Aktivt arbejdsliv for førtidspensionister Rødovre-Ballerup

2010

Aktivt arbejdsliv er en del af “Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde”, som er igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen som led i regeringens handicapstrategi “Handicap og Job - det kan lade sig gøre.” I alt 16 kommuner landet over deltager i forsøget – Aktivt arbejdsliv er således arrangeret i samarbejde mellem Rødovre og Ballerup Jobcentre og Handicapidrættens Videnscenter.
Der er sved på panden og smil på læberne mens 18 mænd og kvinder bliver guidet gennem en eftermiddag med fokus på kropssprog og kropslig kommunikation. Underviserne – jobkonsulent Torben Pehrsson og skuespiller Dorthe Møller – får de 18 førtidspensionister til både at brøle højt ud i luften,opdage sin egen intimsfære, klappe-massere hinanden og sende både klap, bolde og poser rundt imellem hinanden.

Et vigtigt formål med kurset er at deltagerne opnår gruppe-følelse og føler sig trygge i hinandens selskab. For det at finde et arbejde handler meget om selvtillid, evnen til at være sammen med andre mennesker, og de signaler, som man gennem sin udstråling, kropssprog og attitude udsender.

Læs den følgende reportage fra kurset:

"Er der en vilje til at arbejde, er der en vej!"

Motivationen til at finde et arbejde var høj blandt de 18 deltagere på kurset Aktivt arbejdsliv for førtidspensionister. Udover undervisning og samtaler om job var krop og bevægelse en vigtig del af kurset.

Tekst og foto: Bo Therkildsen, november 2010

Der er sved på panden og smil på læberne mens 18 mænd og kvinder bliver guidet gennem en eftermiddag med fokus på kropssprog og kropslig kommunikation. Underviserne – jobkonsulent Torben Pehrsson og skuespiller Dorthe Møller – får de 18 førtidspensionister til både at brøle højt ud i luften,opdage sin egen intimsfære, klappe-massere hinanden og sende både klap, bolde og poser rundt imellem hinanden.

Det er anden-dagen på Aktivt arbejdsliv for førtidspensionister, og man kan godt mærke, at deltagerne er begyndt at føle sig trygge i hinanden selskab og få den gruppe-følelse, som er et vigtigt formål med kurset. For at finde et arbejde handler meget om selvtillid, evnen til at være sammen med andre mennesker, og de signaler, som man gennem sin udstråling, kropssprog og attitude udsender.

Aktivt arbejdsliv er en del af “Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde”, som er igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen som led i regeringens handicapstrategi “Handicap og Job - det kan lade sig gøre.” I alt 16 kommuner landet over deltager i forsøget – Aktivt arbejdsliv er således arrangeret i samarbejde mellem Rødovre og Ballerup Jobcentre og Handicapidrættens Videnscenter.

Tina, Grete og Bende er tre af de 18 deltagere. De har vidt forskellig baggrund, men har det til fælles, at de har stor lyst til at finde et job som supplement til førtidspensionen.

Tina:

– har haft pension i seks år pga. depression. Er uddannet ergoterapuet.

”Jeg har længe gået rundt og pønset på at få mig et lille arbejde. De første fem år af pensionen læste jeg nogle hf-enkeltfag helt uforpligtende. Men jeg legede hele tiden med tanken om et arbejde.
Jeg har dog været angst for, om jeg nu ville kunne klare et arbejde – og jeg har også været bange for, om jeg ville miste min pension. Jeg manglede alt i alt nogle, der kunne bane vejen for mig.

At være på dette job-kursus gør det at arbejde, når man er på førtidspension, mere håndgribeligt og mindre farligt. Det giver selvværd og værdighed. Forsikringen om, at Torben/Inge gøder vandene i forhold til at finde et arbjde gør, at jeg føler mig mere klar og mindre bange. Og så får vi bevæget lattermusklerne – det tror jeg, vi alle trængte til.
Det var virkelig et nederlag at få pension, og jeg har stadig svært ved at præsentere mig som førtidspensionist over for andre mennesker. Derfor vil jeg meget gerne finde et arbejde.”

Grete:

– har haft pension i ca. to år pga. sygdommen HMSN (en neurologisk sygdom). Har desuden fået konstateret sclerose. Grete har tidligere arbejdet som sygehjælper, på et bibliotek og på et vaskeri.

”Efter jeg er stoppet med at arbejde er jeg kommet til at sidde meget derhjemme og kede mig. Veninderne stoppede med at komme forbi, og man kan blive lidt ensom. Jeg så annoncen i avisen og tænkte, at det jo ikke kan skade. Det lød desuden hyggeligt og sjovt.

Jeg har haft svært ved at tage mig sammen og haft brug for et spark bagi. Nu tænker jeg selv i mulige arbejdspladser – fx politiet, som sikkert har en masse arkivskabe og cpr-numre, der skal holdes styr på. Det vil lige være noget for mig. Samtidig er jeg begyndt at opdage, at det, jeg troede, jeg var god til, kan jeg ikke mere. Det er lidt skræmmende.”

Bende:

- haft pension i 10-15 år pga. diskusprolaps og slidgigt. Har før haft skånejob i en butik, men det endte med, hun blev mobbet ud.
”Jeg vil meget gerne ud i job igen. Jeg blev mobbet ud af min sidste arbejdsplads, og det var ikke nemt at komme sig over, men nu er jeg klar igen og har meget lyst til at arbejde. Gerne ca. 20 timer om ugen. Jeg kunne forestille mig noget kontor-arbejde – jeg kan godt lide at være den, der har det overordnede overblik.

Sygdommen skal ikke bestemme over mit liv. Jeg vil gerne ud og møde andre mennesker. Jeg hviler godt i mig selv, og har mange sociale kontakter allerede. Men det er en anden type social kontakt, man får på en arbejdsplads. Du får nogle input på en anden måde - opdateringer. Det får man ikke kun med familie og venner.
Dette kursus har givet mig troen på, det kan lade sig gøre. Jeg er åben for selv at tage fat og tror på det er vilje og ikke alderen, der er afgørende (jeg er 64 år). Er der en vilje til at arbejde, er der en vej.

Jeg synes, jeg har fået en række gode informationer om mulighederne for at få et job. Jeg vil også selv være opsøgende udover støtten fra jobkonsulenterne. Men det er nemmere, når man har en hjælper med forbindelser. Jeg føler mig meget fortrøstningsfuld ift. At finde et godt job.
Og får jeg et job, vil det give mig endnu mere selvtillid og glæde, selvom jeg i forvejen har det godt.”

Dato:

26. oktober 2016

Tid:

kl. 08.45-16.15

Indhold:

Konferencen vil fokusere på områder som:

Hvordan idrætsverdenen kan blive bedre til at engagere mennesker på deres betingelser, lytte til deres liv og tale deres sprog?

  • Hvordan skal vores faciliteter designes, finansieres og ledes i dette nye idrætslandskab?

  • Hvordan kan de mere initiativrige grupper og foreninger bygge eller overtage deres egne faciliteter og drive dem på en innovativ og rentabel måde?

  • Hvordan kan vi blive bedre til at tilfredsstille de betingelser, som ungdomskulturen stiller til træning og fysisk aktivitet?

  • Hvordan kan vi få flere af vores idrætsforeninger til at blive knudepunkter I deres lokalsamfund?

  • Hvordan bliver kommunerne bedre til at inkludere og støtte andre organisationer, foreninger og grupper end de traditionelle for at få flere mennesker mere aktive?

  • Hvordan kan vi blive bedre til at tiltrække nye og mere idrætssvage samfundsgrupper?

  • Hvordan kan vi udvide samarbejdet mellem idræt og områder som sundhed, uddannelse, politi, og integration?

  • Hvordan skal traditionelle sportsgrene som badminton og håndbold reagere på disse udfordringer? Hvordan kan den traditionelle forening forny sig?

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig, læse mere om pris for deltagelse og se indholdet af konferencen her

Sidst opdateret 08. maj 2017