad med henblik på at få testet en borger. Når testen er udført, sendes resultatet til kommunen, og det er alt sammen med til at give sagsbehandleren en fornemmelse af, hvad den pågældende borger er god til, hvad der skal arbejdes videre med, og hvilke indlæringsforudsætninger personen besidder.

Passionen for arbejdet driver værket

På årsbasis bliver det til omkring 100 tests, og alligevel er gejsten og glæden ved arbejdet intakt.

”Det, det giver mig at arbejde med unge mennesker med særlige behov, er, at jeg kan hjælpe dem med at få belyst, hvad de er gode til. Det er vigtigt, at dem jeg tester, går herfra med en succesoplevelse og en fornemmelse af, at de er gode til noget.”

Men arbejdet har også været medvirkende til at udvikle hovedpersonen selv.

”Jeg får et tæt kendskab til mange mennesker, og det har gjort mig mere rummelig. Jeg kan se, hvor forskellige forudsætninger og vilkår, den enkelte har. Jeg ser, hvordan folk er vokset op, og det giver mig en forståelse og et incitament for at kunne hjælpe dem videre.”

Det mangeårige arbejde med unge mennesker har budt på mange oplevelser og erfaringer, men også en række udfordringer, bl.a. erkendelsen af at det er ressourcesvage mennesker, som har haft det rigtig svært. Derfor kan det også være vanskeligt at komme ud til disse mennesker og konfrontere dem med det, de har det svært med. Det kræver, at man har den rigtige tilgang til arbejdet og forstår at møde det enkelte menneske, der hvor han eller hun befinder sig.

En anden udfordring i en krisetid, er faldet i antallet af tilbud til unge med særlige behov. Tidligere gjorde man mere brug af eksterne tilbud såsom opholdssteder, institutioner og træningssteder. Det er der skåret ned for i dag, og det kan være vanskeligt, når man som fagperson sidder med en viden om, at det måske netop er det, det unge menneske kunne have brug for.

På den anden side er kommunerne gode til at bruge resultatet af PAS – testen, og på den måde tages der højde for, hvilke ressourcer den pågældende har, og hvilken indsats der skal iværksættes for at kunne hjælpe det unge menneske videre i systemet.

Pensionisttilværelsen må vente

Selvom Tove Birkvad melder ud, at hun lige så stille vil trappe ned, så løfter hun gerne sløret for fremtidsplanerne. Fremtidsplaner der bestemt ikke signalerer tilbagetrukket pensionisttilværelse.

Udover arbejdet med PAS – testen, fungerer hun som frivillig mentor for kvindemuseet i Århus, hvor en kvindelig studerende fra Thailand har fornøjelsen af at have Tove Birkvad som sin mentor under uddannelsesforløbet.

Derudover er der et projekt på tegnebrættet i København, som går ud på at screene tyve handicappede med henblik på at hjælpe dem i arbejde. Filosofien bag projektet er, at det godt kan lade sig gøre at placere handicappede, hvis bare det gøres rigtigt. Et projekt hun vil gå med i, hvis det på et tidspunkt skal realiseres.

De mange år inden for pædagogikken har altså ikke ført til udbrændthed hos Tove Birkvad, som i høj grad stadig bidrager med et utrætteligt engagement og passion for sit arbejde.

Med sin mangeårige erfaring på området, giver hun afslutningsvis sit eget bud på, hvilken fremgangsmåde der giver det bedste resultat, når man arbejder med unge med særlige behov.

”Det er vigtigt at tænke i ressourcer og tænke positivt i forhold til de mennesker, der har brug for særlig støtte. Det er en god investering at lave en pædagogisk afdækning af dem, der har brug for det, fordi det er med til at øge deres selvværd, og det er vigtigt, hvis de skal fungere på arbejdsmarkedet, og i andre sammenhænge. I mit hverv skal man også have et menneskesyn, som viser, at alle kan noget. Alle har ressourcer og udviklingsmuligheder. De unge med særlige behov har ikke fået de bedste chancer i skolen. Det må vi gøre bedre i deres voksenliv.”   

Oprettet 02. december 2016