Videnscentret afholdt debatmøde om ressourceforløb

Onsdag den 21. september afholdt Handicapidrættens Videnscenter et debatarrangement om ressourceforløb. Arrangementet tog udgangspunkt i det ressourceforløbsprojekt, Videnscentret gennemførte fra 2013-2015. Deltagerne i debatten var politikere, organisationsrepræsentanter, deltagere i projektet og en koordinerende sagsbehandler.

Formålet med debatarrangementet var dels at fremlægge de anbefalinger, Videnscentret har lavet med udgangspunkt i projektet, dels at diskutere muligheder og problemer med ressourceforløbene som indsats op til de nye forhandlinger i dette efterår.

Du kan læse hæftet med Videnscentrets anbefalinger her.

Tillid er afgørende

Arrangementet indledtes med oplæg fra Videnscentret og nogle af deltagerne i projektet. Torben Persson, konsulent i Videnscentret og i projektet, fortalte, at mangel på tillid mellem sagsbehandler og borger har vist sig at være en af de største barrierer for at skabe gode forløb. Torben forklarede, hvordan han har arbejdet med at skabe tillid til deltagerne i projektet:

”Vi skal gøre os fortjente til deltagernes tillid ved at høre ordentligt efter, hvad de siger. De har brug for at blive lyttet til. Vi skal overholde aftaler, udvise stabilitet og skabe sammenhæng i forløbet. Det er nogle af de ting, borgeren ofte savner fra sagsbehandleren.”

En af de borgere er Carina Bache Münther. Hun deltog i Videnscentrets projekt, men først efter at have brugt mange år i systemet efter et biluheld, som førte til kronisk piskesmæld:

”Min tid i systemet har overordnet været ventetid. Der har været stor udskiftning, og jeg har løbet spidsrod mellem forskellige sagsbehandlere og startet forfra hver gang. Jeg har fået lægeerklæringer, som sagsbehandlerne ikke stolede på og er blevet sendt på utallige arbejdsprøvninger. Jeg har fået medhold i en lang række klager, men ingen i kommunen står til ansvar for det. Jeg har følt mig umyndiggjort, som et nummer i rækken, der ikke bliver behandlet med respekt,” fortæller Carina.

”Mit forløb kunne have været meget kortere.  Jeg fandt faktisk et arbejde, men jeg kunne ikke blive fritstillet fra kommunen, fordi jeg ikke kunne arbejde fuldtid. I stedet har jeg brugt ni år på at blive afklaret. Videnscentret blev min redning. Jeg blev for første gang taget alvorligt, mit samarbejde med sagsbehandleren blev bedre, og alle aftaler blev pludselig overholdt.”

Carina har nu endelig fået fleksjob og arbejder i en blomsterbutik.

Indhold skal være meningsfuldt

Peter Due, som også er konsulent i Videnscentret og i projektet, fortæller om vigtigheden af, at indholdet i ressourceforløbet giver mening for borgeren. Det lyder måske indlysende, men det er ikke altid tilfældet. Det kan Karin Christiansen, en anden projektdeltager, skrive under på.

Da Karin blev tildelt ressourceforløb, havde hun selv et forslag til, hvad der kunne hjælpe hende. Hun ville gerne have en diætist, da hun vejede 103 kilo, og hun ville gerne til genoptræning for en operation, hun havde fået i benene flere år tidligere.

”Genoptræningen kunne ikke lade sig gøre, men de sendte mig til et hold hos en diætist. Her fik jeg at vide, at jeg ikke var stor nok og blev sendt hjem igen. Og så skete der ikke mere, før jeg kom med i projektet.”

Karin fik med Videnscentrets hjælp både diætist og genoptræning, blev afklaret til fleksjob og søger nu job.

Du kan læse hele Karins historie her.

Videnscentret har erfaret, at man nogle gange må være kreativ for at finde frem til den rigtige indsats.

Gitta Kaas lider af kronisk træthedssyndrom og har svært ved at producere energi. Hun kan derfor kun arbejde få timer om ugen. Gitta er dog glad for at synge og føler, at det er en kilde til mental energi. Sammen med konsulenten kom hun derfor frem til, at hun skulle i praktik som kirkesanger. Det var ikke en oplagt jobmulighed i kommunens øjne, men det gav mening for Gitta, og kommunen endte med at give sig.

Fællesskab er motiverende

Hanne Frydahl, en anden projektdeltager, lider af fibromyalgi og har følt sig meget svigtet af kommunen.

”Jeg har oplevet at få en forkert psykisk diagnose, som jeg klagede over. Jeg fik medhold, men kommunen blev ved med at bruge den på møderne alligevel. Jeg er blevet sendt på kursus for mennesker med depression og angst, selv om min lidelse er fysisk. Jeg har oplevet, at min sag er blevet lukket ved en fejl, og at hele mit forløb startede forfra. Tiden før hvert møde var præget af utryghed og mangel på søvn.”

Hannes tillid til systemet var derfor lig nul, da hun startede i Videnscentrets projekt. Men hun blev positivt overrasket, ikke mindst over det fællesskab af ligesindede, hun hurtigt blev en del af.

”Det, at man var sammen med nogen i samme situation, var fantastisk. Man skulle ikke forklare sig, når man havde en dårlig dag – og man blev heller ikke klandret for det, når man havde en god.”

Læs hele Hannes historie her.

Ressourceforløb kommer for sent

Efter fremlæggelsen af anbefalingerne er der åben debat, som indledes af Thomas Krog fra Muskelsvindfonden. Han vil gerne vide, hvad der egentlig skal komme ud af projektet og anbefalingerne.

Kristian Jensen, leder i Videnscentret, svarer:

”Oprindeligt var håbet, at de to kommuner selv kunne implementere tilgangen. Men de har begge været ekstremt pressede, så det har ikke været muligt. Der er nogle politiske forhandlinger nu, hvor vi i stedet vil prøve at blande os og give vores viden videre. Vi må blive ved med at fortælle dem det, så godt vi kan.”

Jens Tamborg er socialrådgiver i Spastikerforeningen, og han mener, at et af problemerne er, at ressourceforløb bliver sidste løsning:

”Når man har lavet de her forløb, skal man også bruge dem. Man kan gå på kontanthjælp i mange år og først få tilbuddet, når man ikke har mere at give af,” mener han.

Hanne Rasmussen fra Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere mener også, at man må fokusere mere på at skabe ordentligt indhold i ressourceforløbene:

”Sagsbehandlerne er under pres, og de er nødt til at lægge sig op ad deres kollegaer i jobcentrene, så de har ikke ret meget handlekraft. Vi mangler kvalitet i ressourceforløbene, så de ikke kommer til at handle om, at nu går du med din hund en halv time om ugen, og så ser vi, hvad der sker.”

Der tænkes ikke langsigtet

Pernille Schnoor, MF for Alternativet, tager over:

”Alle har nogle gode intentioner, men problemet er en alt for kortsigtet tænkning. Man anerkender ikke den forebyggende effekt. Og det er så forfærdelig trist, for det er både en gevinst for jer og for samfundet, at I får det bedre.”

Nis Graulund, chefkonsulent for SF, som er med i forliget, mener ikke, at indsatsen har virket efter intentionen:

”Der er en langt bredere gruppe, som bliver presset i ressourceforløb, end det var intentionen. Samtidig er der for få ressourcer til at lave ordentlige forløb. Kommunerne ender med at bruge en masse penge på tiltag, der ikke virker, fordi de skal agere efter nogle meget stive regler, og alting skal igennem kommunens jurister.”

Det kan Hanne Frydahl skrive under på:

”Jeg har været på et seksugers kursus til 32.000, som jeg intet fik ud af. Der sidder nogle private aktører, der har fundet ud af, at det er en guldgrube at være 2. aktør. Hvis man havde brugt de nødvendige ressourcer på mig i tide, så tror jeg, at man havde sparet en halv million. Hvis vi samlede alle de penge, der går til lægeerklæringer, statusser og mærkelige kurser, så tror jeg, at der ville være råd til flere sagsbehandlere.”

Sagsbehandlerne er pressede

Sandie Esther Sloth er koordinerende sagsbehandler i Odense og sidder med de konkrete sager. Og hos hende og kollegaer er der stor frustration over, at der ikke er flere ressourcer til at hjælpe borgerne ordentligt:

”Jeg startede med at have 35 borgere i ressourceforløb, nu har jeg 60. Borgerne har krav på seks samtaler om året, men det er slet ikke realistisk. Kommunen er styret meget af refusionskrav og den slags, og det begrænser vores muligheder. Vi snor os og lytter til borgeren og prøver at argumentere for det, vi tror, er rigtigt, men det er svært.”

Finn Sørensen, MF for Enhedslisten mener, at et af problemerne er reformens lovtekst om, at det nu for at få førtidspension skal være ”åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen”:

”Den tekst er det afgørende skred i den her reform, for hvordan dokumenterer man det? Jeg har bekæmpet reformen fra start af, men der er også nogle gode tanker i den. I den bedste af alle kommuner kunne man gøre det samme, som I har gjort. Jeg vil gerne sige et kæmpe tak for, at jeg måtte høre jeres historier. Jeg bliver meget rørt over dem.”

Du kan bestille Videnscentrets hæfte med anbefalinger på post@handivid.dk

Sidst opdateret 15. november 2017