Aktivt arbejdsliv for førtidspensionister i Halsnæs kommune

Om projektet:

Handicapidrættens Videnscenter gennemførte i 2010 dette projekt i Halnæs kommune - finansieret af det Lokale Beskæftigelses Råd i kommunen. Projektet skulle give førtidspensionister, som ønsker det, inspiration, ideer og praktisk støtte til at komme i gang med et mere aktivt liv og finde ud af, om og hvordan de kan udnytte deres evner på arbejdsmarkedet, for eksempel i form af et job med løntilskud. Projektet vil bl.a. anvende tilpasset idræt og bevægelse som afklaringsredskab.

Indhold og varighed:

Projektet bestod helt konkret af et 3-dages intensivt kursus, hvor indholdet var jobrelateret undervisning og idrætsaktiviteter.
Efter kurset blev deltagerne tilbudt individuel opfølgning i forhold til ønsker om job, idrætsaktiviteter og evt. andre fritidsaktiviteter.

Reportagen og billederne fra kurset af leveret af Bo Therkildsen

Pensionisterne fik sved på panden 

Tre-dages kursus for førtidspensionister i Halsnæs kommune gav sved på panden og stof til eftertanke.

”Kan I alle sammen lide Melodi Grand Prix-slagere? Godt – så synger vi med og giver fuld gas i pedalerne!” Spinning-instruktør Freddy kommanderer opmuntrende ud i det trange spinningrum i Frederiksværk Motionscenter. Foran ham sidder seks førtidspensionister med sved på panden og skråler for fuld hals med på Jens Brixtoftes vindersang fra 1982 ”Video Video” og tramper løs i pedalerne. Dagen begynder hårdt med to timers fitness for de i alt 15 førtidspensionister, der har meldt sig til tre-dages kurset Aktivt liv for førtidspensionister i Halsnæs kommune. Et kursus arrangeret af Handicapidrættens Videnscenter og finansieret af det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Halsnæs kommune. Formålet er at hjælpe førtidspensionister, der har lyst, i gang med at leve et mere aktivt liv med idræt, fritidsinteresser, socialt netværk og job.

Programmet for kurset er derfor en god blanding af idrætsaktivitet, oplæg, personlige samtaler og socialt samvær.

Ønsket om et arbejde

For 48-årige Annette, der har en sjælden muskelsygdom, men alligevel lever et aktivt liv med idræt og fritidsinteresser, har motivationen for at deltage i kurset været ønsket om et arbejde.

”Inden jeg fik min diagnose for ca. otte år siden levede jeg et normalt liv med job på helt almindelige vilkår. Følgerne af sygdommen ”overlevede” jeg ved hele tiden at tage hensyn til de ting, jeg ikke kan klare. Jeg har nu været førtidspensionist i nogle år og kunne godt tænke mig et lettere arbejde fx på kontor eller som ”blæksprutte”. Eller måske at tage ud og holde foredrag om det at leve med en kronisk sygdom. Jeg er åben for det meste,” siger Annette, der deltog i spinningen, så længe hun kunne klare det. Pga. hendes sygdom har hun dårlig balance, så det var en overvindelse for hende at få begge fødder spændt fast til pedalerne.

”Men jeg sad heldigvis ude ved væggen og kunne tage fra – men det var noget af en psykisk overvindelse. Normalt træner jeg mest på trappemaskiner og gåmaskiner, når jeg er i fitnesscentret,” siger hun.

Jørgen på 63 deltager mest pga. nysgerrighed. Han er gammel tømrer og struktør og har også arbejdet på stålvalseværket – et arbejdsliv, der har udstyret ham med tinnitus og en dårlig venstre arm. Han har haft førtidspension i fem år.

”Jeg kan godt lide at snakke med folk og møde nye mennesker – og så kan jeg godt lide idrætten. Jeg går selv til gymnastik om vinteren. Jeg er ikke rigtig interesseret i et arbejde – min kone har rigeligt med opgaver til mig derhjemme,” griner han

Kommunerne glemmer pensionisterne

Gitte Lauritsen er både deltager på kurset og med-initiativtager til det. Hun sidder i det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Halnæs kommune, som har finansieret kurset, og hun har i lang tid syntes, at der blev gjort for lidt for førtidspensionister. Gitte har selv en førtidspension, da hun er blind.

”Jobcentrene tager sig ikke af os, der har en pension, fordi de ikke har noget økonomisk incitament til at gøre det. Men førtidspensionister, der som jeg selv, har lyst og til at have et lille job, har brug for hjælp til at finde det. Jeg tror, mange virksomheder er usikre på at ansætte sådan en som mig – og jeg tror selv, at jeg skal være mere dygtig end andre, fordi jeg har et handicap. Men det er jeg jo ikke. Derfor synes jeg det er meget svært selv at finde et arbejde,” siger Gitte, der har en baggrund som folkeskolelærer, men som hellere vil undervise andre målgrupper i dag.

”Børn er ikke altid så rare, hvis man har et handicap. Så synes de, det er sjovt at gemme kridtet og den slags, det gider jeg ikke. Men en undervisningssted, hvor man som i folkeskolen har nogle kollegaer, og der er masser af liv på lærerværelset, det vil jeg gerne have. Jeg trænger til at få nogle kollegaer,” siger hun.

Sidst opdateret 07. december 2016